Der har været fisket med rørflue på kysten i mange år, men det er ufatteligt få, der reelt set dyrker denne teknik, som især med mindre fluer giver en markant højere landingsrate end streamers af samme størrelse. Her får du lidt inspiration til at komme i gang med rørfluefiskeriet på kysten

Af Jens Bursell

L-rigget tager ikke længere tid at lave end en normal knude til rørfluen. Gevinsten er bedre krogning og et mere sikkert kroghold, fordi den 100% frie eksponering af gabet optimerer chancen for et dybere kroghold.

L-rigget tager ikke længere tid at lave end en normal knude til rørfluen. Gevinsten er bedre krogning og et mere sikkert kroghold, fordi den 100% frie eksponering af gabet optimerer chancen for et dybere kroghold.

RØRFLUEN har mange fordele frem for streamers. Den væsentligste er i mine øjne, at rørfluer på en simpel måde muliggør brugen af små trekroge str. 12-18, der giver langt bedre penetration og kroghold end de streamers, som normalt anvendes af skandinaviske kystfluefiskere (Fisk & Fri 7/2011).

Når du fisker med streamers, lander du i grove tal kun halvdelen af dine kontakter (Fisk & Fri 7/2011), mens du med især mindre, slanke og spartansk dressede rørfluer lander i omegnen af 80-90% af fiskene, når rørfluerne fiskes på ganske normal vis. Det siger sig selv, at dette med en minimal indsats kan betyde en hel del for effektiviteten af dit kystfluefiskeri. På de lidt større og mere fyldige rørfluer som fx store rejeimitationer er tabsraten dog markant højere – hvordan man løser det, vender jeg tilbage til.

En anden oplagt fordel ved rørfluer er, at flue og krog er adskilt, hvilket betyder, at fluens levetid ikke er defineret af krogens – eller omvendt. Bliver din krogspids eksempelvis hærget, kan du blot skifte til en ny krog, uden du behøver at smide din yndlingsflue ud. Omvendt betyder en maltrakteret flue ikke nødvendigvis, at krogen skal udskiftes

Sidst, men ikke mindst giver rørfluer mulighed for stor fleksibilitet – både men hensyn til variation i belastning og forskellige former for modulopbygning, men også når det gælder hurtig montering af fx propeller, soft- og ac­tion­discs

RØRFLUEFISKERI PÅ KYSTEN åbner altså op for en verden af nye muligheder – og ikke mindst gode fangstoplevelser, som – hvis du spiller dine kort rigtigt, kan give betydeligt flere sølvblanke skæl på fingrene, end du er vant til med dine streamerkroge. Vi har talt med et par erfarne kystfluefiskere, for hvem rørfluen er den ultimative og mest effektive måde at udfordre kystens havørreder.

Henning Trier krydrer fuldtidsjob og familieliv med cirka 200 kystørred over målet årligt – hvoraf over halvdelen bliver taget på flue. Her er han med en flot 3 kilos blankfisk fra Stevns: Grå Frede fisket på rør monteret med et L-rig.

Henning Trier krydrer fuldtidsjob og familieliv med cirka 200 kystørred over målet årligt – hvoraf over halvdelen bliver taget på flue. Her er han med en flot 3 kilos blankfisk fra Stevns: Grå Frede fisket på rør monteret med et L-rig.

HENNING TRIER har fisket kystflue i over 30 år – og har med et godt stykke over 3000 kystørred taget på flue, spin og bombarda – et referencegrundlag, som de færreste kan hamle op med. – Gennem tiden er det helt konkret blevet til cirka 2000 kystørred på flue fra de sjællandske kyster, hvoraf lidt under halvdelen er taget på rørflue, som jeg har dyrket siden firserne, fortæller han. – Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at rørfluer helt generelt bare fanger flere fisk end streamers. Ikke fordi du får flere hug, men fordi en langt større procentdel af fiskene bliver hængende hele vejen ind på grund af de små trekroge.

