Øresund – et fladfiskeparadis

Det skrev vi i Fisk & Fri for 30 år siden, og sådan er det stadig. Fiskeriet er bare meget bedre i dag. Lystfiskerne er blevet dygtigere til at snøre de flade, og turbådene er helt fremme i skoene.

Af Jim Pedersen, Foto: Jens Bursell og Jim Pedersen

HELE VEJEN RUNDT på skibet står lystfiskerne klar ved rælingen med hver sin stang i hånden. Spolen er frikoblet og forfanget med børsteorm på krogene hænger ud over skibssiden lige i vandoverfladen – klar til at blive sendt ned på bunden. Skipper er i sagte fart ved at søge efter muslingebanken, der ligger på vej op over Lappegrunden. På ekkoloddet kan han se lige præcis, hvor den lidt hårdere bund begynder, og hvor den slutter. Det er her muslingebanken ligger. Muslingebanker har en magisk tiltrækningskraft på alle fisk og netop på Lappegrunden er det især skrubber, isinger og rødspætter.

Øresunds flade er af talrige arter

Strømmen er sydgående, så skipper lægger skibet stille lidt nord for muslingebanken. Han trækker i snoren til klokken – der må fiskes. Forfangene suser ned mod bunden. Der er et par lystfiskere, som står nede agter, der svinger forfanget lidt ud fra båden for at komme fri af skruevandet. Lige så snart bunden er nået, strammes linen op, og fingeren sættes på linen – klar til at registrere det mindste hug. Forventningen er stor og koncentrationen lyser ud af alle.

 

 

Sådan sker det oftere og oftere. Mange af lystfiskerne er nemlig blevet dygtige til at målrette fiskeriet efter fladfiskene. Mange er endda blevet så skrappe, at de nu om dage målretter fiskeriet efter, hvilken art af fladfisk de vil fange. Det er især en stor fordel, når man deltager i en konkurrence, hvor pointsystemet er sådan, at det virkelig kan betale sig at gå efter så mange forskellige arter som muligt.

DER ER MANGE ARTER af fladfisk i Øresund Biolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet i Helsingør fortæller, at der med sikkerhed findes mindst 12 forskellige arter af fladfisk i Øresund. Det er ret enestående, for et så begrænset havområde, som Øresund trods alt er. Han mener, at det skyldes flere ting, men først og fremmest, kan vi takke det gældende trawlforbud for fiskerigdommen i Øresund. Samtidig er der nogle helt særlige strømforhold, som gør sig gældende. Dette snævre farvand er sammen med Lillebælt og Storebælt, forbindelsen mellem det salte havvand fra nord og det ferskere brakvand fra Østersøen. Afhængig af de aktuelle vindforhold, ændres balancen mellem det salte og ferskere vand. Øverst i vandsøjlen løber ferskere vand mod nord og nederst i vandsøjlen løber det tungere saltvand mod syd. De to typer vand blandes stort set ikke og grænsen mellem dem kaldes springlaget. Det meget salte vand fra Kattegat kommer sjældent syd for København/ Malmø. Det skyldes en højderyg med dybde omkring 10 meter, der går på tværs af Øresund – den kaldes Limhanmtærsklen. Her presses det salte vand op mod overfladen og kun lidt saltvand forsætter sydover. Det er lidt utroligt at tænke på at, inden for mindre end 75 kilometer, findes der deciderede oceanfisk og samtidig egentlige ferskvandsfisk.

Joh – Øresund er i sandhed et fantastisk farvand.

SLETHVARRER OG SØTUNGER er der kommet flere af, selvom ising, skrubbe og rødspætte selvfølgelig stadig er de almindeligste fangster. Først og fremmest fordi der er flest af dem, men også fordi de fleste lystfiskere bruger orm som agn og fisker i dagtimerne. Michael Hansen fortæller, at der er en klar udvikling i retning, at der bliver flere og flere søtunger og slethvar. Biologernes prøvefiskeri i farvandet omkring Helsingør, viser det helt tydeligt. Pighvarren er der også mange af, og den er meget produktiv. Michael Hansen henviser til en pighvarre på 12 kg, som de havde modtaget levende fra en erhvervsfisker. Pighvarren var fyldt med rogn og biologerne beregnede, at den havde 12 millioner æg i sig. Med til denne historie hører, at den flotte pighvarre blev sat levende ud i Øresund igen. Denne beslutning blev taget, fordi den ikke trivedes i Øresunds Akvariet. Fantastisk!. Og hvem ved – måske er den derude endnu. I et af akvarierne svømmer en helleflynder (kveite) rundt. Den er også fanget i Øresund. Den danske lystfiskerrekord for pighvarre er i øvrigt taget i Øresund og vejede 11,3 kg. Det samme gælder slethvarren på 6,03 kg og søtungen på 0,915 kg.

