De er små, men bomstærke. Farvestrålende, fulde af selvtillid og attitude. De er altid klar til at tage kampen op i højlysdag på gadehjørnerne i Miami, hvis de skulle blive provokeret. Det lyder måske som nogle af de gangstere Tubs og Crockett jager i tv-serien Miami Vice, men jeg jager en helt anden storbygangster. Det her handler om urban fishing efter peacock bass i Miamis kanaler.
Tekst og foto: Gordon P. Henriksen
En peacock har lige taget fluen under sightfishing langs stenkanten og springer straks fri af vandet i en serie af bombastiske spring. Det er lir på en fluestang.
PEACOCK BASS har stået meget, meget højt på min ønskeliste i mange år. Helt tilbage fra da jeg først så Allan Riboe og Johnny Jensens fantastiske billeder af disse kulørte skønheder fra junglen i Amazonas, har jeg drømt om at fange denne fisk. Jeg er fuldstændig vild med ferskvandsrovfisk som gedde og aborre, og jeg har også nyt godt af at fiske efter largemouth og smallmouth bass flere steder i USA – men peacock bass har bare været for utilnærmelig. Den sædvanlige undskyldning om mangel på tid og penge har ikke muliggjort en tur til Amazonas endnu. Men en dag gik det op for mig, at der var en anden og lidt nemmere vej. Downtown Miami forbindes nok mere med de to strømere fra Miami Vice, Crockett og Tubs end med lystfiskeri. Men midt i storbyen Miami findes der faktisk et meget tilgængeligt fiskeri efter den spraglede, hidsige og bomstærke peacock bass. Jeg havde alligevel planlagt en familieferie i Florida, og hvis vi nu fløj via Miami, kunne der jo godt blive tid til en dags fiskeri i skyskrabernes skygge…
Tre god fluer til peacocks. En Clouser Minnow, en Gurgler og en Popper.
URBAN FISHING, streetfishing, storbyfiskeri eller hvad du nu vælger at kalde det, tiltaler mig i høj grad, så tanken om at fiske efter peacock i Miamis tætbefolkede områder lød alt for vildt. Nu glædede jeg mig bare endnu mere til den Floridatur! Jeg gik straks i gang med en masse research om hvor og hvordan de skulle fanges. Det endte med, at jeg kun ville have en dag til rådighed, inden vi skulle op til familien på Merrit Island, og den skulle udnyttes maksimalt. Så da jeg faldt over Alan Zaremba, en guide der specialiserer sig i Miami peacocks, tog jeg det sikre valg og bookede ham. – Og det kom jeg ikke til at fortryde.
Guiden Alan Zaremba giver den gas i kanalerne i Miamis tætbefolkede områder. Hvem sagde fishing Miami Vice style?
MIDT I BYEN ligger der en lille bådrampe til en af kanalerne bag et stort shoppingcenter. Alan Zaremba og jeg er hurtigt klar, og kort efter suser vi for fuld fart gennem snævre kanaler forbi huse, pools og en masse kanaler. Selvom vi kun kan høre lyden fra den store 150 hestes Yamaha, så er det titelmelodien fra Miami Vice, der larmer inde i mit hoved. Det her er et helt utraditionelt sted til en fisketur, og jeg er så tændt. Alan foreslår, at vi fisker med overfladewoblere og poppere – og så ellers sightfiske med fluestangen de steder, hvor vi eventuelt får øje på dem i det klare vand. Det lyder som en glimrende plan, og det skulle vise sig, at den holder hele vejen.
Largemouth bass er den mest populære ferskvandsfisk blandt lystfiskere i USA. Her er det et rigtig fint eksemplar, der smækkede på en overflade agn som »bifangst« under peacock fiskeriet.
