Andreas Aggerlund nyder soldnedgangern fra hængekøjen ved Rogen.
For de fleste handler fisketuren om mere end blot selve fiskeriet. Få steder er dette mere sandt end på fjeldet, hvor naturoplevelsen, lejerlivet, rejsen og kammeratskabet i den grad er med til at fuldende oplevelsen. Følg med Andreas Aggerlund på en lavbudgettur i det eventyrlige og fiskefyldte Rogen.
AF REDAKTIONEN
ET VUE af hektisk overfladeaktivitet møder os, da vi kommer op til søen efter den lange overbæring. Stallinger i massevis mæsker sig i store fuldfede vårfluer, som trækker striber på den ellers glasklare overflade. Sammen med mine gode kammerater Jesper Dalgren og Claus Foss har jeg slidt det meste af dagen for at nå frem til denne forjættede sø med mega stalling – og nu er vi her.
Fiskefeberen og længslen efter at præsentere en tørflue kan ikke tilbageholdes. Vi kan på ingen måde dy os for at udskyde opsætningen af lejren og hopper straks i kanoen. Vi fisker, hvad remmer og tøj kan holde, og i løbet af et par timer fanger vi tilsammen mere end ti stallinger over 50 centimeter, men vi har stadig det vildeste fiskeri til gode…
Vi har været her før, og vi ved, hvad dette lille afsides vand kan byde dem som gider at slide for at komme hertil. Blåmænd, som vi kalder dem herhjemme, er her rigtigt mange af, og dagsfangster på tre-fire fisk over kiloet er helt normalt. Fiskepresset i søen er lavt af den simple grund, at det er krævende at komme hertil. Desuden kan det bedste fiskeri kun nås fra vandsiden, hvilket betyder, at du skal have en kano eller kajak med gennem strabadserne, men for os er det sliddet værd. Fiskene her er nemlig store, hugvillige og kamplystne.
Andreas Aggerlund med en af turens flotte stallinger – eller blåmand, som de også kaldes.
SOLEN SKINNER fra en næsten skyfri himmel. Termometeret viser usædvanligt høje 24 grader, da vi op ad dagen kryber ud af teltet efter en lang og velfortjent nattesøvn. Morgenmaden er hurtigt overstået, og vi påbegynder dagens fiskeri på den smukke fjeldsø næsten 800 meter over havet.
Vi sætter os i vores fartøjer og sejler ud på vandet, hvor vi spejder efter ringende fisk. Det unormalt »gode« vejr og den høje vandtemperatur har dog lagt en alvorlig dæmper på overfladeaktiviteten, så vi rigger om til synkelinerne for at komme ned til bunden, hvor vi formoder, at de store fisk er. Alt føde i næringsfattige søer som denne findes ofte i eller nær den bløde bund, hvis der altså ikke er klækninger i gang.
Jeg har før fanget fisk på forfang, der hører bedre hjemme på kysten, men nu fisker jeg med et spinkelt tippet for enden af et tyndt forfang, for at komme hurtigst muligt til bunden. Jeg kaster min str. 12 guldhovednymfe ud og lader den synke mod den bunden i den dybe ende af søen. Da min flue når dyndet cirka fem meter nede, begynder jeg med nymfetag langsomt at fiske den hjem.
Et udvalg af velfangende fluer til området. Stallingerne er sjældent selektive, men ørrederne vil gerne have noget, der ligner, hvis de skal stige til tørt. Med et udvalg af »tørre« vårfluer, lidt flyvemyrer samt nogle nymfer og
streamers i forskellige størrelser, er du godt dækket ind.
Jesper og Claus har ellerede landet hver deres fisk, og der skal ikke mange kast til, før der også er bud efter min. Nogle hidsige rusk i den anden ende indikerer, at vi havde ret i vores gisninger om, hvor fiskene gemte sig, og denne stalling virker noget stærkere end gårsdagens blåmænd.
Jeg tager løslinen på hjul, for at mindske rodet i bunden af kanoen, som jeg fisker fra, og begynder at fighte fisken ind. Men det tynde forfang lader mig ikke lægge det pres på, som jeg ønsker. Fighten trækker unødigt langt ud i det varme vand, men langt om længe kommer et stort sejl til syne i overfladen, hvorefter den store stalling kæntrer ved siden af kanoen. Det er en af de større stallinger, vi har fanget på turen, men med tanker på stallingens, i mine øjne, ringe kulinariske værdi og gårsdagens svære genudsætninger i det varme vand, dropper jeg fotoseancen og lader hurtigt den store fisk glide tilbage mod dybet.
