– Det kan godt være, at den med sine 38 cm ikke er den største pighvar, der er fanget, men for mig var det uden tvivl en STOR oplevelse, fortæller Karen Lintrup Skjoldager. – Jeg har fisket længe og har fanget fine fisk i både saltvand samt åer – og jeg har være afsted efter pighvar før, men var først heldig nu. Jeg tror ellers ikke så meget på kunstig agn, men efter fem kast med et rig med to gummitobiser og et 40 grams gul/grønt blink, kunne denne pighvar ikke stå for fristelsen og kom med på land.
– Det er dejligt at fiske, hvor andre med samme passion, kan glæde sig på andres vegne. De, der lige kom forbi, da jeg havde den på land, hoppede næsten lige så meget rundt som mig og delte den positive oplevelse. Tænk at ”en flad” kan bringe så god en oplevelse. Jeg var bare så glad. Jeg ved ikke helt, hvad der fascinerer mig ved den flade fisk med den piggede ryg, men den drager mig til Vestkysten – og nu hvor den første er hentet ind, er det kun blevet værre – Jeg må afsted igen, slutter hun.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2024 på fiskogfri.dk her. Der er for 2.500 kroner præmier her.