– Min indgangsvinkel til fiskeriet er, at det bare skal virke maksimalt – og fange mest muligt, fortsætter han. – Om fluerne er perfekt bundne imitationer eller blændende smukke kunstværker betyder intet for mig. Jeg har bundet kystrørfluer i mange år – og min attitude til dette er helt klart i den lavpraktiske ende af skalaen. Generelt klarer jeg uden problemer langt størsteparten af mit fiskeri med 3-4 forskellige typer af fluer og de bliver bundet på den simpleste og mest holdbare måde. Langt hovedparten af mine fisk fanger jeg på enkle fluer som Grå Frede, Flammen og simple zonkers. Sidstnævnte tegner sig for over 80% af mine fisk taget på kyst­rørflue – og er fluen bundet rigtigt, kan den holde til mindst 20-30 fisk.

Tidligere monterede jeg mine rørfluer på normal vis med krog­styr og en str. 10 trekrog, men efter at jeg i praksis har set, hvad asymmetrisk monterede små trekroge kan gøre for at forbedre landingsraten i forbindelse med mit fiskeri med release-takler til blink, er jeg gået over til at fiske alle mine rørfluer på et L-rig (Fisk & Fri 10/2010).

Denne fine kystørred faldt for en tobisrørflue fisket på det simple, men effektive L-rig, der i princippet blot er en lille str. 16 trekrog bundet ind i en ophængerløkke. Nemmere kan det ikke blive.

Denne fine kystørred faldt for en tobisrørflue fisket på det simple, men effektive L-rig, der i princippet blot er en lille str. 16 trekrog bundet ind i en ophængerløkke. Nemmere kan det ikke blive.

Fordelen ved L-rigget frem for den normale montering er, at det giver en bedre eksponering af krogen, hvilket gør, at man kan bruge endnu mindre trekroge, hvorved penetration og kroghold forbedres – samtidig med at chancen for, at krogen får fat i første omgang, optimeres.

– L-RIGGET binder jeg på den simplest mulige måde, fortsætter han. – Min favorit er at binde en Owner ST 36 BCX str. 14-16 direkte ind i en ophængerløkke, hvilket ikke tager længere tid end at montere en rørflue på normal vis. For at beskytte knuden binder jeg normalt en lille stopknude mellem rør og ophængerknude af 7 lbs Gardner Powergum (elastiktråd). Denne type elastiktråd køber du i karpegrejsbutikker som fx www.sportdres.dk. Se hvordan du binder L-rigget på www.bursell.dk i artiklen »L-rig – the simple way«. Jeg belaster de fleste af mine rørfluer, så de går i samme dybde som krogfluer fisket med samme hastighed

Vil man have en jiggende gang på fx rejeimitationer som disse – monteres blot et conehead eller en tungstensperle forrrest på fluen.

Vil man have en jiggende gang på fx rejeimitationer som disse – monteres blot et conehead eller en tungstensperle forrrest på fluen.

Mit fiskeri med L-rigs er typisk foregået med 3-5 centimeter lange rørfluer, hvor jeg har landet 90-95% af mine kontakter – og her er selv det det mindste lille nøk i linen talt med i statistikken. Lettere kan det ikke blive, slutter Henning.

MORTEN BUNDGAARD er en anden rørflue-entusiast, der har dyrket rørfluefiskeriet i Randers- og Mariager Fjord samt Djurslands kyster siden år 2000. – Mit primære incitament for at skifte til rør var, at mine krogfluer havde en tendens til at ruste samt misfarve

flue­materialerne, fortæller han. – Da Mustads saltvandsbestandige krogserie 34007 udgik, var det således oplagt at skifte til rør­fluer­ne, som jo også har den store fordel, at de muliggør brugen af små trekroge, som er utrolig lette samtidig med, at de kroger helt fantastisk

95% af tiden går jeg med én ud af tre forskellige røfluer, som imiterer hhv fisk, rejer og børsteorme. De to førstnævnte er stort set udelukkende hvide, mens mine børsteorms imitationer typisk er brune.

Mikkel Hemmeshøj fisker rørflue på kysten. Bindeteknikken er grundlæggende den samme som til krogfluer – du skal blot montere røret på et metalspyd som dette. Han binder kystrørfluer på bestilling: fluebinderen@gmail.com

Mikkel Hemmeshøj fisker rørflue på kysten. Bindeteknikken er grundlæggende den samme som til krogfluer – du skal blot montere røret på et metalspyd som dette. Han binder kystrørfluer på bestilling: fluebinderen@gmail.com

– FISKEIMITATIONEN er lavet udelukkende med kunstfibre og Mirror Image som det bærende element i mønstret, fortsætter han. – Den binder ikke særlig meget vand, og hertil kommer, at materialet er både stærkt og farveægte. Fluen er sektioneret opbygget og klippet til i facon. Af og til har jeg et hot orange syntetisk throat hackle, som skal imitere gæller – og som regel fisker jeg den med et epoxyhoved. Når jeg skal prøve at variere mig, binder jeg sommetider en anelse grå ind i taget, men som regel vender jeg altid tilbage til den hvide.

