Beklageligvis er emnet sikkerhed til søs evigt aktuelt. Hvert år sker der ulykker – også med dødelig udgang, men heldigvis er lystfiskere underrepræsenteret i statistikken. Og sådan skulle det også gerne forblive. Her får du en gennemgang af de vigtigste ting, du bør vide, for at komme helskindet hjem.
Af Flemming Madsen
Opdriften i selv gode flydedragte – her Kinetic Wavecruiser X8 – er normalt i underkanten af, hvad der skal til for at holde hovedet tilstrækkeligt højt over vandet – især hvis man er bevidstløs. Man det er derfro optimalt at supplere flydedragten med en redningsvest – her en CO2-vest.
FLERE SEJLER PÅ LANGTUR efter den store fangst, og det er i de kolde måneder, at trafikken er størst. Ganske vist er tendensen, at både og motorer samt – ikke mindst – instrumenter bliver bedre og bedre, men meget kan dog gå galt og vand – i særdeleshed koldt vand – kan bogstaveligt talt være livsfarligt
Ligesom med alt andet er forebyggelse langt bedre end helbredelse. Det vil mere præcist sige, at højeste prioritet bør være den aktive sikkerhed i form af en båd og motor(er), der er gearet til opgaven. Derefter er erfaring med sejlads, først og fremmest i dårligt vejr, selvsagt et stort plus. Forbered alle ture med at tjekke vejret på diverse websites – fx www.frv.dk og www.dmi.dk. Sørg for at have kort med over det aktuelle område; også fysiske/gammeldags søkort. Sidst, men ikke mindst, brug sund fornuft og tag ingen chancer. Indsatsen er alt for høj!
Især når vandet er koldt, giver en tørdragt som denne den bedste chance for at overleve, hvis man ryger overbord og ikke kan komme op. Netop fordi dragten holder vandet ude, kan man klare sig meget længere, fordi isolationsevnen af indertøjet bibeholdes – imodsætning til når det er vådt. Her er det den nye Storm Ply Lux Dry Suit fra Imax. Tørdragten bør suppleres med en redningsvest.
Utætheder – et livsfarligt problem til søs
Et problem, der har været skyld i flere forlis, er de tilfælde, hvor bådens dobbeltbund langsomt er blevet vandfyldt. Årsagen har bl.a. været utætte skrog – gennemføringer, åbne ventiler, der skulle have været lukket og selvlænse-huller, der pga. en overvægtig eller bag-tung båd, ligger under vandlinjen – samt dårlige/ utætte samlinger mellem skrog-dele på sandwich konstruktion. Når bådens bevægelser i vandet, eller andet afslører problemet, skal man absolut IKKE give fuld gas i forsøget på at komme i havn hurtigst muligt. Dette afstedkommer bare, at vægten bliver koncentreret bagest i båden, hvilket fører til yderligere ustabilitet og i øvrigt også gør det umuligt at komme op og plane. Forsøg i stedet at få mest mulig vand lænset ud, lav om nødvendigt et hul i dørken for at komme til med f.eks. en slange. Prøv derefter at lokalisere utætheden. Hvis det ikke er skrog-gennemføringer, ventiler eller eventuelle lænse-huller, så må det vente til man kommer på land igen
Et andet eksempel er sejlads i store bølger. Imod vind og bølger giver farten nærmest sig selv, man må bare tage det roligt. Derimod – og især, når man sejler med bølgerne – kan være fristende at skrue op for farten. Men det er et potentielt farligt forehavende; noget afhængig af, hvad man sejler i naturligvis. Optimalt set skal man ligge på toppen af en bølge og blive der! Det kræver imidlertid et overskud af hestekræfter og fuld koncentration – hele tiden. Sørg for at trimme motorbenet ud, således at stævnen bliver hævet. Alternativerne er enten at sejle langsomt, hvilket alt andet lige er det næstbedste, der kan dog være fare for at brækkende søer bordfylder båden; eller man sejler hurtigere end bølgerne. Her er der dog stor risiko for, at båden slår ud til en af siderne på vej ned ad en bølge, hvis det sker i 30 knobs fart med tonsvis af vand på vej ned mod en, kan de fleste nok regne ud, hvad det kan ende med.
Finske Ursuit hører med i overlevelsesdragternes superliga. Her er det den todelte overlevelsesdragt Gemino Operative, 4-Tex, der er som skabt til hardcore bådfiskeri – samt fiskeri fra fx flydering og kajak. Dragten er CE-certificeret og SOLAS godkendt – dvs. godkendt til både fritids- og proffessionel brug.
