mar 16, 2012 | Nyheder

Emil Toksværd med en fin trio fra Øresund, som han fik for på kastegrej. Den største er på 3,5 kilo.16-03-2012 –10-ÅRIGE EMIL TOKSVÆRD fra Tikøb var for knap en måned siden taget på sundet på en kuttertur. Han sejlede ud fra Helsingør.
– Jeg havde en kastestang/spinnestang med mig. Da jeg fik bid bøjede det tungt i min stang. Jeg hev og hev for at få den op, fortæller unge Emil.
Og op kom en torsk på 3,5 kilo. Tung sag på kastegrej. Udover den blev det et par stykker til.
mar 15, 2012 | Nyheder

Thorkild fangede denne 105 centimeter lange og 11,9 kilo tunge laks på en reje, som han havde monteret for enden af sin 0,17 line. 15-03-2012 – LAKSESÆSONEN er tyvstartet i Gudenåen. Indtil videre er der fanget enkelte store og flotte fisk. For eksempel som denne storlaks som Thorkild Sjøstedt fra Langå fangede den 10. marts.
– Det er den første storlaks, som jeg har fanget i Langå. Og det skal bemærkes, at jeg har fisket der i 30 år. Det var godt nok en kamp at få den på land. Det tog 1 time og 10 minutter, før vi kunne lande denne flotte fisk, slutter Thorkild.
mar 15, 2012 | Nyheder

15 minutters fight skulle der til før gedde på 106 centimeter kom på land.15-03-2012 – FLUEFISKERI EFTER GEDDE er efterhånden ved at være en disciplin, som mange ynder at udføre – også juniorerne i Grindsted Sportsfiskerforening.
Den 4. marts var en lille flok af de unge fyre troppet op for at fiske gedder – enten i søen eller den tilhørende kanal. Det blev til Engsøen for 14-årige Jeppe Bøgh Rasmussen fra Grindsted.
Han havde ikke fisket længe, før han pludselig mærkede et lille hug på hans nybundende flashflue og sekundet efter sad den der. Fluestangen flexede helt ned i korken.
Selvom søen var meget klarvandet den dag, gik der alligevel fem minutter inden drengene så den første gang, og 10 minutter senere havde de fået den på land, målt og taget nogle hurtige billeder, hvorefter den blev sat ud igen.

Hurtigt foto og mål inden 14-årige Jeppe genudsatte denne tikilos gedde i Grindsted Engsø. Han tog den på en flashflue.
mar 15, 2012 | Nyheder

Michael med en ny og forbedret rekordaborre fra Køge havn. Fisken vejede 1,875 kilo.19-03-2012 – DET ER IKKE LANG tid siden, at Michael Jæger Petersen fra Slagelse fik fanget en ny aborrerekord – faktisk den 23. februar – og nu har han været på aborrejagt igen.
Denne gang i Køge havnebassin, den 9. marts, hvor det kun er tilladt at bundmede. Her mødtes han med sin kammerat, Henrik Larsen. Han havde lagt ud med et par fisk over kiloet, men fiskeriet var gået lidt i stå.
Alligevel lykkedes det Michael at få kontakt med en af de store.
– Så kom det længe ventede tunge hug, og så kunne Henrik efter en god fight nette en flot fisk for mig. Den blev vejet til 1875 gram og 49 centimeter. Jeg fik altså slået min knap 14 dage gamle rekord med hele 15 gram, slutter Michael Jæger Petersen.
Og stort tillykke med det!
mar 15, 2012 | Nyheder

Denne rimte blev til at stater med forvekslet med en brasen, men lystfisk.dk i Randers fortalte Michael noget andet. Eksemplaret her på 52 centimeter og 2,565 kilo huggede på en orm. 19-03-2012 – HVIS DET ER RIMTE, man er på udkig efter så befinder vi os i den del af sæsonen, hvor der er gode, rigtig gode muligheder.
Tirsdag den 13. marts var Michael Rasmussen fra Fårup taget til Gudenåen, helt præcist Stevnstrup-svinget, sammen med nogle venner.
De ville prøve noget nyt, og der gik heller ikke ret længe inde de havde hug og en lille grønlænder på land.
Efter små to timer får Michael et hug – figther fisken og får den på land. Op kom en stor og flot rimte på 2,565 kilo med en længde på 53 centimeter. Den huggede på en orm, der var fisket aktivt hen over bunden, hvilket er værd at bemærke. Efter fotografering blev den genudsat.
Michael havde aldrig set en sådan fisk før – og en anden fisker fortalte, at det var en brasen.
Men tvivlen var der og kort efter var han et smut for lystfisk.dk i Randers – og de fortalte ham at det var en rimte – endda en stor en af slagsen.
De anbefalede ham at tilmelde fisken til "Rekordfisken" i Fisk og Fri. Det er så gjort nu!
mar 14, 2012 | Nyheder