VI STARTER MED POPPERNE på spinnestangen og fisker dem i hurtige, hidsige ryk langs åkander og stenkanter, der grænser op til folks haver. Der er hunde, der gør ad os, gartnere, der hilser på, og børn, der hygger sig i store swimming pools lang de huse, hvor vi fisker. Dette er vist et af de finere kvarterer, vi fisker i nu. SMASK – siger det, og min popper flyver fri af vandet i et mindre skumsprøjt. – Too bad siger Alan. – That was a nice one. – Ja, det skal jeg da lige love for det var, og nu er jeg altså for alvor på mærkerne. Et par kast efter kommer der et ordentlig smæk på den lille frøimitation, og denne gang sidder fisken der. En fin peacock bass på cirka halvanden kilo springer fri af vandet flere gange, og dens farver er lige så fantastiske, som fisken er hidsig. Der er gang i en intens streetbattle, og min lille firedelte medbragte rejsestang krøller godt og grundigt sammen. Vi får den ind til båden, og jeg kan holde den op til et par hurtige fotos, inden den får friheden igen. Denne battle vandt jeg, og jeg er helt solgt. Jeg forstår til fulde, hvorfor Alan er så dybt fascineret af denne fisk, og den har straks opnået en plads blandt mine top ti arter i hele verden. Lad os fange nogle flere af disse storbygangstere!
Nu kommer vi til et nyt område, og her spotter Alan to peacocks inde langs bredden, der står tæt op ad en sunken flise. Peacocks er territoriale og vogter over en rede med deres æg. Dette betyder, at de ikke skræmmes så let, og at de er meget aggressive. Det lyder næsten for nemt, og det er det måske også. Jeg griber straks fluestangen og smider en lille Clouser Minnow ned i nærheden af dem. Det vil de i hver fald ikke finde sig i, og den store han jager den straks og hugger i et hårdt rusk på den korte line. Så er der fuld flex på fluestangen! Det er en helt speciel følelse at stå på fordækket af en båd i en lille kanal midt i byen og fighte en så funky udseende fisk på fluegrejet, og jeg elsker det.
Smukke er de. Deres udseende beskrives måske bedst som om en dansk aborre, der har været i fingrene på en ekspressionistisk kunstner på stoffer.
Man kan selvfølgelig diskutere det etiske i at fiske på en fisk, der vogter sine æg, men Alan forsikrer mig om, at de svømmer tilbage til reden, straks efter de er genudsat, og han vurderer ikke, at lystfiskeri på denne måde er en trussel mod bestanden. De gyder i øvrigt flere gange i løbet af året i det varme vand. Peacock bass skulle være en glimrende spisefisk, og det er lovligt at hjemtage en fisk per person, så længe den er over 17 inches, hvilket svarer til 43 centimeter. Vi sætter dog alle vores fangster ud, og når det kommer til mad, har vi tankerne et helt andet sted. Nå man er midt i byen, er der jo ingen grund til at smøre madpakke. Vi holder da bare ind til siden i en af kanalerne, hvor jeg går op i fastfoodkæden Wendy’s efter et par burgere og colaer. Det er vist første gang jeg har fået burgermenu til frokost midt på en fisketur fra båd! Jo jo Urban Fishing har sin helt specielle charme…
BONUSARTER er der nok af, og selv om de mange peacocks, vi fanger, er et mål i sig selv, er de andre arter nu også ret så sjove. Den lille 4play wobler fanger både de funky og skrigorange midas cichlider samt den kulørte mayan cichlid med de flotte striber. En mayan cichlid følger efter agnen uden at tage den, og den ryger heller ikke på clouseren, men den er dog nem at få øje på i det klare vand pga. dens orange farve. Fiskene er vant til både og mennesker og ikke specielt sky. Jeg kan nå et flueskift, og selvfølgelig er en dansk klassiker som Kobberbassen mere end den appelsinfarvede fisk med den store pande kan stå for. Sådan en tager vi også gerne med på vores »bytur«.
Peacock bass er sådan set fine spisefisk, men det mest almindelige er at genudsætte dem. Hvis man beholde dem er det dog kun tilladt at beholde en per person. Disse »baglimits« kunne vi også lære lidt af i Danmark.
Den bedste bonusfisk er dog largemouth bass, som det også lykkedes os at fange et par stykker af. Den er uden tvivl den mest populære ferskvandsfisk i Florida, og hvis du så den måde dette cirka. 2,5 kilo tunge pragteksemplar smækkede til min overflade popper og fløj fri af vandet i selve hugget og fire gange efterfølgende, ja så ville du ikke være et sekund i tvivl om, hvorfor den er så populær over there.