Passiv sikkerhed redder liv til søs – udstyret når ulykken er sket
Passiv sikkerhed er alt det udstyr, man kan tænkes at få brug for, når ulykken er sket
De uden sammenligning to største farer, man udsætter sig for som småbådsfisker, er enten at drukne eller at blive underafkølet. Af samme grund er en af de efterhånden mange typer dragter nærmest uundværlige.
Flydedragter og overlevelsesdragter er to sider af samme mønt, men alligevel er de på kritiske punkter meget forskellige. Ud over at flydedragterne er væsentligt billigere, så slutter de i modsætning til overlevelsesdragterne ikke tæt ved hals, arme og ben. Det forhold har en dramatisk negativ påvirkning på dragtens evne til at holde på kropsvarmen og ligeledes på opdriften. Når det underliggende tøj først er gennemblødt, kommer man til at ligge dybere i vandet pga. den ekstra vægt, hvilket i øvrigt også kan være problematisk, når/hvis andre skal »forsøge« at hjælpe en op i en båd igen. Når luften er trykket ud af ens almindelige tøj, påvirker det ikke kun opdriften; luft isolerer fantastisk godt imod kulde og uden den fordel, bliver overlevelses tiden i visse tilfælde et spørgsmål om minutter snarere end timer.
En overlevelsesdragt burde efter den anbefaling være noget alle gik ud og købte, men træerne vokser ikke helt ind i himlen. Foruden en betragtelig merpris, som dog realistisk set er langt mindre end det gennemsnit småbådsfiskeren bruger på diverse grej hvert år, så kan især gummi/neopren manchetterne i hals og arme virke lidt generende, både når man skal have dragten på og af, men også hvis lufttemperaturen er høj. Tilvænning og tilpasning af manchetterne gør dog meget med hensyn til komforten. Overlevelsesdragterne er underkastet langt strengere krav og er af samme grund også kvalitetsmæssigt flydedragterne overlegne, det gælder både selve stoffet, lynlåse og svejsninger m.m.
Uanset hvad man har på, hvis man ender i vandet, så beskyt i videst mulig omfang hoved, hals og håndled. Det er her de store blodårer løber tæt under huden og af samme grund der varmetabet potentielt er størst.
Redningsveste alene kan være brugbare om sommeren eller i kombination med en dragt resten af året. Ud over en bedre opdrift vil vesten sørge for, at man vender med ansigtet op ad, også selvom man er bevidstløs.
Flydedragten bør som denne dragt fr Fladen have reflekser, så det er lettere at finde en i mørke. Her er det forfatteren Flemming Madsen med en sand monsterfisk.
Nødraketter, nødblus og en vandtæt lommelygte er minimums nød-udstyret til båden, men husk også at have de samme ting til at have på kroppen, blot i en mindre udgave – og så helst også et spejl og en fløjte eller andet, der kan larme.
Nødsituation på Vättern
Jeg har selv oplevet vigtigheden af at have mange nødraketter med ombord, og ved samme tilfælde at mangle noget, der kunne larme – helt vildt
Det var en november på Vättern, jeg var ombord i en lånt Beason 666 sammen med 3 andre. Vinden var jævn og vejret var klart; med andre ord nærmest ideelle forhold…
Rundt omkring hele søen er der militære anlæg med overvågningstårne og avancerede radaranlæg. Ydermere var vi med i en konkurrence, hvor der i reglerne tydeligt var skrevet at, hvis man ikke kom ind til tiden – uden at have givet besked forinden – så ville der blive iværksat en eftersøgning
En god plotter med integreret ekkolod er ikke blot essentiel til at finde fiskene, men også en ekstra sikkerhed, når man skal finde sikkert i havn.
Ud på eftermiddagen begyndte vi at kunne ane en benzin-lugt inde fra kabinen, hvor tanken lå under dørken, benzinmåleren var også nede omkring tom-mærket, men jeg havde fået at vide, at der mindst var 20 liter tilbage i V bunden på tanken, efter tom-mærket. Vi var ca. 12 sømil fra havnen i Granvik, da motoren først begyndte at hakke, hvorefter den kort tid efter gik ud og ikke kunne startes igen. Det var før mobiltelefonernes tid, men dels var der en VHF i båden, der var også ca. 100 trolling-både på søen, en massiv militær tilstedeværelse (på land) og så var der jo lige den passus i reglerne, at der ville blive ledt efter alt og alle, der ikke nåede ind til deadline for indvejningen. Men mod forventning var der ingen, der svarede på vores opkald over VHF. Hver halve time kaldte jeg op på alle kanaler uden reaktion. Jeg havde selv medbragt 11 nødblus af den lille slags (pen modellen) og i bådens nødhjælps kasse lå der yderligere 2 af den store model samt et med blus; altså var vi »bevæbnet« til tænderne. Vinden tog en smule til og vi drev ud mod midten af søen. Den aktuelle vanddybde var 46 meter, men ankertovet var kun 40 meter langt! Efter alle bådens 6 reb stumper var sat sammen, havde vi nu 51 meter ankertov, det var nok til at nå bunden, men ikke nok til at det kunne holde båden
En våd modbil er en død mobil. Et vandtæt hylster til mobilen som dette fra Aquapac kan derfor redde dit liv, hvis uheldet er ude. Set hos www.friluftsland.dk.
