Siden august har vi kørt Daiwa Open 2025, hvor vinderen hver måned har løbet af med en af de super fede nye kyststænger fra Daiwa – Morethan AGS Coast Commander til en værdi af over 4000 kroner.
Konkurrencen sluttede i forgårs, da det gamle år randt ud – og vinderen af det sidste heat i December blev Dennis Bom Bom Skou med sin fantastiske aborre på hele 2,8 kilo, som du kan læse om her – taget på en Westin BloodTeez fisket tæt på bunden. Et stort tillykke med den nye Morethan AGS stang, som du helt sikkert roligt kan glæde dig til at prøve.
Se Fisk & Fris test af Daiwa Morethan AGS Coast Commander på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere – det er gratis.
Ugens Konkurrence bliver det næste vi afslutter – og derefter kommer drømmerejselodtrækningen 2025, så stay tuned på fiskogfri.dk i de kommende dage.
Glæd dig – der er nye fede konkurrencer på vej i 2026!








