Otte sugemaller på tur

En havørred på 4,05 kilo på en geddespinner – sådan skal det gøres når intet andet virker. Fangeren er Hans Ole Nielsen fra Herlufmagle.

PER DITLEVSEN var sammen med syv lystfiskekammerater, Sugemallerne, taget på deres månedlige fisketur, som denne gang gik til Busene strand på Møn den 25. Men det var "Mallen", Hans Ole Nielsen fra Herlufmagle, der løb med storfangsten:

– Efter adskillige skift af ørred-killers, fandt jeg en stor geddespinner frem af grejæsken. Første kast og bang – så var der fast fisk. Da jeg ikke er den store kystfisker og ikke kender de helt "rigtige" teknikker, så måtte fisken for fuld bremse og baglæns vadning bare med op på stranden, til stor forbløffelse fra en af de andre mere rutinerede "Maller". Han kom dog ind og fik vejet og målt Krabaten til hele 4,05 kilo med en længde på 67 centimeter, slutter Hans Ole.

Daiwa Open 2025

Flere store laks fra Bornholm

Imponerende plus 13-kilos laks, men det er blinker du skal lægge mærke til. John P’s hammerslåede, som virkelig har fået fisk på samvittigheden.01-04-2012 – OVEN PÅ SIDSTE weekends redaktionstur, hvor Fisk og Fri var på Bornholm, beretter Poul Stadler om et vedvarende godt fiskeri gennem denne uge:

– Der er taget en del rigtig store laks på Bornholm – så denne på 13-plus er ikke noget særligt. Det interessante er blinket. Laksen blev sammen med en del andre taget på et nyt specialblink – John P’s Hammerslåede, håndlavede kobberblink.

– Den viste model – Ismo-kopi i rød/sort – lokkede i løbet af to dage 11 laks på afveje – flere af dem blev dog genudsat, fortæller Poul Stadler.

Blinkene sælges af Honda Shoppen.

Daiwa Open 2025

Flotte ramme gav flot fisk

Arne tog denne 5,53 kilos regnbueørred i Lystrupbæk P&T, hvor rammen på dagen var helt fantastisk. MOSEKONEBRYG, ravne der byder solen velkommen på himmelen, isfugl, musvåger, insekter og en velsignet ro.

Sådan indleder Arne Biering fra Harlev sin beretning til Fisk og Fri, hvor turen den 25. marts var gået til Lystrupbæk P&T.

Men fisk var der også. Arne spinnefiskede med en gul gulp-honeyworm hen over bunden, da linen strammedes op. Efter et resolut modhug og en tung, men udramatisk, fight kunne han lande en fed regnbueørred på 5,53 kilo med en længde på 69 centimeter.

Daiwa Open 2025

Det store smil

Allan Nørgaard fra Smørum med det store smil – det forstår alle – når en ny personlig rekord kommer i båden.

Niels Høi fik også en personlig rekord med denne laks på 8,3 kilo.02-04-2012 – ALLAN NØRGAARD var i fokus for et par dage siden med en flot laks, som han tog sammen med sin gode ven Preben ud for Klintholm.

En uge efter var han på havet igen – denne gang med kollegaerne, hvor de sejlede ud til 40-meteren. Det lykkedes Allan at få byttet en vagt på arbejde, og hvorfor ikke når man har laksefeber. Det skal man jo, hvis man kan.

Det kunne Allan. Den 23. marts var der afgang. Gasten, Niels Høi, var den første der skulle have stangen, hvis muligheden bød sig. Og det gjorde den.

Efter en times tid var der laksefight til Niels. 15 minutters fight – og han kunne lande en ny personlig rekord med en laks på 8,3 kilo.

Grejet blev sat igen – op på hesten – og flere laks bød sig til. Tredobbelthug, flex, mistede laks og et par stykker ind til båden. Sådan var det. Ud med grejerne igen. Gang i den.

Så kom der en melding om havgus, og som den fornuftige kaptajn Allan er, besluttede de sig for at trække grejerne ind og sejle hjem. I det moment, at det styrbords planner board’et bliver rullet ind falder der et hug ud af det blå, som Allan fortæller. En panisk fight begynder, da snorene til planner boards fejlagtig stadig lå i vandet. Erfaringer kunne være dyre – men det gik.

Efter nogle meget hektiske minutter og syv forsøg lykkedes det Allan at få en ny personlig rekord i dansk farvand i båden – en laks på hele 16,5 kilo med en længde på 114 centimeter.

Stort tillykke skal det lyde her fra Redaktionen – både til Niels og til Allan.

