Hvis du vil have en sikker fiskesucces med børnene, så er en tur på kysten i maj noget nær det tætteste, du kommer på fangstgaranti. Metoderne er utallige, men en af dem, der egner sig bedst til fiskeri med børn, er uden tvivl bombardafiskeri med fiskestrimler.
Af Jens Bursell
SOLEN SKINNER fra en skyfri himmel, da jeg hører min datter Kalinka rumstere. Vores lille oversejl står helt nede på stranden, og jeg har sneget mig til et par timers havørredfiskeri i dæmringen, inden ugerne vågner. Lidt længe skal de jo have lov til at sove, når man nu har lavet lejrbål, spist grillpølser og drukket cola til langt ud på aftenen..
– Faaar – hvornår skal vi ha’ morgenmad, råber Kalinka morgenfrisk, idet hun stikker hovedet frem, misser med øjnene og nyder udsigten til det åbne hav. Morgengryet har givet en enkelt havørred, og det er efterhånden så lyst, at det snart er ved at være hornfisketid… Jeg har allerede set de første fisk i overfladen, men det kan kun blive vildere fra nu af. Eller sagt på en anden måde – der er god tid til et lille morgenbål og en gang havregrød med rosiner og en kop kaffe. Vi skal nok få de fisk, vi vil ha’ til aftenmaden.
Da bålet er godt i gang, ormer en kålormsagtig, soveposelignende rød tingest på knapt halvanden meter hen over strandstenene. Nu er også Max vågnet.
Hornfiskene viser sig, og det er tid til fiskelykke
Halvvejs gennem havregrøden, råber Max. – Se – der er noget, som bevæger sig i vandet. På et splitsekund er han fyr og flamme – og inden længe har vi fået rigget en af mine spinnestænger op med et bombardaflåd, 70 centimeter forfang og en enkeltkrog str. 1 med en lille sildestrimmel.
FISKENE går lige en tak længere ude, end det er muligt for en otte-årig dreng at kaste direkte fra stranden, så jeg kaster agnen ud for ham – og så går han ellers i gang med at spinne ind. Hornfiskene elsker larm og ballade i overfladen. Jeg har derfor bevidst afbalanceret flåddet, så det flyder, og derfor streamer kraftigt i overfladen. – Bare gi’ den gas Max, siger jeg, mens han mosler hele montagen ind. Pludselig ser han en god hvirvel bag flåddet – og hans puls stiger yderligere et par grader, da han ser næbbene fra to forskellige fisk kappes om sildegodbidden.
Sekundet efter giver det et ordentlig ryk i stangen – og så er Max spændt godt for med sin første hornfisk. Den ti fod lange stang er nok lige i overkanten for ham, så det er med sved på panden, at fisken omsider kommer så langt ind, at jeg kan lande den med et solidt greb om nakken. Max er helt oppe at ringe – og da fisken spræller i stenene, er det Kalinka’s tur.
Alle får fisk, og hyggen med hornfisk og bombarda er total
BOMBARDAFLÅDDET ryger til havs – hvorefter Kalinka går i gang med at rulle ind. Hun er kun seks år, så det går lidt langsommere med indspinningen. – Jeg bliver træt i armene, far, stønner hun – og holder en pause. – Godt jeg ikke lavede forfanget længere end 70 centimeter, tænker jeg, idet sildestrimlen daler ned i vandet, så den hænger lige over tangen. I det samme napper en hornfisk agnen, og starter den vildeste luftballet, så Kalinka er ved at tabe både næse og mund. Hornet fistrer rundt i overfladen, mens solen skinner om kap med hendes øjne. Det her er fiskelykke med stort L
Da der er gået en times tid, har vi alle fået de fisk, vi kan ønske os – og da vi skal gå et par kilometer hjem gennem skoven, sætter det en helt naturlig grænse for hvor mange horn, vi gider bære. Der er rigeligt til en gang sprødstegte hornfisk, så hvorfor ikke stoppe her. – Hvornår skal vi fiske hornfisk igen, spørger Kalinka på vej hjem, med en entusiasme der vidner om at hun er mere end frisk en anden gang. Og det var lige det der var meningen…