Maritime Dage tilbyder noget for alle – hvad enten det er hurtige RIB-både, familiecruisere, drengerøvs-øser eller flybridge-både.

Der er rig mulighed for at opgradere sit udstyr hos de mange forhandlere, der står klar til at give den bedste service og rådgivning. Mød andre sejlere hos de mange foreninger, og bliv en del af fællesskabet.

Sceneprogrammet er så spændende, at der i år er etableret to scener for at rumme de mange emner. Her er der noget for alle: tips og tricks til vedligeholdelse af motorer, lancering af nye produkter samt en masse information og inspiration til kommende sejlere – med og uden børn.

Der er god grund til at tage hele familien med til Maritime Dage, da udstilleraktiviteter også findes i børnehøjde. Mattias Hundebøll vil underholde med hele to familie-koncerter med nye skibssange for børn og voksne – med ørehænger-garanti. Desuden vil Emil Midé Erichsen bl.a. dele sine fantastiske beretninger og erfaringer fra de mange togter – og om der findes en balance mellem eventyr og familieliv med faste sengetider og leverpostejmadder.

Du er nu blot tre klik væk – og kun 100 kr. for et besøg på Danmarks største maritime messe – Marine Dage – så køb din billet i dag her, og vær med til at fejre, at vi i Danmark kan samles i seks dage og dyrke vores store fælles interesse for uforglemmelige oplevelser på og ved vandet. Over 130 udstillere og aktører står klar til at give alle besøgende de bedste forudsætninger for disse oplevelser.

Vi ses til Maritime Dage i Fredericia fra den 21. til 23. februar og igen fra den 28. februar til 2. marts 2025. En dagsbillet kan bruges til en vilkårlig weekend, uanset hvad der blev valgt ved billetkøbet.

Til messen vil der være en række stande med særlig interesse for lystfiskere – fx Garmin Danmark, fritidskajakker.dk, Honda Shoppen, Pantaenius Bådforsikring samt Fisk og Fri

På Fisk & Fris stand A-1226 kan du møde Jens Bursell d. 28/2-1/3

 

Friluftsland
    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This