– Når en god fiskeven inviterer, så må man være der, skriver Arne Biering. – Turen gik derfor i dag til Harlev Put and Take.

– Med en god vind og støvregn i ryggen blev næsten alt prøvet. Der var masser af fisk at se, men hugge – det gad de ikke. Efter toenhalv time var det tid til kaffe og morgenbrød, så en klat bait blev lagt ud. Det hjalp med lidt at sunde sig på, så jeg kørte baiten ind i et roligt tempo. Bang så var der fast fisk, og en god fight fulgte. Var det bare det, der skulle til?

– To kast senere var der atter bid. Først som ganske små nap, men så tog den ordentligt fat. Det blev en usædvanlig fight. Ørreden gik stille og roligt som om intet var hændt, og det varede noget tid. Jeg tænkte så, at den var den klar til nettet – men nej. Nu tændte den fuldstændig af i mange vilde udløb og rulninger, men kom til sidst i nettet. Det blev min største denne dag – indtil videre – på 64 cm og 3,2 kg. En virkelig velproportioneret fisk.

– Vi fangede yderligere flere store flotte med den største på 3,6, så Harlev Put and Take leverede nok en gang. Alle regnbueørrederne blev taget på aktivt baitfiskeri, slutter Arne.

Fangstrapporten er tilmeldt både Daiwa Open 2025 og drømmerejselodtrækningen sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This