– Sommeren vil heldigvis ikke helt slippe sit tag, så det er bare om at komme ud og nyde det gode vejr. Henrik Carl fik presset en eftermiddagstur ind i programmet i går:

– Jeg havde egentlig ikke de store forhåbninger om fangst i det strålende solskinsvejr, men allerede efter 15 minutters fiskeri faldt et kontant hug på mit bundtakel, der blev fisket med et stykke fiskekød, fortæller han. – Da jeg gav modhug kunne jeg med det samme mærke, at det var en større fisk. Få sekunder senere fik jeg syn for sagen, da en stor hvid stør sprang fri af vandet i et enormt plask. Herefter fulgte en længere fight, inden fisken med hjælp fra en forbipasserende kunne landes i en stor vejeslynge. Fisken vejede 57 kg og var ca. 210 cm lang.

Se hvordan Henrik Carl fisker stør i denne video på Fisk & Fris YouTube.

Fisken deltager i Daiwa Open 2025, hvor den bedste fangstrapport vinder en Morethan AGS Coast Commander stang til en værdi af over 4.000 kroner – samt i fiskedrømmerejselodtrækningen sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

    Westin Cup 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This