Alle fortjener at fange en rigtig stor fisk, men der er alligevel nogle, der har sparet så meget op i fiskebanken, at det føles helt rigtigt, når de forgyldes med af en af de helt store bonusudbetalinger. Dennis Bom Bom Skou er en af dem, for han har om nogen fisket røven ud af bukserne i mange år, og gjort det godt.
– Det var sådan en dag, hvor vandet bare føltes rigtigt, og hvor kroppen varr foran tankerne, fortæller han. – Det hører til sjældenhederne med et hoved som mit.. Jeg havde ikke fanget mange fisk i dagene op til, men alligevel var der noget, der sad rigtigt. En ro. En fornemmelse af, at hvis jeg gjorde tingene enkelt og lod tiden arbejde for mig, så ville der ske noget.
– Jeg havde en fin sejltur i båden, og allerede på det første spot, fik jeg en fisk på 45 cm. Den var stor, men ikke gigantisk. Aborren var dog helt klart nok til at give mig præcis det skub, som jeg skulle ha’. Det var den slags fisk, der får skuldrene lidt længere ned og blikket lidt mere fokuseret. Kort efter fulgte et par mindre fisk. Der var ikke mange hug, men det var et stærkt gennemsnit. Jeg kunne mærke, at dagen byggede sig op – stille og roligt.
– Undervejs søgte jeg fisk på skrænterne, men aborrerne stod ikke samlet, som de ellers havde gjort tidligere. De var mere spredte samt sporadiske. Man skulle finde dem i små flokke. Jeg mistede også et par fisk, men det var intet, som slog mig ud. Jeg var tålmodig – og jeg havde tiden. Fiskeriet foregik med dropshot og på krogen sad en Westin Bloodteez og loddet var 10 gram placeret omtrent 45 centimeter under agnen. Det hele foregik langsomt. Passivt. Jeg husker tydeligt at jeg tænkte – at det at stå i en båd i sig selv var nok bevægelse til at give agnen liv.
– Jeg tog ti sekunders pause og lavede et roligt løft efterfulgt af et kontrolleret drop. Ti sekunders pause igen. Og så gentog jeg, men midt i en af pauserne faldt hugget. Ikke et voldsomt slag. Mere som et tungt træk for enden af linen. Jeg vidste med det samme, at det var en stor fisk. Men jeg havde ingen anelse om, hvor stor. Fighten var egentlig rolig. Kontrolleret. Jeg var næsten nonchalant. Jeg var ovenpå! Jeg havde jo lige fanget en på 45, og nu stod jeg med endnu en tung fisk. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Fisken bliver fightet helt ind under båden, og cirka en meter under overfladen fik jeg øje på den. Og det var lige der, at panikken ramte.
– Aborren havde en kæmpe bredside. Og den var både tyk samt lang. Hjertet gik fra roligt tempo til kaos på et splitsekund. Jeg greb ud efter mit landingsnet – et kortskaftet Westin net, som selvfølgelig havde viklet sig rundt om en skrue, så venstre hånd kæmpede med nettet, mens den højre forsøgte at holde fisken i skak. Der var hjertebanken, spontan sved – og jeg var både stakåndet og panisk. Til alt held fik jeg dog bikset nettet fri, og i et øjeblik hvor alt føltes skrøbeligt, gled fisken ind over netkanten. Bare sådan – helt uden drama. Fisken var i nettet!!!!!!!! Jeg måtte lige sidde lidt og bare kigge ned på den. SHIT! Da jeg målte og vejede den, blev jeg ærligt talt ramt af en form for stilhed. Jeg vidste den var stor, da jeg så den i vandet. Men ikke så stor….Storaborren var intet mindre end 53,3 cm og 2,80 kg. En aborre der, hvis jeg ikke tager meget fejl, kan slå den danske rekord på både længde og vægt.
– Jeg afkrogede fisken hurtigt og lod den blive i nettet. Så fandt jeg telefonen frem og sendte en videobesked til et par kammerater. Jeg var nærmest unaturligt rolig. Som om det ikke var gået op for mig, hvad de lige var sket. Det samme sagde en anden kammerat, der ringede til mig lige efter jeg havde genindsat den. -og en mere der tilfældigt ringede… “Dennis, er du overhovedet klar over hvor vanvittigt det er det du lige har gjort…?” En anden sad og tjekke rekordlisten mens jeg var i røret..
– Nå men, jeg dokumenterede fisken så godt jeg kunne. Og så, efter et øjeblik mere, satte jeg den ud igen og så den svømme væk. Jeg var alene afsted den dag, så der var ingen vidner. Jeg vejede fisken i båden og brugte ikke den type vægt, som rekordudvalget kræver ved vejning på vandet. Jeg har ingen billeder af fisken på målebræt – kun video. Derfor vælger jeg ikke at melde den ind. Jeg har ikke lyst at skulle argumentere. Ikke forklare. Ikke forsvare. Ikke diskutere gram eller centimeter. Rekorder har regler, og de regler skal følges til punkt og prikke. Det er lige som der skal være, og det er helt fint. Denne fisk var ikke lavet til at skulle på en rekordliste. Den var lavet for det øjeblik den gav mig – og det øjeblik, tager jeg med mig, slutter han…
Et kæmpestort tillykke med den gigantiske aborre fra Fisk & Fri. Den var fortjent eftrer i omegnen af 7 danske 2-kilo+ aborrer til at varme op på over årene.
Gigantaborren deltager i Daiwa Open 2025 – samt selvfølgelig fiskedrømmerejselodtrækningen, der er sponsoreret af iFish Travel.
Den pt gældende danske rekord på aborre var 2,785 taget af Mark Andersen i en lille sø den 23 april 1997.