Casper fangede og genudsatte yderligere tre havørreder, inden denne 4,1 kilos huggede og leverede en fantastisk fight.DA STEVNS IKKE leverede nogen fangster den 13. marts, eller positive oplevelser, traf Casper Krohn Olsen og makkeren Jimmi Andersen den beslutning, at de ville køre til Køge og prøve fiskeriet der.
– Det starter med, at Jimmi fanger en god stor fisk. Vi beslutter os for, at det nok er en havørred på over tre kilo, da vi nemlig ikke har vægt med, fortæller Casper.
Derefter begyndte det at blæse op, og lige idet Jimmi går i land, fåk Casper hug. Et stort hug – helt i udkastet.
– Jeg kunne bare mærke, at der var noget stort, der var der ude, som bare rystede med hovedet i nogle store slag. Jeg kæmpede virkelig min kamp for at få fisken ind, fortæller Casper.
Men på land kom den trods et alt for lille fangstnet. Det blev til to personlige rekorder den dag – en til Casper og en til Jimmi – en oplevelse der stadig varmer ifølge Casper.
mar 14, 2012 | Nyheder

Jacob S. Henneberg fik to fine fisk i Karup å forleden – en havørred på 1,25 kilo og en regnbueørred på 1,1. Begge fisk kunne ikke stå for en orm.
16-03-2012 – JACOB SKOVGAARD HENNEBERG tænkte lige, at han ville gøre opmærksom på et par gode fangster, som han fik i Karup å på Buus-stykket den 11. marts.
Resultatet af fisketuren blev en havørred på 1,25 kilo med en længde på 57 centimeter og en regnbueørred på 1,1 kilo og 50 centimeter.
De begge blev fanget på regnorm.
mar 14, 2012 | Nyheder

Helt fantastiske farver på dette foto af Emil med sin nye personlige rekordgedde på ca. 11 kilo, men med en længde på 110 centimeter. Gedden huggede på en 20 centimeter lang flashflue i guld, sølv og rød.18-03-2012 – MED FLUEKÆPPEN i hånden den 10. marts var 15-årige Emil Olesen fra Engesvang taget et tur til Gudenå i Bjerringbro sammen med hans kammerat, Nikolaj.
De starter i Zone 2, hvor Emil hurtig får en gedde på knap fire kilo. Ved 15-tiden tager Nikolaj hjem, men Emil fortsætter sit fiskeri i Zone 4.
– Jeg kom til et lovende sving. Efter få kast har jeg en rigtigt god fisk efter, men den bliver desværre skræmt i det lave klare vand.
– Fem meter længere henne kommer én ude fra i en stor hvirvel og tager fluen dybt. Efter 10-12 minutters tovtrækkeri kunne jeg lande det fede dyr på 110 centimeter og omkring 11 kilo. Det er ny personlig rekord, slutter Emil.
Efter fotografering blev den store gedde genudsat.
mar 14, 2012 | Nyheder

Der er noget over det, når Jonas kalder ham slev, faderen og Klaus Larsen Team 10+. De har virkelig fat i den lange ende for tiden med de store fisk. Stort tillykke med det skal det lyder herfra Redaktionen.JONAS DAM var den 8. marts på en lokal sø på Fyn i Klaus Larsen ombyggede jolle, hvor han var taget med på jomfruturen.
Jonas mente, at det var hans tur til at fiske nu efter at have taget billeder af Klaus med Gedden på +12 kilo og sin far, Hans Dam, med torsken på 12 kilo.
– Jeg følte mig snart, som en fotograf og ikke som en sportsfisker. Vi startede fiskeriet tidligt om morgen, men det var først op af dagen, der begyndte at ske noget, fortæller Jonas.
– Vi fik en del fisk på 4-6 kilo, og hyggede os i det dejlige vejr. Pludselig får jeg et super hug på paravanen, som fisker længst væk fra båden. Fighten går fint, og vi får den op på siden af båden, forklarer Jonas og fortsætter.
– Først troede jeg, at det var en fisk på 7-8 kilo, men da den kommer i nettet, kan vi godt se, at den er mega tyk. Vi måler den til 103 centimeter og 10 kilo. Dejlig tyk dame. Nu jagter vi tur nr. fire med endnu en ti-plusser, slutter Jonas Dam fra Odense.
Det skal afslutningsvis siges, at gedden huggede på levende agn.