Jeg kan med lettelse følge den store fisk næsten hele vejen ned til bunden i det krystalklare vand. Et smukt syn. Jeg skifter tilbage til lidt tykkere forfang og fisker sammen med mine kammerater den lille afsides sø hele dagen. Vi fanger flere store stallinger end vi kan tælle – samt flere over de magiske 60 centimeter, som giver fantastiske fights på det lette fluegrej. Vi formåer dog ikke at fange hverken aborre eller ørred i spisestørrelse denne varme dag, så en enkelt halvanden kilos stalling bliver af nød taget til »køkkenet«.
Det bedste ørredfiskeri oplever man oftest i de mørkere timer, men sommeren på fjeldet er kort, og man kan støde på godt fiskeri i alle døgnets timer.
VI BEFINDER OS i den skønne Femundsmarka Nationalpark i Norge – et stort område i ”Gränslandet”, som det kaldes lokalt, men vi søsatte vores kanoer og kajakker i Rogen Naturreservat på den svenske side af grænsen. Herfra har vi gennem de sidste par dage padlet og vandret adskillige kilometer gennem ødemarken for at nå til dette afsides hjørne langt fra trådte stier og andre besøgende.
Det er især stallingerne, som lokker i dette vand, men vi skal endnu længere væk, hvor der også findes godt med ørred, aborre, gedde og endda fjeldørred. Efter nogle dage i stallingparadiset river vi teltpløkkerne op og begiver os videre ind i vildmarken. Det er blevet tid til ørrederne, og vi har en dag med hård transport foran os. Et par lange overbæringer og lidt sejlads senere slår vi lejrer igen. Vi har adgang til flere vande herfra og kan gå ud og fiske forskellige søer med gode bestande af ørred i fine størrelser samt enkelte fjeldørreder. Vi orker ikke at fiske oven på den slidsomme dag, så vi tager en slapper i selskab med noget »pulvermad« og en god flaske rom.
TIDLIGT NÆSTE MORGEN står den igen på fiskeri, og følelsen af at have den enorme legeplads helt for os selv er himmelsk. Vi beslutter os for at vandre til en stor fjeldsø, med en tusindbrødrebestand af fjeldørred, men også få individer i gode størrelser. Der er for langt til at vi gider bære vores kano og kajakker med, så vi fisker med spin fra landsiden for at afdække større områder. Fiskeriet er sløvt og vandet er pandekage fladt, hvilket ikke behøver at være negativt, men der er ikke det mindste spor af klækninger eller andet overfladeaktivitet.
Næsten hele fjeldboksen på bordet. Blink og små livlige kystwoblere er klart overlegne til områdets ørreder, hvor spinneren er fin til at overliste en stalling eller aborre. Woblerne bliver kun brugt under transport.
Vi ser til gengæld nogle kanoer krydse det åbne vand i det fjerne, de første andre mennesker vi har set i dagevis. Sidst på eftermiddagen overlister Claus en flot og farvestrålende fjeldørred på omtrent et kilo i en lille indbydende vig. Den fine fisk bliver til en forsinket, men velsmagende frokost, efterfulgt af en lur i hængekøjen, inden vi skal på natørredjagt i en anden sø nogle kilometer derfra.
SOLEN STÅR LAVT PÅ HIMLEN, da vi går fra lejren. Vi er på vej over et lille fjeld for at fiske en interessant vig i en relativt stor sø, hvor vi foregående år har haft et fornuftigt fiskeri. Da vi kommer frem, fisker vi minutiøst vigen af. Kast bliver lagt tæt på land såvel som langt ude. Vi fisker højt og lavt og til sidst finder vi melodien på det dybe vand. Vi har godt med kontakter og lander alle en håndfuld bækørreder mellem 20 og 40 centimeter, men det bliver desværre ikke til nogle af de helt store, på trods af at vi fisker næsten hele natten. På gåturen tilbage til teltet møder vi en flok rener, som der er mange af her. I det hele taget er her et spændende dyreliv heroppe. Lom, ravn, fiskeørn og en masse andre fugle jeg ikke kender navnet på ser man næsten dagligt. Jeg har også stødt på tjur, odder, elg og har sågar hørt ulv.