Turbåd eller lejet båd – valget er dit eget efter Øresunds flade 

MULIGHEDERNE ER MANGE, hvis du vil fange fladfisk. Du kan vælge at tage med en af de mange turbåde eller du kan leje en båd af Helsingør Bådudlejning. Her fortæller Lars Hansen, at det gode fiskeri starter allerede ganske få hundrede meter fra land på 8-12 meters dybde. Du kan leje en båd med og uden motor eller du kan tage din egen motor med. Lars Hansen har fingeren på pulsen og giver tips og råd med positioner og pejlinger til, hvor du kan fange fladfisk, den dag du skal ud. Der er 20 udlejningsbåde, så der er altid en mulighed for at komme ud. Du kan købe orm og tobiser ved bådudlejningen. De fanger selv tobiserne, så der er god mulighed for at få levende tobiser. Du kan købe tobiser uanset, om du skal leje båd eller fiske andre steder.

København – et fladfiskemekka

– I KØBENHAVN fanges der fladfisk på fx Lynetten, Tippen og Langelinie, fortæller Jan Kristoffersen. – Der bliver fanget både isinger og skrubber, fortsætter han. – Nogle af de gamle drenge, fisker med torpedoflåd og de fanger helt forrygende mange flade. Fidusen er, at ormen driver hen over bunden, uden at sidde fast i bunden, og at den afsøger et større område, end hvis man bruger almindelig bundsnøre. De tider er for længst forbi, hvor vandet i Københavns Havn er forurenet. Vandkvaliteten i Københavns Havn er i dag så fin, at kommunen har oprettet havnebade langs havnefronten, slutter han

Der er flere turbåde, som sejler ud fra København. Eksempelvis fortæller Kjeld fra Øby, at de sejler på specielle ture, hvor de udelukkende går efter fladfisk. Der bliver især fanget tykke skrubber og isinger

– I det nordlige Øresund starter fiskeriet efter fladfisk omkring 1. maj fortæller Peter Ølgaard fra Elida bådene. I starten af sæsonen fisker man fladfiskene helt inde på det lave vand på omkring 4-6 meters dybde. Der kan til tider være så mange isinger, at man skulle tro det var løgn. Skrubberne er ikke meget værd i starten af sæsonen, men de bliver utroligt hurtigt dejlig tykke. Fladfiskene trækker senere på sæsonen ud på dybere vand. Her fanger man også Øresunds berømte store rødspætter, som der er en meget fin bestand af.

Øresunds flade venter kun på dig – det er simpelt, og stegepanden kan roligt findes frem

UANSET om du skal hyggefiske eller være seriøs, så venter de flade kun på dig, for mulighederne er mange, når det gælde fladfisk i Øresund. Du kan leje båd og være egen skipper eller tage med en turbåd på fx en hyggelig aftentur og nyde en smuk sommeraften, samtidig med du fanger dig nogle fine fladfisk. Sidst, men ikke mindst kan du tage på en målrettet tur efter pighvarre eller slethvarre. Tag kontakt med turbådene for at høre nærmere. God tur..

Fang fladfisk fra turbåd: Flere af turbådene har deciderede fladfisketure. Det kan være på bestemte ugedage eller aftenture på de lune sommer aftener. Husk køletasken. Da det kan være forskelligt fra båd til båd, er det smartest at du ringer til skipper for at høre, hvornår der står fladfisk på programmet. Og husk nu – brug en almindelig kyststang til de flade. Det duer ikke med en klodset pirke­stang. Her får du et par gode fladfiskebåde
Nadia – 20301055
Juventus – 28953958
Øby og Skipper – 40307544
Elida Rederiet – 45570724/20320724 (Arresø, Havstrygeren, Antares og Hanne-Berit)
Sonte – 53572502
Teisten – 20441793
Skjold – 30202019
Jaws – 30411435
Baltic Star – 33220025