Et normalt rørflueskift tager typisk 40-60 sekunder, men med en helt nyt teknik, kan du skifte din rørflue på blot 10-20 sekunder – selv med kolde fingre.

Tekst: Erik Tveskov. Foto: Jens Bursell og Erik Tveskov

Garmin Quatix

Sådan laver du FlyOn: 1: Opvarm en nål over en gasflamme.

Sådan laver du FlyOn:
1: Opvarm en nål over en gasflamme.

EN AFTENSTUND stod Jørgen Chang og jeg på min terrasse og kastede lidt med flue, bare for hyggens skyld. Jørgen er forholdsvis ny udi fluefiskeriet, så da snakken faldt på rørfluer til kysten, var han meget interesseret i at se, hvad det var for noget. Jeg demonstrerede, hvordan man kan rigge en kystrørflue med en løst dinglende mini-trekrog med Jens Bursells L-rig, så fisken bare skal tænke på at røre ved fluen, før den er kroget perfekt.

– Bliver du aldrig træt af at binde knuder? spurgte Jørgen.
– Joeh, men som fluefisker vænner man sig hurtigt til at binde knuder, svarede jeg. Der gik blot få timer efter denne snak, så tikkede de første tegninger fra Jørgen ind, med nogle interessante skitser til, hvordan man kan foretage et hurtigere røflueskift – uden at skulle spilde tid på at binde knuder.

2: Smelt en enkelt krave for enden af inderrøret, som gør det lettere at håndtere FlyOn monterings muffen.

2: Smelt en enkelt krave for enden af inderrøret, som gør det lettere at håndtere FlyOn monterings muffen.

En af tegningerne handlede om en slags styr til fluen, der kunne skydes ind i rørfluerøret. Denne idé så lovende ud, og efter at have leget med rørfluesystemer med forskellige diameter i inder- og yderrør, fandt vi frem til en metode, der muliggør et lynhurtigt flueskift på en elegant måde.

IDEEN blev med det samme testet under kystfluefiskeri, hvor systemet fik en masse tæsk og vi gjorde vores bedste for at få det til at gå i stykker – samt evt. slå fluen af i kastet. Men – dette skete ikke, så vi begyndte snart at tro på, at vi havde fat i noget. Nu er vi begge beskæftiget med andre ting, så det er først og fremmest for at gøre vores eget fiskeri lettere, at vi havde udviklet systemet, som vi kalder FlyOn.

3: Smelt et hul skråt ind i inderrøret med en glødende nål. Klip din ene FlyOn af i cirka én centimeters længde. Repeter proceduren til du har to. Det er lettest at brænde med nålen, hvis du har hele inderrøret at holde på.

Vi har brugt systemet meget på kysten, men også til laksefiskeri. Til fiskeri i troperne med komplicerede forfang vil det også kunne lette tilværelsen. Dette fiskeri er tit kendetegnet af chancer der opstår lynhurtigt – og forsvinder lige så hurtigt igen: Her er der behov for at reagere med det samme. Mange har flere stænger rigget til med forskellige setups, men et flueskift med FlyOn, kan klares meget hurtigere end den tid det tager at skulle rulle linen ind, tage en anden stang og på ny arbejde line ud. Du står allerede med linen ude og skal blot tage fluen i hånden, trække inderrørene ud og sætte den nye flue i. Hvis du oven i købet har monteret de fluer du vil bruge, på et stykke velcro på din skjorte, kan du skifte fiskestrategi på markant kortere tid end det ville være muligt med normale knuder.

4: Dine fluer binder du på yderrøret, så passer din FlyOn-montage perfekt. Fluen monteres ved at skubbe FlyOn mufferne ind fra hver sin side. Når den som her monteres på et L-rig for at få en bedre krogning, er det en god idé at montere en lille micro-gummiperle eller hook-bead mellem enden af røret og ophængerknuden, så knuden ikke trækkes op i røret. Alternativt kan du binde en stopknude af powergum på samme sted. Hook-beads fås eksempelvis i Sport Dres.

FLYON systemet er også helt fleksibelt i forhold til længden af fluen, og i praksis kan du fiske med fluer fra cirka 1 cm til de længste rørfluer du kan magte at kaste. Ved geddefluefiskeri er det også oplagt at bruge systemet.
Prisen for tyk fluorocarbon er ikke helt ubetydelig, og hvis du ofte skifter flue, slipper du for at klippe dit dyrebare forfang kortere og kortere for hvert flueskift.

Personligt har jeg mine stænger rigget til hele sæsonen og med FlyOn systemet monteret er jeg klar til at gribe stængerne og komme i gang med at fiske i løbet af ingen tid. Her er ingen tidsspilde med tilrigning og knudebinding.

SÅDAN GØR DU: Køb et færdigt rørfluesystem med inder- og yderrør. Vi bruger Fly Co’s klare plasticrør med diametrene 1,5/2,5 mm. Fremgangsmåden kan du se i fotoserien.

Den færdige FlyOn montage med L-rig. Læs hvordan du binder ophængerløkken i artiklen om L-rigs på www.bursell.dk – og se mere om fordelene ved asymmetriske krogmontager på rørfluer på side 55-62. En øvet knudebinder vinder 30-60 sekunder ved FlyOn montagen. Ulempen er, at den ikke, som det normale L-rig, kan glide helt frit på forfanget, hvorved risiko for brækstangs-effekt øges en anelse. I de fleste situationer med mindre-mellemstore fisk har dette dog ikke den helt store betydning.

FlyOn kan monteres på flere måder. Min erfaring er, at en løst hængslet trekrog monteret efter Jens Bursell’s metoder – fx L-rigget, kroger klart bedre end de sædvanlige streamerkroge. Nu har du friheden til at skifte flue i løbet af ingen tid.

Rørfluestyrene stikker lidt ud af yderrøret, men der kan måske optimeres lidt på dette punkt. Det er blandt andet her du kommer ind i billedet som testfisker. Skriv meget gerne om dine erfaringer til Fisk & Fri. Du skal selvfølgelig være opmærksom på at tjekke, om forfanget får skader i løbet af dagen, men det gælder jo også, når du fisker som du plejer.

Hvis man var en grejproducent med trang til udvikling, kunne man gå ind og optimere systemet, så det ville passe til mange forskellige tykkelser af rørfluerør, så man ikke er afhængig af at skulle bruge et bestemt rørsystem. Samtidig kan der nok også optimeres på længden af inderrørene. Meld endelig tilbage med dine erfaringer.

FlyOn systemet, der er udviklet af Fisk & Fri’s Erik Tveskov og Jørgen Chang, virker lige så godt i åen som på kysten – og kan bruges til de fleste typer af rørfluer.

FlyOn systemet, der er udviklet af Fisk & Fri’s Erik Tveskov og Jørgen Chang, virker lige så godt i åen som på kysten – og kan bruges til de fleste typer af rørfluer.

FlyOn tips
Under bindingen af din flue på yderrøret, er det en fordel at skyde et stykke inderrør ind i den ende af røret, hvor fluens hoved skal være. På den måde sikres det, at røret ikke komprimeres så meget af bindetråden, at FlyOn propperne har svært ved at blive monteret, når fluen er færdig. Hvis du bruger tyk bindetråd eller fx kevlar skal du være ekstra påpasselig med ikke at stramme bindetråden for meget.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This