Således drev vi med reduceret hastighed videre. Der var nu gået en halv time efter, at vi skulle have været i havn, så vi ventede bare på at kavaleriet dukkede op. Vi havde endnu ikke affyret nogen nødraketter, dels fordi situationen ikke var kritisk og dels fordi en nødraket i dagslys ikke er nær så synlig, som når det er mørkt. Nu kom der imidlertid en fritidsfisker sejlende i en åben jolle med 6-7 knobs fart, lige imod os. Vi vinkede med klude fra kabinetaget og hujede det bedste vi havde lært – ingen reaktion! Jeg gik nu ind efter en nødraket, rettede den mod båden og trykkede af. Den sprang ca. 20 meter over båden, stadigvæk uden at føreren ændrede hverken fart eller retning. Det gentog sig to gange, hvorefter båd og fører forsvandt uden overhovedet at have ænset os – noget af en lærestreg! 5 timer senere havde vi fyret vores trettende og sidste nødraket af. Det blev, fandt vi senere ud af, også den eneste der blev set – på trods af en stjerneklar himmel. Vinden var nu yderligere tiltaget og ophold inde i kabinen var udelukket pga. benzindampene. Efter yderligere 45 minutter blev vi opmærksomme på en projektør, der nærmede sig. Vores nødblus kom, som det sidste, også i brug, hvilket lettede redningsmandskabets videre arbejde. Grunden til vores motorstop viste sig at være en revnet/utæt benzintank. VHF’en var i stykker og der gik 3 timer efter vi senest skulle have været i havn, før der blev slået alarm, godt det samme, vi ikke lå i vandet
Til dig, som ikke har en stor plotter i båden, er en lille håndholdt GPS som fx denne fra Garmin guld værd, når du skal finde sikkert hjem i mørke eller tæt tåge.
Det jeg lærte ved den lejlighed var bl.a. (1) Man kan ikke have for mange nødraketter (2) Det er utroligt, hvad folk kan overse; især hvis de ikke decideret leder efter noget. (3) Tag intet for givet og stol ikke på nogen, håb på det bedste, men regn med at skulle klare dig selv. (4) Tjek alt du overhovedet kan på og i en båd, hvis du låner eller lejer den. (5) Medbring vandtætte kanonslag til at tiltrække opmærksomhed, husk blot på, at braget ikke høres ligeså tydeligt i blæsevejr og slet ikke imod vinden. (6) Hav rigeligt med ankertov, mindst 3 gange den dybde du kan forvente at sejle over. Hvis det pga. meget stor dybde ikke er praktisk muligt, er et stort og kraftig drivanker også brugbart – og er under alle omstændigheder godt at have med.
En VHF-radio som fx denne fra Radio Ocean er et vigtig at have, hvis man kommer i nød – og er uden for mobilnettet, hvilket man tit er lidt længere til havs.
Kend dit nødudstyr og placeringen – livsvigtig viden til søs
Placeringen af bådens nødudstyr er vigtig. Det bør være let tilgængeligt – også hvis båden kæntrer. Altså skal det ikke være gemt væk længst nede i en kistebænk eller lignende. Det bør også være placeret væk fra motor og benzintank, hvis der skulle opstå brand og det gælder naturligvis også – og ikke mindst – brandslukkeren.
Alle har mobiltelefon, men vær opmærksom på, at ude på havet og især langt fra kysterne, er der ofte ingen eller kun dårlig dækning. Man bør i øvrigt anskaffe sig et vandtæt hylster, eller en lynlåspose til telefonen
VHF systemet har potentielt en helt anden og meget bedre rækkevidde, under den forudsætning, at ens antenneforhold er i orden. Ganske kort kan man sige, at jo højere antenne og større db forstærkning, desto længere rækkevidde og – som en bonus – en bedre lydkvalitet
Nyttige websites:
www.forsvaret.dk/sok (Farvandsvæsnet er nedlagt, men produkterne består) – www.dmi.dk – www.frv.dk – www.ais.dk – www.dsrs.net (Dansk SøRednings Selskab)
Fordelen ved en fast vest som denne er, at der ikke er noget som kan gå i stykker eller som skal udskiftes – ulempen er, at den fylder mere end fx en CO2-vest.
