MULTE PÅ SILDESTYKKER

Multemede er nærmest blevet synonymt med franskbrødsfiskeri, men der er andre lige så effektive teknikker, der i nogle tilfælde virker markant bedre end brød. Her løfter Fisk & Fri’s hollandske medarbejder – Arnout Terlouw sløret for en metode, som kan være det, der skal til for at lokke zombierne til at hugge – sildestykker.

Af Arnout Terlouw

 

 

PÅ AFSTAND kan jeg se nogle di­skrete hvirvler tæt på nogle algedækkede sten. Musestille nærmer jeg mig, og da jeg kommer tættere på, kan jeg tydeligt se de typiske skarpe, sejlformede finner, der – selvom de leder tankerne hen på bonefish – er så kendetegnende for multen, der kilo for kilo er en af de stærkeste fisk på kysten. Den smukke fisk er som de fleste ved utrolig sky – og den er derfor et bytte, der giver en stor tilfredsstillelse at overliste.

I HOLLAND er der en lang tradition for multefiskeri. I området hvor jeg bor ved havnen IJmuiden og Nordsø kanalen som forbinder Amsterdams Havn til havet, kan man finde kæmpestore stimer af multer – både ved havet og helt op til 30 kilometer ind i landet. For 10-20 år siden foregik multefiskeri langs kysten og i havnene, men nu bliver der fisket mindst lige så meget på ferskvandsmulterne.

Især i fiskerihavnene kan der være et rigtig godt multefiskeri, fordi fiskene bliver lokket til af alt fiskeriaffaldet. Multerne spiser altså fiskestykker – og de elsker det. Særligt de fiskerihavne, hvor der forarbejdes sild er sprøjtende fulde med grådige multer – og derfor har det i Holland ligget lige til højrebenet at bruge sildestykker som agn til multerne.

SILDESTYKKER, der spreder et velduftende duftsport i vandet, er en helt fantastisk agn til multerne, og netop der hvor fiskebåde og fabrikker smider eller leder deres fiskeaffald ud, er der en nærmest permanent forfodring til de sultne multer.

På steder som disse er den ultimative agn at agne op med et lille stykke sild eller en klase sildeæg, men det har vist sig at metoden fungerer mindst lige så godt mange andre steder – især hvis man også fodrer med fiskestykker eller bruger rubby-dubby.

TIL FODRINGEN skal man bruge en masse sild. Man kan enten fange den selv på de tidspunkter af året, hvor der er masser af dem – eller skaffe sig et par spandfulde fiskeriaffald med sild fra den lokale fiskefabrik.

Put det hele i en spand – mos og findel det en ekstra gang – og så er du ellers klar til en underholdende fiskedag i selskab med multerne. Kast et par håndfulde sildemos ud – og vent til multerne går amok – så simpelt er det!

Der er kun én ulempe. Efter en lang og varm sommerdag med sildemosefodring, så har du et par hænder der stinker værre end Esbjerg i modvind.
Men – fiskeriet med sildestykker og fodring med sildemos er så effektivt, at folk er ligeglade med, at det stinker. Nogle er dog mere sippede end andre – så i en periode så man ofte hollandske multefiskere folk iført billigt regntøj og plastichandsker – selv i den værste sommervarme. Målet var at undgå at stinke flere dage efter, og sveden var trods alt lettere at vaske af… Jo – det kan være fristende at fiske med brød, som jo også virker fint – det er bare ikke nær så effektivt som sildestykkerne.

TIDEVANDET kan have stor betydning for fiskeriet – selv når der fiskes langt oppe i kanaler eller fjorde med direkte tilløb ud til mere åbent vand. Der er som bekendt to gange højvande og to gange lavvande dagligt – og det bedste fiskeri ligger ofte fra et par timer inden højvande samt frem til der, hvor vandet begynder at falde hurtigt.

Når højvandet topper, er strømmen svag og de fleste algedækkede sten er dækket med vand, så fiskene kommer helt tæt på land. Faktisk nogle gange så tæt, at man næsten kan klappe dem på hovedet. Under disse forhold gælder det om at være ultra forsigtig i alle dine bevægelser, så du ikke skræmmer dem væk. Hold derfor lav profil og prøv ikke at gå alt for tæt på vandet.

MULTEFISKERIET er ofte stærkt svingende, og det kan nogle gange være stærkt frustrerende, når man mister den ene fisk efter den anden. Årsagen er kombinationen af, at de ofte tager agnen forsigtigt – samt at de har en lille og ret hård mund. Ofte griber de agnen i det yderste af læberne og svømmer fremad med agnen uden på munden – før de til sidst sluger eller spytter den ud. Når det sker, forsvinder flåddet, men det eneste du møder i modhugget er følelsen af ingenting…

Nogle gange hjælper det at vente lidt med modhugget – men langt fra altid. Det kan til tider hjælpe lidt at montere agnen på krogen med et baitband eller en hair-rig i stil med de metoder man anvender til karpe- og specimenfiskeri – en teknik du kan læse mere om i Jesper Fohrmanns multekapitel i Jens Bursell’s bog Specimenmede fra 1999. Uanset hvad er en del mistede fisk bare en ting man må tage med, hvis man sætter næsen om efter en god multe.

MULTEN FIGHTER EMIMENT – og udfaldet af fighten er derfor aldrig sikkert. Vil man have mange hug er tynde liner og forfang en fordel – men omvendt også et problem, når de stærke fisk fightes mellem bropiller, molekanter og store sten. Brug derfor så tynde forfang som muligt – uden at overdrive. 0,18-0,22 mm er som regel et godt valg. Fisken kan bliver helt op til over 6-7 kilo – så du må være forberedt på at blive godt spændt for, den dag drømmefisken hugger dit sildestykke.