REJEIMITATIONEN har jeg fisket utrolig meget med. Her er det bærende materiale Light Bright Dubbing med Mirage folie som rygskjold. Fluen er tætklippet fortil, så den kaster og går bedre i vandet. Netop fordi den er tætklippet, er det vigtigt, at antennerne har den rigtige stivhed, for at give det rette svæv på fluen. Jeg foretrækker rejefluerne relativt langsomt synkende og afbalanceret på en sådan måde, at de synker med kroppen vandret.

BØRSTEORMSIMITATIONEN har jeg kun brugt de sidste fire år. Den er sektioneret og bundet på kobberfarvet rør, hvor jeg bare vikler noget brun chenille rundt om. I den forreste hovedsektion sidder et conehead, mens bagerste sektion er monteret med krogen. Alt afhængig af mængden af segmenter, jeg vælger at tråde for enden af mit tippet – kan jeg lave en børsteorm helt op til 25 centimeter, hvis jeg vil… Det mest normale er dog en cirka 10 centimeter lang flue.

JUSTERING AF SYNKEHASTIGHEDEN i bindefasen sker ved at indskyde cylindriske Pro Tube Flexi vægte, som passer perfekt til at blive skudt ind over røret, inden fluen bindes. Det giver dels lidt ekstra vægt, men er også med til at give den helt rette fylde i fx rejefluerne

Morten Bundgaard foretrækker hvid som den bærende farve i både fiske- og rejeimitationer, der som altid er bundet på rør.

Morten Bundgaard foretrækker hvid som den bærende farve i både fiske- og rejeimitationer, der som altid er bundet på rør.

Under praktisk fiskeri sker justeringen af synkehastigheden ved at skifte mellem kroge af varierende wiretykkelse. Har jeg eksempelvis brug for en flue, der skal gå dybere – eller i samme dybde men med højere hastighed, kan jeg fx vælge at skifte til en kortskaftet karpekrog, der vejer noget mere end de små trekroge

Krogstyret er normalt klart, men ønsker jeg et mere markeret hugpunkt eller lidt ekstra pang når fx vandet er koldt, vælger jeg eksempelvis et krogstyr i skrigende orange eller pink.

Jeg foretrækker helt klart relativt små rørfluer som er lette at kaste og kroge med. Det er derfor eksempelvis sjældent at mine rejefluer er mere end 3-5 centimeter lange. Generelt passer jeg også meget på med ikke at overdresse. Putter man den samme materialemængde på et rør som man normalt ville bruge til en krogflue af tilsvarende dimensioner, bliver fluen let for klodset, suger for meget vand – og giver for meget luftmodstand, slutter Morten Bundgård.

Traditionel montering af rørflue til venstre. Til højre ses L-rigget, der øger chancen for et dybere kroghold, hvilket nedsætter risikoen for at miste store fisk under stort pres.

Traditionel montering af rørflue til venstre. Til højre ses L-rigget, der øger chancen for et dybere kroghold, hvilket nedsætter risikoen for at miste store fisk under stort pres.

SMÅ TREKROGE er som antydet et vigtigt element i rørfluens suveræne krogningsegenskaber – især når vi snakker kystfluefiskeri, hvor det er sjældent, at fluen når at vende med fluen inden én eller flere af krogspidserne prikker fisken. Det at fisken oftest hugger på strakt line gør, at en stor del af fiskene vil blive prikket direkte i den hårde del af kæben, og her skal man helst ned på str. 12 eller derunder for at have en chance for at trænge ind

Jo mindre krogen er, desto vigtigere er det, at krogspidser og gab er 100% frit eksponeret. Når trekrogen monteres på normal vis ved bagenden af fluens krop, vil der ofte ske det, at kroppens materialer skærmer for kroggab og krogspidser, med det resultat, at chancen for at den for fat i første omgang nedsættes – samtidig med at risikoen for et overfladisk kroghold øges

Morten Bundgaard fisker udelukkende med rørfluer på kysten. Hans favorit børsteorm­s­imitation er ledddelt, hvilket giver god bevægelse samt høj fleksibilitet.