CO2-redningsveste – selvoppustelig sikkerhed
Selvoppustelige redningsveste har den fordel, at de fylder meget lidt. De er derfor behagelige at bære under praktisk fiskeri. Til småbådsfiskeri bør man altid bære en redningsvest – selv når man fisker med flyde- eller overlevelsesdragt.
– Vores sikkerhedsinstruktører gennemførte for nogle år siden nogle forsøg, der viste at voksne, overvægtige mænd med meget tøj på, havde svært ved at blive vendt, hvis de kom til at ligge med ansigtet nedad, fortæller Sten Emborg fra Søsportens sikkerhedsråd.
Derfor anbefaler man til denne målgruppe den store 275N vest. Mange CO2 veste er kun 150N, men du forhandles også 180N veste som faktisk er det mest er idéele til mellemstore-store mænd
Husk desuden at kontrollere din vest en gang om året, så du er sikker på at den virker, hvis du får brug for den.
Her får du opskriften på hvordan din CO2 tjekkes.
Find gerne brugsanvisningen til din redningsvest frem og/eller følg fremgangsmåden her.
Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord. Åbn redningsvesten i siden; den har enten en velcrolukning eller en lynlås. Læg mærke til, hvordan den er foldet, så du kan folde den igen.
Tag CO2-patronen ud, og tjek om der er hul i toppen af den – for så er den tom og skal udskiftes. Læg patronen på en brevvægt. På selve patronen er der indhugget den oprindelige totalvægt (patron+CO2). Patronen må højst mangle to gram.
Tjek automatikudløseren. Enten er der en synlig tablet, den kan du tjekke med neglen. Hvis den er blød, skal den udskiftes. På nogle veste er der en udløserenhed med en dato – den har normalt en levetid på tre år, hvis den er for gammel, bør den skiftes
Tjek at den manuelle udløser er ført tilbage, og at den lille grønne sikkerhedssplit er intakt.
Blæs vesten op igennem mundstykket, og lad vesten ligge i 16-24 timer. Hvis trykket går af, er vesten utæt og skal kasseres. Hvis vesten holder trykket, lukkes luften ud gennem mundstykket.
En CO2-vest som denne er praktisk, da den ikke fylder så meget, hvilket er behageligt under fiskeriet. Først, når man falder i vandet, udløses CO2 patronen, så vesten blæses op på få sekunder.
Skru nu en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden, og monter en automatik tablet/udløserenhed ligeledes i udløserenheden.
Nu skal vesten pakkes igen – her er det vigtigt at følge den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes.
Det anbefales at undersøge alle dine redningsveste ved hver sæsonstart.
Er du i tvivl om noget så spørg din forhandler eller indlever vesten til professionel service.
Yderligere oplysninger kan findes på www.soesport.dk i pjecen »Værd at vide om rednings og svømmeveste
Det er vigtigt at vestene, som opbevares i et ofte fugtigt miljø, er ok og giver en reel sikkerhed. En uvirksom vest giver falsk tryghed, slutter Sten Emborg, som på du kan møde på messen Både i Bella 2012 i Hal H stand 007. Her kan du få checket din vest – samt få demonstreret, hvordan man sætter nye patroner i.
Ryger du overbord vil en Life Tag som denne fra Raymarine – automatisk alarmere resten af besætningen på båden samt lagre MOB-positionen i bådens plotter.
Valget af redningsvest – en afgørende faktor i sikkerheden til søs
En direkte sikkerhedsmæssig sammenligning mellem en fastvest og en oppustelig redningsvest afslører ingen klar vinder eller taber, men hver type har sine stærke og svage sider.
Den selvoppustelige vest er som sagt mere behagelig at bære – og anbefales først og fremmest til svømmekyndige, hvor der ikke forventes panikproblemer i sekunderne før vesten blæser automatisk. Svømmere har endvidere den mulighed at kunne svømme i tilfælde af teknisk svigt.
Fordelene ved de oppustelige veste er dels, at man har nemmere ved at bruge en vest, når man næsten ikke mærker at man har på og dels, at hovedet og luftvejene holdes højere og bedre fri af vandet, når man flyder i rygliggende stilling, fordi opdriften i en CO2 vest er langt højere end en fast vest, hvor opdriften ofte kun er 70-80N. Mange selvoppustelige veste har desuden en ring til montering af livline.
Omvendt er fordelene ved en fastvest, at den fordrer mindre vedligeholdelse og ikke kræver regelmæssige udgifter til serviceeftersyn eller »genopladning«
Kravet om skrappe farver er lidt anderledes for oppustelige veste, da alle kvalitetsveste har et »overtræk« uden på den del, der pustes op. Dette overtræk kan være en hvilken som helst farve, da den blære, der blæses op og er synlig i en eftersøgningssituation, altid skal være orange og med reflekser.
