Spinnere er en af de mest undervurderede geddeagn, og der er ofte tale om en kunstagn, der bare sparker røv, når alt andet fejler. Sørg derfor altid for at have et par stykker med i din grejboks, siger Flemming Madsen, der her giver dig en god stak tips til de seneste trends inden for spinnere.
Af Flemming Madsen
Spinnere er en fantastisk geddeagn, der udsender så voldsomme vibrationer, at gedden opfatter dem i selv uklart vand og mørke.
SPINNERE har i lighed med andre kunstagn undergået forandringer gennem årene. Godt nok er der er kommet mange nye varianter til, men grundprincipperne er stadigvæk de samme
Ingen steder er mangfoldigheden og populariteten så stor som i USA og Canada. Udvalget er enormt og som med så meget andet over there, så er mottoet: jo større desto bedre. Her er spinnerblade, der i visse tilfælde er store som håndflader og gerne i dobbelt montage, dagens orden. Læg dertil et par solide 6/0 trekroge samt krogpynt i form af Flashabou, Marabou, Bucktail eller lignende, der – hvad mængden/størrelsen angår – kan lede tankerne hen på en vandrotte. Uanset hvor fascinerende de store kreationer end måtte være, så er de hamrende upraktiske. Vægten af agnen og vindmodstanden i kastet samt den efterfølgende betragtelige vandmodstand, kræver kraftigt grej og en god fysik. De store agn og den ofte aggressive måde, de bliver fisket på, er imidlertid heller ikke i første omgang målrettet på gedder, men derimod muskies, der både bliver større, og – hvad der er mere interessant – meget mere aggressive og frygtløse end gedder. Inden vi helt forlader det nordamerikanske kontinent, vil jeg også omtale en af de mest populære agn i alle kategorier – nemlig spinnerbaits. De bliver i vid udstrækning brugt til fiskeri efter bass, men i høj grad også til gedder, muskies, aborre og mange andre arter. På trods af et i bedste fald yderst sparsomt udvalg i danske grejbutikker, er det måske det nærmeste, man kan komme en komplet agn. I hvert tilfælde er det en meget alsidig agn, der både kan fiskes højt og dybt, men i særlig grad egner sig til fiskeri, ikke bare omkring, men bogstaveligt talt gennem siv, grøde, rødder og grene.
Tips og tricks til spinnertyper og metoder til glubske geddehug
Her gør kombinationen af Bucktail og Indiana bladet, at den kan fiskes både højt og langsomt. Ydermere virker de to enkeltkroge fremragende, både mht. krogning og til at minimere bundhug/grøde.
STØRRELSEN på spinneren, kan have stor betydning, når hugget skal udløses. Selv store gedder hugger på små spinnere, og faktisk vil gedder i alle størrelser – samt de fleste andre fisk, for den sags skyld – i de fleste tilfælde ofte foretrække en mindre agn, frem for en stor. Generelt bliver fisk oftere skræmt af meget store agn – i særdeleshed store spinnere – end de bliver lokket til hug. Der kan dog imidlertid være tilfælde, hvor en stor er bedre end lille – fx grumset vand og natfiskeri. Hertil kommer de tilfælde, hvor der er mange små gedder i området, eller hvis gedderne er i udpræget jagthumør – samt når de er fokuseret på at jage store byttefisk som fx brasen.
Bag en spinner er kun indersiden af bladet/bladene synlig.
VÆGTEN af spinneren har betydning for, hvor hurtigt den synker, men tit kun ringe betydning for hvor dybt den rent faktisk vil fiske under indspinnning, idet selve vandmodstanden fra fx store spinnerblade ofte vil trække selv store og tunge spinnere op i vandet. Kastelængden påvirkes i nogle tilfælde også positivt af øget vægt – men også her kan det variere. Nogle meget store og tunge spinnere giver fx ofte tilsvarende kæmpestor luftmodstand, så de i praksis kaster tit kortere end lettere og mere kompakte spinnere.
Hastighed og gang kan være nøglen til succes med gedderne
HASTIGHEDEN, hvormed spinneren arbejder optimalt, har også stor betydning. Generelt er spinnere mest effektive, når de bliver fisket langsomt, men sommerkåde gedder kan være undtagelsen. Her kan det stik modsatte også være den helt rigtige medicin.
SPINNERENS GANG er ligeledes ret væsentlig, når det eftertragtede hug skal udløses. Gangen kan opdeles i spinnerbladets/bladenes rotation og den gang, som rotationen giver spinneren som helhed. Forenklet kan man sige, at jo bredere spinnerbladet er, desto langsommere roterer det. Det og den relativt store vandmodstand, som et bredt blad også giver, påvirker spinnerens stabilitet. En kort og let spinner med relativt stort og bredt blad vil vibrere meget – også i spinnerkroppen. Ydermere vil den have en svag bugtende gang igennem vandet. Den kombination vil fisk kunne høre og mærke på lang afstand. På tæt hold vil den være meget synlig – især bagfra. Modpolen til dette er en lang og tung spinner med et relativt lille og smalt blad. Den ville populært sagt gå som et søm gennem vandet, men altså med et højfrekvent blad, der er meget synligt – fra siden.
Geddespinnerens farve, blad og attraktorer
Forholdet mellem længden af spinnerkroppen – og selve bladets udformning har stor betydning. Her er dimensionerne konstrueret, så selve spinnerkroppen ryster kraftigt, hvilket næppe gør den mindre attraktiv for en grov gedde.
