Pontus Wallin med en nilaborre fra Uganda på 45 kilo. Det er ikke kun store helleflyndere en Savage Gear Herring Cutbait kan fange!
John Horsey fangede denne lake trout på næsten 18 kilo under trollingfiskeri i Canada.8.2.11 – SAVAGE GEARS Herring Cutbait har gennem de senere år vist sig at være en ægte storfanger når det gælder store helleflyndere, torsk og andet storvildt fra havet. Det er dog ikke kun til havfiskeri denne agn har vist sig at være effektiv til – også andre og mere eksotiske arter kan nu skrives på den store jigs C.V.
Pontus Wallin er en af dem der har forsøgt sig med Herring Cutbaiten efter en af de lidt mere mærkværdige arter. Under et besøg ved Murchinson Falls i floden Nilen i Uganda lykkedes det ham at fange flere drønstærke nilaborrer på mellem 35 kilo og 45 kilo.
Også John Horsey har haft stor succes med agnen under trollingfiskeri efter store lake trouts i Yukon, Canada. Denne teknik gav John fisk op til 18 kilo!
Kinetic testfisker Mikael Sarelin med en finsk storgedde fanget fra isen.7.2.11 – DEN SIDSTE WEEKEND i januar var finske Mikael Sarelin, der også er testfisker for Kinetic, afsted på geddefiskeri fra isen efter store gedder .
– På denne tid af året byder isfiskeriet efter gedder sjældendt på et stort antal fisk, beretter Mikael. – Til gengæld er størrelsen ofte ganske god. Dette var også tilfældet her i søndags, da min ven Jani og jeg tog på isen. I løbet af hele dagen blev det kun til to fisk, men størrelsen var mere end godkendt, da den mindste fisk vejede 4 kilo og den største fisk vejede på 9,5 kilo fordelt på 110 centimeter!
– Dag for dag bliver det lysere og i løbet af en måneds tid vil fiskene blive mere aktive efterhånden som det finske isfiskeri nærmer sig sit absolutte højdepunkt, slutter Mikael.
7.2.11 – AALESTRUP OPEN er navnet på Aalestrup Lystfiskerforenings store, åbne fluebindingskonkurrence hvor alle kan deltage. Til konkurrencen afholdes den 5. marts 2011 og der er præmier fra blandt andet The Fly Co.
Der dystes i en række forskellige fluebindingsklasser til Aalestrup Open. Klasserne er klassisk lakseflue, moderne lakseflue, nymfe, kystflue, tørflue, geddeflue, vådflue og super-realistiske imitationer. Deltagergebyret er 50 kroner for hver klasse man ønsker at deltage i. Ved betalingen af deltagergebyret modtager man en fin flueæske hvor i fluerne skal afleveres ved konkurrencens afslutning. Æsken får man lov at beholde efter præmeoverrækkelsen, mens foreningen beholder fluerne til udstilling i klubhuset, Fiskegården, sammen med de tidligere års konkurrencefluer. Dommerkommiteen består af Orla Bertram-Nielsen, Laurits Flowbinner og Michael Jensen.
For at deltage i konkurrencen skal du blot møde op på Fiskegården, Aadiget 40, 9620 Aalestrup lørdag den 5. marts 2011 klokken 10.00. Der vil være indskrivning til konkurrencen fra klokken 9.00. Se mere på Aalestrup Lystfiskerforenings hjemmeside.
5.2.11 – OPLEV DIT LIVS muligvis vildeste havfiskeri når Jagt & Fiskerimagasinet i København arrangerer en drømmefiskerejse til Panama. Panama er et mekka for lystfiskere med saltvand i blodet og som har en trang til store, hårdfightende tropiske fiskearter!
Fiskeriet veksler mellem speed-jigging, popperfiskeri og eventuelt fluefisker – alt efter hvad man måtte ønske – og foregår fra store, hurtiggående motorbåde med guide og skibsdreng. Med de topriggede både kan opleve et hæsblæsende fiskeri efter enorme roosterfish, der kan veje over 100 pund, store cubera snappere, drønstærke amberjacks, gulfinnet tun og mange andre arter, der sætter grejet og ikke mindst fysikken på prøve.
Rejsen er bestilt gennem danske Get Away Tours som har arrangereret fiskerejser dertil de seneste to år med stor succes. Fiskerejsen byder på 6 fulde fiskedage og 8 overnatninger med tilkøb af 1-2 ekstra fiskedage. Andreas Holm Nielsen er med som turleder.