DET HAR VÆRET EN FANTASTISK DAG, og da jeg siger farvel og tak til Alan, er jeg bare en glad mand. Det er endelig lykkedes mig at fange en af mine drømmefisk, peacock bassen. Og så i rå mængder, gode størrelser i spektakulære storby omgivelser på både flue, spin og overfladelir. Og jeg har stadig tre uger ferie i Florida foran mig. – As good as it gets.
Frokost på farten? Hvorfor smøre madpakke, når man bare kan gå i land fra bredden og hente en burgermenu på en af de mange fastfood restauranter i Miami?
Fluegrej til peacocks
Klasse syv er passende, og selvom kastene er ekstremt korte, når der sightfiskes, skal man kunne presse fiskene hårdt. Linen skal være flydende og gerne med en kort tung klump, så det ikke er bøvlet at kaste med meget lidt line uden for topøjet. Korte forfang på under to meter med en spids på 0,30 mm er passende. Til blindfiskeriet kan man bruge gurglere, poppere eller streamere. Clouseren er en klassiker, vi ikke kommer uden om. Det var også denne, vi brugte til sightfiskeriet, og den leverede bare. Forårsmånederne er de bedste måneder til sightfiskeri, ifølge Alan Zaremba.
Spinnegrej til peacocks
Spinnestænger på ca. syv fod med kastevægte op til 30-40 gram er passende. Der skal lidt rygrad til for at holde de bomstærke peacocks. Jeg havde en firedelt Savage Gear Roadrunner med en kastevægt op til 40 gram, og den var helt perfekt.
Forrest bindes et stykke monofil forfang i ca. 0,30 mm. Helst ikke flourocarbon, da det synker og derfor ikke er velegnet til poppere. Overfladeagn er suverænt det sjoveste at fange dem på, og Heddons Mini Torpedo virkede suverænt, men også Savage Gears Pop Prey og Top Prey fik smæk. Vi fik også fisk på en lille 4play, Rapala og 3D Prey woblere, når vi lige tog en pause fra overfladefiskeriet. Peacocks kan fanges året rundt, men august til november er de bedste måneder til overflade action.
En lille hilsen fra Gordon til alle kobberbassefans i Danmark. Den dur nemlig også til de funky udseende midas cichlider.
Hva’ for en fisk?
Butterfly Peacock bass, Cichla ocellaris, stammer oprindelig fra Amazonas og blev introduceret i kanalerne i Sydflorida for at holde andre exotiske arter som fx tilapia nede. Staten Florida udsatte mellem 1984 og 1987 20.000 små peacocks, og bestanden har taget rigtig godt fat. De betragter dette som en succes, selvom det er ret atypisk at benytte en eksotisk art til at bekæmpe andre eksotiske arter med. Til gengæld har Florida nu fået et fabelagtigt lystfiskeri i mange af deres kanaler efter en art, der virkelig har alt det, vi lystfiskere søger.
Peacock bass er meget intolerante over for kulde, hvilket begrænser deres nordlige udbredelse, og kolde vintre tager deres hug i bestanden. De kan heller ikke tolerere brakvand, og deres udbredelse er derfor begrænset til ca. 600 kilometer kanaler i det sydlige Florida – men det burde da også være nok at fiske på. Det bedste steder er i øvrigt pudsigt nok dem der er midt i Miami…
Alan Zaremba – bidt af en gal peacock
Alan Zaremba er besat af peacock bass, og det kan jeg sagtens forstå. Han er en af meget få guider, der specialiserer sig i fiskeri efter peacock bass. Han har sin båd på trailer og fisker mange forskellige steder i Miami. Enkelte steder er dog lidt for ghetto, og her foretrækker han bare at sejle hurtigt igennem… Hvis man ikke er til Urban Fishing og gerne vil have naturoplevelsen med, guider han i øvrigt også lidt i The Everglades.
Når han ikke guider efter peacocks i Miami området – ja så er han rejseleder på ture til Amazonas for at fiske efter – godt gættet – peacock bass i deres oprindelige og mere naturlige miljø. Han er derfor også en kæmpe videnskapacitet, når det kommer til fiskeri efter peacock bass. Derudover er han en rar og behagelig fyr. Jeg kan klart anbefale at hyre ham som guide en dag. Prisen er på 450 USD for en dags fiskeri og dertil skal beregnes cirka 50 USD i drikkepenge. Men det er det hele værd! Du kan se mere om Alan og hans guidefirma på www.floridapeacocks.com.