Daiwa Open 2025

Møn-tur uden betænkningstid

Allan med dagens største på 13,0 kilo. Denne laks huggede på en Ugly Stick. 31-03-2012 – DER VAR INGEN betækningstid da Preben Braagaard fra Horsens ringede til sin gode ven, Allan Nørgaard fra Smørrum, for at høre om der skulle planlægges en trolling i marts, efter at havnene var blevet isfri. Allan sagde "ja-tak", og den 16. marts tog de ud fra Klintholm.

Skipper Preben med hans største laks på dagen – en flot eksemplar på 10,5 kilo.

Der var fladt vand, flot soloopgang og der var laks. Alt gik op i en højere enhed. Efter 10 minutter kom det første hug og kort tid efter firedobbelt hug. Der kom hurtigt laks i båden, selv om to smuttede. Sådan forsatte det flere hug og flere laks i båden.

Over middag kom en hug der udløste en løb på 1000 fod. En god fisk havde hugget og efter 20 minutters fight kunne Allan lande en laks på 13,0 kilo. Båden blev vendt og tilbage over hotspottet, hvilket udløste en laks på 10,5 kilo til Preben.

Som Allan så pænt sagde – tak for invitationen, det blev en dag med mange gode minder.

Daiwa Open 2025

Laks i kongestørrelse

Sådan ser en Østersølaks på 19,0 kilo med en længde på 119 centimeter ud. Den huggede på en Gladsax Ismo.31-03-2012 – DER ER LAKS, og så er der storlaks. Paw Meinertsen fra København rendte ind i en sidstnævnte den 22. marts. På en tur ud for Møn med trollemaskinen kom hugget på riggen i 45 fod.

Først et lille udløb, hvilket ikke afslørede fiskens reelle størrelse, og så tog fanden ved den og løb 700 fod ud. Et sejt tovtrækkeri begyndte, og da den kom ind til båden og kom op til nettet, blev den så sur, at den tog cirka 10 udløb til på 100-150 fod.

Og så var 19,0 kilos laksen klar til nettet. Det gav to rekorder – en til båden og en til Paw.

Som Paw udtrykker det – det var en sindssyg herlig fight.

Her fra redaktionen er det kun at sige "Wauh – og tillykke"!

Daiwa Open 2025

St. Vejleå stadig i aborrehopla

Kalle Sidal, i midten af billedet, fik denne aborre på 1,6 kilo på en Mepps i St. Vejleå.KALLE SIDAL var den 17. marts på fisketur på sin far, lillebror og hans bedste fiskeven, Jeppe, ved St. Vejle Å for at udfordre de sortstribede.

De startede med at fiske med orm, men det gav kun nogle små aborre.

Ormen blev skiftet ud med en lille sort/rød Mepps spinner, som hurtigt gav resultat. Først en rigtig flot aborre på 1,6 kilo, og lidt efter en lidt mindre 1,05 kilo. Ifølge Kalle, var det en rigtig fin dag, som vil blive husket længe.

Daiwa Open 2025

Super, super doublé

30 kilo torsk fordelt på to fisk på et hug. Hvilken oplevelse. Stort tillykke med den fangst – det er vist once in a lifetime, at det sker.MICHAEL KREUZ fra Odense var med Long Island på Langelandsbæltet den 26. marts, hvor det skulle blive til to gange personlig rekord – og så på samme tid oven i købet.

– Vi startede fiskeriet på 30 meter vand, hvor Dennis havde fundet gode buler. Pludselig får jeg et mega godt hug, og jeg kan godt se, at der er tale om en stor fisk.

– Jeg fighter og fighter, men der går et stykke tid før fisken kommer op til overfladen. Da vi ser fiskene 15 meter fra båden, bliver vi noget overrasket. Der er ikke bare én, men to store fisk, fortæller Micheal og fortætter.

– Vi får hurtigt fat i en ekstra gaf, og får dem sikkert i båden. Den "lille" smider ca. 3 kilo rogn, før vi får dem vejet, så den har nok vejet 15 kilo. Den store vejede 18,0 kilo, slutter Michael.

Der blev taget yderligere 130 torsk op til 8 kilo. Hvilken tur. Endnu engang slår Langelandsbæltet og Long Island til.

Daiwa Open 2025

Grejshoppen åbner

Lars der har butikken har sendt os dette billede – og det ser godt ud. Lad os håbe at alle lystfiskerne også synes det!HVIS DU ER EN AF de heldige, så har du set, at Grej-Shoppen i Vejle flytter lokaler – og hvis du er abonnerer på Fisk og Fri, så har du måske set deres fantastiske åbningsfest.

Festen bliver skudt i gang den 31. marts. Og der er arrangeret bustur fra Sjælland til den nette sum af 200,- kroner, som bliver refunderet, hvis du køber noget grej.

Med andre ord – et uimodståeligt tilbud for alle lystfiskere.

Og der er mange tilbud af køre efter – se mere på dette link!

Daiwa Open 2025