Morten Bundgaard fisker udelukkende med rørfluer på kysten. Hans favorit børsteorm­s­imitation er ledddelt, hvilket giver god bevægelse samt høj fleksibilitet.

Helt generelt giver den traditionelle rørfluemontering med krog­styr en 30% dårligerer eksponering af krogen end fx L-rigs og releasefluer – se makrofotos af dette på www.bursell.dk i artiklen »Maximizing the gape exposusere with The L-rig and Release Fly«

Dette problem forsøger mange at afhjælpe ved at lade et stykke rør stå bagerst, så krogen kommer ud af kroppens »fysiske skygge«. Bruger man korte rør på lange fluer er en anden metode at have en stinger krog eller trailing hook helt ude i enden af halen. Problemet med dette er at fisken oftest hugger efter fluens front/midte, og her giver det ikke en god og sikker krogning, når fluens eneste krog sidder helt ude i halespidsen. En anden ulempe ved at forskyde krogen bagud er at man ødelægger balancen i fluen, som kun kan genoprette med kontravægt i forenden, hvilket kan være en ulempe, hvis man ønsker en meget langsomt synkende flue.

Set med mine øjne er de mest effektive metoder til at optimere både balance og krogning at fiske rørfluen enten på et L-rig – især små og mellemstore kystrørfluer eller på et releasetakel (Fisk & Fri 8/2011), der især har sin force på de lidt større rørfluer.

Release-rørflue: Der findes adskillige måder, du kan fiske din rørflue på et release-takel. Gennem de sidste par år har jeg eksperimenteret med utallige monteringsformer, der bl.a. på ret store rør har involveret at opvarme en nål, brænde monteringshuller – samt kløve rør og tubes for at semifiksere enden af release-taklet – release tampen. For et par måneder siden fik vi brev fra Poul Friis – forfatter til bl.a. Fluer (1969) og Danske fluer (2005), som er begyndt at fiske med releaseflue på kysten. Han har monteret sit rørflue release-takel med brug af disse elementer – men på en helt genial måde, der får det til at spille maksimalt også med mindre rørfluer. Her får du opskriften på hans montering: Uanset om du fisker dine rørfluer med fluestang eller bombarda ligger der mange spændende timer forude med rørfluerne på kysten.

 

Garmin Quatix

 

Pilleri og fejlhug? Når folk mister fisk, drages tit den konklusion, at det må være fordi »havørrederne nipper i fluens hale«. Dette er i mine øjne oftest en illusion; årsagen er i 90% af tilfældene, at fiskene hugger på fluens krop eller forreste halvdel – men simpelthen bare ikke bliver kroget, fordi streamerkrogen prikkes i kæben, hvor den overhovedet ikke kan trænge ind. Dette underbygges af vores landingsrate på fx Pattegrisen og lignende lange fluer, som vi normalt fisker udelukkende med én eneste asymmetrisk placeret str. 16 trekrog, der hænger under bagenden af kroppen – dvs »midt på fluen«, når man regner speyhacklet med. Her lander vi 90-95% af alle kontakter på fluer som Pattegrisen – selv når samtlige bitte små nøk tælles med i statistikken. Hvis hovedårsagen til de mange mistede »halenippefisk« på fx Pattegrisen reelt set var, at fiskene nippede i halen – så kunne dette simpelthen ikke lade sig gøre. Set med mine briller viser det, at myten om »halenippende« havørreder i virkeligheden er et artifakt af dårlig krogning på grund af alt for kraftige kroge.

Kroge til rørfluer: At små trekroge penetrerer langt bedre end klassiske enkeltkroge str. 8-2 er let at bevise. Vil du vide mere om dette, så læs artiklen »Kystflue – Derfor mister du mange fisk« fra Fisk & Fri 7/2011

Når du anvender trekroge under str. 12 er det vigtigt at vælge kroge af høj styrke og kvalitet – fx Owner ST 36 BCX. Se flere eksempler på gode rørfluekroge på www.fishmadman.com

Sådan binder Henning Trier sine kystzonkers:

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This