Prisen er 19.200 kroner inklusiv fuld forplejning på nær drikkevarer og eksklusiv flybilleter. Læs mere på Jagt & Fiskerimagasinets hjemmeside.
Anders Dahlen fik varmen, da denne knude på 4,890 kilo kom op af hullet i isen.
5.2.11 – KNUDEN (Lota lota) er den eneste torskefisk, der lever i ferskvand, og det er især under isfiskeri, at den er et populært bytte.
Vinteren over har vore venner hinsidan, svenske Anders Dahlen, Jimmy Nordling og Kent Svensson samt flere af deres venner, haft gang i isfiskeriet efter knuder. Den største fisk hidtil blev fanget af Anders, da det lykkedes ham at få et 4,890 kilo stort eksemplar listet op af hullet med sin Kinetic Rauma isfiskestang. For Jimmy og Kent blev fangstlisterne toppet af fisk på 4100 gram og 4240 gram.
I Danmark er det mest kendte knudevand Furesøen, hvor ihærdige sjæle prøver lykken efter denne mystiske fiskeart når lejligheden byder og der er sikker is på den store sø. Flere åer i blandt andet Jylland har også knudebestande med et næsten uudforskert fiskeri. I stor kontrast til denne nyhed kan du i Fisk & Fris online artikelarkiv desuden finde en artikel om knudefiskeri om sommeren – Et opgør med traditioner – Sommerkvabber.
I løbet af foråret starter helleflynderfiskeriet langsomt op, og typisk er det på dybere vand det foregår. Selvom fiskeriet kan være svært og trægt, så er der dømt action, når en stor flynder tager jiggen.
I denne video er danske Team Kinetic taget til Tromsø i starten af maj. En stor selvlysende Giant Jighead gør forskellen da den fiskes langsomt op fra 60 meter vand – og pludselig er der fuld fart på!
Michael Koldtoft med en flot 6,5 kilos havørred taget på det nye blink Grizzly Willy MAG.
4.2.11 – DEN FØRSTE DAG på Øresund i år var for rigtig mange småbåde søndag den 23. januar, og havnen i Skovshoved summede af liv allerede inden solen var stået op. Michael Koldtoft var taget på sundet i hans båd, Måleren, sammen med sin kammerat Steffen.
– På årets første tur havde vi sat os det mål, at vi skulle ud og forsøge at få lidt ørreder og nogle gode stegetorsk i båden, fortæller Michael. – Vi trollede fra Tårbæk Rev op til Lous Flak, og midt på dagen fik vi et rigtigt godt hug på sideplaneren. Efter en god fight, der blev foreviget på både film og foto af en nabobåd fik vi en rigtig flot 6,5 kilos havørred ombord i båden, fortsætter Michael.
Det nye blink, Grizzly Willy MAG, kan købes hos Trolling Centrum i Taastrup.Den flotte havørred blev fanget på det nye blink, Grizzly Willy MAG, der er en serie nye blink som er kommet på hylderne hos Trolling Centrum. Helt så nyt er blinktet Willy MAG dog ikke, faktisk har det næsten 30 år på bagen i USA, men nu har Grizzly Lures købt rettighederne til at genoptrykke serien i Danmark. Samtidig er blinket udkommet i 20 nye farver.
Resten af dagen gav godt med fisk i Måleren. – Ud over havørreden fik vi yderligere 3 ørreder på op til 2 kilo samt omkring 20 torsk i 2-3 kilos-klassen. Det var en super flot dag på sundet med rigtig mange både, slutter Michael.
Mads Grosell fra Savage Gear demonstrerer den nye Soft 4Play, der kan bruges til blandt andet aborre-, sandart- og geddefiskeri.
Få tips til dit aborrefiskeri i denne lille film og lær hvordan du får det optimale udbytte ud af den nye Soft 4Play – alt i mens Mads Grosell fanger den ene storaborre efter den anden!
Martin Nielsen fik denne besynderlige bifangst under torskefiskeri på Øresund.2.2.11 – MARTIN NIELSEN fra Helsingør var den 25. januar med kutteren Juventus på torskefiskeri på Øresund, men i stedet for udelukkende torsk fik han sig en noget speciel bifangst.
Efter at have fanget mange torsk på 2 til 3 kilo ringede klokken, og fiskerne skulle hale deres pirke op fra dybet. Martin Nielsens pirk var dog ikke helt fangstløs da den kom til syne i overfladen, for meget sig fra dybet havde den bragt en lille blæksprutte. Det var ikke noget fiskerne på Juventus havde prøvet før!
Blæksprutten var blevet kroget på trekrogen og vejede cirka 150 gram.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.