NOGLE FANTASTISKE DAGE med masse af gode oplevelser senere krydser vi igen den store sø Rogen. Vi har slidt hele dagen med snuden mod Käringsjön, hvor vores bil holder. Efter en nats søvn ved en af de svenske søer står den på en dag i bilen, men det bliver med fuldt opladte batterier efter en storslået tur i verdens bedste wellnessfacilitet.
På fjeldet er græsset faktisk grønnere på den anden side. Vil man være alene og fiske på mindre pressede bestande, må man slide eller betale for at komme dertil.
ROGEN NATURRESERVAT Rogen Naturreservat finder du i midtsvenske Härjedalen. Det er et glimrende udgangspunkt for en billig fjeldtur, og det kan nås fra København på 13-14 timer i bil. Der er bålforbud i hele området på nær visse angivne pladser som ofte er lidt overrendt, så det meste madlavning forgår på Trangia eller lignende.
Har du ikke selv en kano eller kajak, kan du leje en hos Per Roger som ejer en lille hytteby ned til Käringsjön, hvor de flestes rejse begynder. Her kan du også købe fiskekort og få lidt aktuelt info om fiskeriet. Topsport – www.topsport.se – i den nærtliggende by Funäsdalen udlejer også kanoer og kan være behjælpelige med fiskekort samt grej til områderne, man fisker i. Slå også et smut forbi Tännäs Fiskesentrum, som ligger på vej op til Rogen www.tannasfiskecentrum.se. Her kan du købe grej og få lidt fifs til fiskeriet.
Vær opmærksom på, at de svenske og norske områder kræver separate fiskekort, og at der er visse vande med fiskeforbud eller restriktioner på det grej, der må anvendes. Er du i tvivl, så spørg, hvor du køber fiskekort. I skreven stund koster en uges fiskeri hhv. 350 SEK for det svenske og 350 norske kroner for det norske, så alle kan være med. Er man tre-fire mand i bilen kan en uges fiskeri gøres for omtrent 2500 kr. pr. mand alt inklusive.
Vi havde godt vejr og varmt vand på næsten hele turen. Derfor kørte vi »genudsætterene« hårdere end normalt. Her bliver en lidt for frisk kilosørred presset den sidste meter ind til et tak og farvel.
FISKEGREJ TIL FJELDFISKERIET: Fiskeriet i og omkring Rogen kræver ikke det store af grejet. På fluesiden er man godt rustet med en klasse 5 stang og tilhørende flyde samt synkeliner. For enden af disse liner er især store vårflueimitationer effektive, men også nymfer og mindre vådfluer leverer. Man fisker hovedsageligt i søer, men der findes også enkelte åer og småelve.
Vil man prøve kræfter med nogle af områdets hårdt kæmpende gedder, skalman selvfølgelig gå en del klasser op. Almindeligt geddefluegrej og flashfluer er godt. En spinnestang er god at have med, også selvom man har mest hang til fluestangen. Den kan på svære dage være forskellen på ris med ris og en lækker fiskeret til aftensmad. En otte fods stangmed en anbefalet kastevægt på 5-20 gram er fin til dette. Et lille udvalg spinnere samt nogle langt kastende blink i sølv/grøn er alt hvad du har brug for på agnsiden, men en wobler er også god at trække efter kanoen under transport. Er man til lidt hygge med flåd og orm fungerer dette selvfølgelig også godt, men man skal være over stangen, da det kan give uhensigtsmæssigt dybe krogninger på mindre fisk.
Vaders er ikke nødvendigt, da der ofte er for dybt under land til at man kan vade og selvfølgelig, fordi man har en kano eller kajak med.
DET ANDET GREJ Det vigtigste grej på en tur til Rogen og Femundmarka er absolut fodtøjet. En stabil vandrestøvle er et must i disse områder, hvor du finder meget blokmark, hvilket er ensbetydende med meget hård vandring. Selvom det meste transport foregår over vand, kommer du ikke udenom overbæringer. Og jo længere du kommer fra de »trådte stier« desto mere ufremkommelige, lange og hårde bliver disse overbæringer.
Insektmiddel og myggenet er også en god idé, hvis du let bliver irriteret af myg og knot, som der kan være mange af først på sæsonen. Klæg er her derimod hele sommeren, og det kan virkelig mærkes, når de bider. Udover alle selvfølgelighederne som telt, kort, kompas, kogegrej, førstehjælp, sovepose, osv. er det en god idé at have noget ekstra varmt tøj med, da man kan risikere, at temperaturen kommer et par stykker under frysepunktet i disse højder, selvom det er usædvanligt i højsommeren.
_
