– Da vi helt nede i Flensburg havde hørt om udslippene ved både Musholm og Horsens Fjord, besluttede vi os for at give fiskeriet et forsøg, fortæller Arne Hansen. – Vel ankommet til Horsens Fjord mødte vi en del fiskere, men de fleste havde ikke set særlig mange fisk. Vi rykkede derfor et nyt sted hen, hvor vi straks så cruisende fisk i overfladen. Det var bare perfekt timing. Mens det var lyst, fangede vi især på Polar Magnus og Nullermandsfluen, men i det tiltagende mørke, var det fluer som Red Tag og den mørkebrune Wørm Magnus, der gav bedst.

–  Det var typisk noget med at kaste enten lige foran en flok eller en enkelt fisk. Der var mange regnbuer på 45-50 cm men også nogle ordentlige klodser på omkring seks kilo. Fiskene fightede som besatte, og efter at have mistet en fisk på omkring 5 kilo, fik vi turens største fisk, som du kan se på billedet. Efter denne fangst, var det totalt mørkt, og vi besluttede at køre hjem til Flensborg. Det var super sjovt, og vi har helt sikkert ikke fanget de sidste, så det er bare med at komme afsted ud til kysten, slutter han.

På fisk & Fris YouTube kanal har vi fornylig publiceret en super god video, hvor den erfarne kystfisker Henning Trier demonstrer, hvordan du bedst og lettest fanger de undslupne regnbuer på fluestangen. Se filmen her.

Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Friluftsland

 

Her kan du se de fluer som Arne og hans makker havde succes med til regnbuerne i Horsens Fjord.

 

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This