21. – 23. februar og 28. – 2. marts 2025 afholder Messe C Maritime Dage i Fredericia. På messen vil der være et væld af spændende ting at se på for lystfiskere med hang til bådfiskeri – og også Honda Shoppen vil naturligvis være på pletten.
– Honda Shoppen, som du kan finde på stand 1208 & 1206, vil have et stort program af nyheder med på messen, fortæller Peter Stick. – På standen kan du blandt andet se en verdensnyhed, nemlig en helt ny aluminiumsbåd på næsten 9 meter – Easy Craft 850. Vi byder også på en danmarkspremiere: Hondas nye påhængsmotor med V8 motor og 350 heste. Den velkendte Honda V6 påhængsmotor med 250 heste vil ligeledes blive vist sammen med det meste af Hondas modelprogram fra den lille BF2,3 og opad i størrelser.
– Der vil være nye både fra Terhi i deres unikke ABS plast, som sikrer, at de er synkefri, og vores gummibåde fra Honwave vil være at finde i flere modeller med alu-dørk eller den berømte oppustelige dørk. Fra Garmin viser vi det sidste nye indenfor elektronik til både – og der er gummibåde, kajakker og elmotorer fra Savage Gear til den kræsne lystfisker. Vi udstiller desuden Plano Fishing og marine opbevarings- samt kølebokse plus fiske diverse gear til det maritime. Vi glæder os til at møde dig på udstillingen og vise dig alle nyhederne, slutter han.