Dovenfluer er ikke et af de mest almindelige insekter for fluebinderen at imitere, men hvis du spørger Erik Tveskov, så er det er lidt synd. Især i Put and Take søen kan imitationer af dovenfluer og dens larver nemlig resultere i et spændende og visuelt fiskeri efter de lidt kræsne fisk, der har gået længere tid i søen.
AF ERIK TVESKOV
ØRREDSØERNE rundt om i landet byder på masser af muligheder for at slå sig løs ved bindestikket og binde nogle fluer, der er lidt anderledes end man er vant til at bruge ved åen. Dovenfluen, eller Sialis som den hedder på latin, er et almindeligt syn ved bredden af vandløb og søer i maj og juni. Ved vandløbene spiller den ikke en stor rolle, men det gør den i stilleståendevand. ’
Larven af dovenfluen er et grumt rovdyr, der tager meget store byttedyr. Det er et af de få insekter, der lever på selv ret dybt vand i søerne. Produktionsområdet er derfor meget større end hos fx de smådyr, der kun er knyttet til bredzonen, hvilket betyder, at der kan være rigtig mange dovenfluer i forhold til de andre smådyr i søen.
Det meste af året lever larven i rør på søbunden og er derfor ikke videre tilgængelig som føde for fiskene, men om foråret forlader den dog sit sikre opholdssted, og kravler ind mod land for at forpuppe sig på blød bund langs land. På denne vandring er larven sårbar, og i søerne kaster fiskene sig over den fede larve med stor grådighed. Sammen med vandnymfelarver, vandbænkebidere, dansemyg og bug svømmere er dovenfluen et hit i ørredsøen.
Imitationsfiskeri efter put and take ørreder
En af fordelene ved imitationsfiskeri er, at man lettere kommer i kontakt med de fisk, der har været længere tid i søen, og efterhånden har set det meste af hvad grejhandleren har at byde på. Hvis man samtidig lærer sig at snige sig ind på fiskene og fisker med relativt let grej, samt så tynde forfang som man tør, har man ret gode muligheder for at komme i nærkontakt med de kræsne ørreder, som ellers kan drive en til vanvid.
Et af de steder man med fordel kan prøve at fiske sine larveimitationer, er i lavvandede bugter med blød bund, hvor fluen fiskes langsomt hen over bunden. Men erfaringen viser dog, at det kan betale sig at fiske de fleste typer af pladser af.
Imitationer af dovenfluer
De voksne dovenfluer kendes på deres taglagte vinger og dovne adfærd, som de sidder der passivt på siv og anden vegetation. Men det er et omdiskuteret emne om de voksne dovenfluer er et vigtigt fødeemne.
For mig er det vigtigste om de tager dem, og det sker da trods alt jævnligt. Så er det rigtig lækkert at have en imitation i æsken. En ret stor brunlig eller sort vårflueimitation kan bruges, men det er rart at have en mere specifik imitation, som man kan falde tilbage på, hvis det viser sig, at det er den helt rigtige dag man er ude på.
Dovenfluen fæstner sine æg på vegetation, der hænger ud over vandet, så de nyklækkede larver kan falde ned i vandet. Det betyder, at der kan være en hektisk aktivitet af æglæggende hunner ved bredderne. Er der samtidig er en god fralandsvind, kan der være dækket op til noget rigtig fint tørfluefiskeri.

Til venstre ses en dovenfluelarve beregnet til at fiske krybende hen over bunden, og til højre en imitation af en voksen dovenflue i havsnød….
Dovenfluens larver
Fiskeriet med larverne kan foregå med synkende liner, hvor imitationen kravler over bunden ude på selv ret store dybder. Afhængig af søens dybde kan man dog også snildt fiske larven på et langt forfang og flydeline, hvor fluen får god tid til at synke ned på bunden, og derefter arbejde den langsommeligt hjem langs bunden.
To fluemønstre er normalt rigeligt, når vi snakker dovenfluer. Larven er cylindrisk langstrakt, lys på bugen og har udvækster langs siden samt kraftige ben. Torill Kolbus hækleteknik er god, hvis man bruger lyst flødefarvet polygarn til bugen og mørk polygarn til ryggen. En ganske almindelig Woolly Bugger i mørke farver gør det dog også rigtig fint som efterligning. Den voksne dovenflue imiteres nemt med en flue, som flyder godt i kraft af polygarn og skumgummikrop. Ørredtænderne flænser med tiden polygarnet, men det gør ikke imitationen dårligere…
Materialer til dovenfluelarve
Krog: Langstrakt nymfekrog – fx en Tiemco 200R
Bindetråd: Sort eller brun
Belastning: Tungsten eller andet blyalternativ
Krop: Flødefarvet og mørkebrun polygarn
Forkrop: Todelt afmørkebrun polygarn
Hackle: Brunspættet hønehackle imellem de to forkropsdele.
Materialer til voksen dovenfluelarve
Krog: Langskaftet tørfluekrog
Krop: Sort eller mørk grå skumgummi bundet ind så kroppen fremstår segmenteret
Vinger: To løkker af mørkebrun polygarn.