FARVEN er et emne, der optager rigtig mange, og i virkeligheden nok bliver tillagt for stor betydning. Når det er sagt, er det naturligvis ikke lige meget, hvilken farve eller snarere farver, der er på en given agn.
Spinnere er også i denne henseende anderledes end andre agn. På et punkt er de dog ens, nemlig at de i vid udstrækning bliver lavet af folk, der ikke forstår fysikken bag de optimale farver – eller hvis førsteprioritet er at skabe blikfang, der fanger fiskerne og så efterfølgende – forhåbentlig – fiskene. Det ville være rart med mere grej, der primært var optimeret til at fange fisk. Så skulle populariteten nok komme – og vel at mærke holde sig i meget længere tid!
David og Goliath – her vinder David også! Spændvidden indenfor geddespinnere er helt enorm – fra 5-8 cm lange spinnere til over 40 cm lange muskiespinnere.
Enhver farve og ethvert mønster på ydersiden af et spinnerblad (med undtagelse af Willow Leaf typen) er så godt som usynligt for langt de fleste fisk, og i hvert tilfælde dem, der nærmer sig bagfra, hvilket er langt de fleste. Det samme gælder til dels også, hvis en fisk ser spinneren fra siden. Hvis man tager arbejdsvinklen på et givent spinnerblad, så skal en nysgerrig fisk, der nærmer sig bagfra eller skråt bagfra, komme foran vinklen, før forsiden af spinnerbladet bliver synligt, og selv da er det kun ca. halvdelen af tiden, at forsiden er synlig. Men ikke nok med det; der kan være en ret kraftig refleksion mellem kroppen og indersiden af bladet, som påvirker farvernes effekt. Styrken af effekten afhænger af mængden af lys, vandets klarhed samt hvilken overflade, blad og krop har. Summa summarum: Hvis man enten ved eller tror, at en bestemt farve eller kombinationer af farver, er effektiv, så er det alle andre steder end bladets forside den/de bør være!
SPINNERBLADET er uden sammenligning en af de vigtigste enkeltfaktorer i opbygningen af en spinner, og det påvirker alle de andre parametre. Spinnerblade kan groft inddeles i følgende tre typer:
Colorado: Den bredeste af de tre typer blade. Udformningen giver en langsom rotation = lav frekvens, som måles i Khz. Bladet svinger typisk ret langt ude fra kroppen, og spinneren vil fiske højt i vandet på grund af den store vandmodstand.
Indiana: En mellemting af de to andre typer blade og dermed også den, der er mest allround.
Willow: Dette er typen med det smalleste blad, hvilket giver en hurtig rotation = høj frekvens med bladet roterende tættere på kroppen. Denne type fisker dybest på grund af den lille vandmodstand.
Når der er mange snags på bunden er spinnerbaits som dette i sit es. Og det er ofte lige præcis her, at der gemmer sig nogle gode fisk.
EKSTRA ATTRAKTORER som fx dressing med fjer, hår eller kunststofmaterialer, gør spinneren både længere og profilen større. Afhængig af mængden og typen af materiale vil det typisk også få spinneren til at synke langsommere og fiske højere. Med mindre man køber en Sneaky Pete spinner – eller selv binder materialerne, så de spidser til ned mod krogen(e) og åbner op imod bladet/bladene – så vil det gå ud over både kastelængde og præcision. Det forudsætter dog, at spinneren ikke er hængslet/leddelt, hvilket vil ødelægge aerodynamikken. Både isoleret og samlet set, kan ekstra pynt virke tiltrækkende på fisk. Man bør dog være opmærksom på, at store mængder vil kunne skygge helt eller delvist for spinnerkroppen og bladet/bladene, hvis man vel at mærke forudsætter, at fisken kommer bagfra.
MANGE VIL NOK TRO, at et let spinnerblad, der har en lav startmodstand og i det hele taget roterer let og lystigt, vil være det ideelle. Det er langtfra altid rigtigt. Faktisk vil jeg påstå det modsatte, nemlig at et langsomt roterende blad er overlegent. Ud over at vælge et Colorado formet spinnerblad, er der ikke umiddelbart meget man kan gøre for at få hastigheden på rotationen ned – og så alligevel. Løsningen er, at gøre spinnerbladet tungere! Det kan man opnå på flere forskellige måder – bl.a. ved at tape en eller begge sider af bladet og så efterfølgende lakere det eller lime to blade sammen; eventuelt et mindre ovenpå et større. Det man opnår, er et blad, der udsender lavfrekvente lydbølger, som stort set alle ferskvandsfisk foretrækker
Startmodstanden vil være lidt større, og i det hele taget bliver man nok nødt til at fiske spinneren lidt hurtigere gennem vandet, men det gør ikke noget. Det vigtige er, at bladet roterer langsommere. Som en yderligere bonus vil man bedre kunne mærke spinnerbladets rotation – så man lettere mærker, om den går rigtigt.
GUDSKELOV er der som bekendt ingen facitliste for, hvornår og hvordan man skal bruge forskellige spinnere. Det er nu engang både sjovere og mere interessant, selv at finde ud af detaljerne, hvilket selvfølgelig kræver en god samling af forskellige størrelser, typer og farver af spinnere. Og så er det ellers bare med at spinne løs derude ved vandet, indtil der tegner sig et mønster.
Tja – naturligt bytte ligner det ikke, men det virker!
