Casper fangede og genudsatte yderligere tre havørreder, inden denne 4,1 kilos huggede og leverede en fantastisk fight.DA STEVNS IKKE leverede nogen fangster den 13. marts, eller positive oplevelser, traf Casper Krohn Olsen og makkeren Jimmi Andersen den beslutning, at de ville køre til Køge og prøve fiskeriet der.
– Det starter med, at Jimmi fanger en god stor fisk. Vi beslutter os for, at det nok er en havørred på over tre kilo, da vi nemlig ikke har vægt med, fortæller Casper.
Derefter begyndte det at blæse op, og lige idet Jimmi går i land, fåk Casper hug. Et stort hug – helt i udkastet.
– Jeg kunne bare mærke, at der var noget stort, der var der ude, som bare rystede med hovedet i nogle store slag. Jeg kæmpede virkelig min kamp for at få fisken ind, fortæller Casper.
Men på land kom den trods et alt for lille fangstnet. Det blev til to personlige rekorder den dag – en til Casper og en til Jimmi – en oplevelse der stadig varmer ifølge Casper.