Landets lystfiskere brugte alene 2,4 mia. kr. i 2009, og jægerne betaler årligt 91 mio. kr. til jagttegn uden at løsne et skud.INGEN KENDER DET nøjagtige tal, men alle er enige om, at jægere, lystfiskere og den del af outdoorfolket, der holder af at vandre i naturen, samlet udgør en milliardindustri. Om det er fire eller fem milliarder der er det rigtige tal ved ingen umiddelbart.
Tal fra Fødevareministeriet viser at danske lystfiskeres samlede forbrug i 2008/09 var på 2,4 mia. kr. Naturstyrelsens opgørelser fortæller, at landets 173.000 jagttegnberettigede jægere betaler 91 mio. kr. for at være forsikrede og have lov til at gå på jagt – og det inden det første skud er afgivet.
Jægerne bruger skønsmæssigt et par hundrede millioner på vildt- og revirpleje, og salget af jagtrejser opgøres i flere hundrede millioner kroner. Hertil kommer de trofæer, der hænger på væggen i mange hjem. Ja, den pil der bruges til buejagt kan let koste mellem 500 og 1.000 kr.
Danmarks Statistik ligger ikke inde med talmateriale, men i detailhandelen anslår man at butiksomsætningen i sportsbranchen ligger på mellem 700 og 800 mio. kr. kun til jægere og lystfiskere.
Konkurrencen i specialbutikkerne er stor, og derfor er mange tilbageholdne med blot at komme med estimater, men at det er et område i hastig vækst og med stigende publikums interesse er alle enige om.
Derfor er det ikke overraskende, at Odense Congress Center kan melde om rekordstor tilslutning til landets største natur og fritidsudstilling "Jagt & Outdoor 2012" i dagene fra den 13. til 15. april. I de tre dage vil jægere, lystfiskere og fritidsfolk fra alle egne af landet drage til Odense for at se det nyeste på en udstilling, der bl.a. i sin standopbygning, kan måle sig med de største internationale messer.
Det er i Odense, man finder alt i safari- og jagtrejser, henter viden om naturpleje og naturformidling, jagthunde, anskydning af vildt, ser knivmagerne smede knive, får viden om revirpleje og kan følge Danmarksmesterskabet i fluebinding.
Bag udstillingen står Odense Congress Center, Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Knivforening, DM i Fluebinding, Danmarks Våbenhandlerforening og foreningen af Danske Buejægere.
BigGame Magazine er også klar med en hyggelig lille stand, hvor danske jægere kan se nogle af vores mange fine abonnementstilbud, samt modtage et gratis blad, hvis man ikke skulle være abonnent i forvejen.
-Vi har lagt vægt på at skabe en fagmesse, hvor både den erfarne og den nysgerrige kan hente værdifuld viden og inspiration, siger messe- og eventchef Krista Kristensen.
For to år siden blev udstillingen besøgt af 11.000 gæster, og det tal bliver formodentlig større i år. Interessen for at gå på jagt er stigende, og antallet af jagttegnsberettigede er øget med 10.000 til 173.000 siden 2007. Mens det tidligere typisk var landbefolkningen, der løste jagttegn, har byboerne for alvor fået interesse for jagt. Det imødeses at ville smitte positivt af på interessen for jagtrejser, samt køb af udstyr og beklædning.
Et besøg på Jagt & Outdoor 2012 er en fantastisk visuel oplevelse og en super god mulighed til at finde det udstyr du mangler. Her er det meste samlet på ét sted, og alle foreninger og udstillere står klar til at give dig en kompetent og faglig korrekt information.
For evt. yderligere information kontakt:
Messe- og eventchef Krista Kristensen, Odense Congress Center, tlf. 65 56 02 85 eller
Pressekoordinator Jens Michael Damm, tlf. 20 60 46 57
Fakta
Udstillingen Jagt & Outdoor 2012 i Odense Congress Center har åbent:
Fredag den 13. april kl. 14 – 19
Lørdag den 14. april og søndag den 15. april kl. 9 – 17.
Entré 100 kr. – børn under 12 år har gratis adgang
Endnu en norsk kæmpetorsk på 31,5 kilo. Fangeren er Magnus Axelsen, som også har tilmeldt torsken til Rekordfisken.
11-04-2012 – MAGNUS AXLESEN fra Frederiksværk var i Sørøya i efter Jesper Larsen, hvor der blevet hevet over 1000 målere op af 28 mand.
Som Magnus fortæller – hele teamet var motiveret, de hørte nemlig historien om det vilde fiskeri deroppe under infomødet.
Seks dages fiskeri lå forude, og med en vejrudsigt der også talte for gode muligheder var motivationen i top. Der blev masser af 10-kilos fisk om bord, flere nye personlige torskerekorder blev sat og den 2. april fik Magnus så fat i en af de helt store.
Efter en tung fight, hvor chokket kom da fisken blev synlig, var han klar over at det var drømmefisken. Da fisken kom i båden sprængte den Bismer-vægtens skala, og en småbåd kom dem til undsætning og vejede torsken til 31,5 kilo.
Som Jack også sagde: Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg tager fluestangen med til "putten". Her er det fisken på 5,2 kilo Jack står med.
11-04-2012 – DEN 5. APRIL var Jack Lyck fra Sønderborg taget Tusaagaard Put and Take, for at prøve lykken medfluestangen, som ind til da kun var blevet luftet et par gange ved kysten.
Klasse 5 stagen blev rigget til og efter fem timer uden hug kom en sort Rubber Leg flue for enden af forfanget. Og så kom hugget.
– Efter 2 kast fik jeg et kæmpe hug. Efter 10 minutters intens fight, hvor den flere gange sprang fri af vandet, kunne jeg lande en ny personlig rekord ørred på 6,0 kilo, slutter Jack.
Dagen blev afsluttet med endnu en flue fanget ørred på 5,2 kilo – som dog huggede på en hjemmebundet
Dagens vinder blev Ander Andersen (fra højre), som fangede en regnbueørred på 4,294, nummer to blev Brian Johansen og nummer tre blev Niels Ove Svendsen.
Der var masser af fiske til de 10 deltagere. 105 fisk med en samlet vægt på 159 kilo. 10-04-2012 – SKYGGEHALE LYSTFISKERSØ afholdte fiskekonkurrence skærtorsdag.
Om det var vejret eller påskeferien, som havde holdt mange lystfiskere hjemme er uvist, da det frøs 8 grader kl. 7.00.
Men som dagen gik, blev det en af de flotteste forårsdage i år.
De 10 lystfiskere som var mødt op havde en rigtig hyggelig formiddag i konkurrencens tegn. De fangede intet mindre end 105 fisk som til sammen vejede 159 kilo.
Ikke dårligt kan man sige, og der var spænding om præmierne, idet de mange fangster udviklede sig til et "close race" om andenpladsen, hvor kun 8 gram blev afgørende.
Den "første fisk" gik til Diana Toftbjerg fra Silkeborg, og 2 spurtpræmien gik til Mike Birch fra Odense.
Vinderlisten
1. Anders Andersen, Nr. Snede – regnbueørred 4,294 kilo
2. Brian Johansen, Silkeborg – regnbueørred 3,223 kilo
3. Niels Ove Svendsen, Sall – regnbueørred 3,215 kilo
Erik Nielsen med en torsk på 35,5 kilo og 146 centimeter. 10-04-2012 – ERIK NIELSEN fra Struer var i marts måned på en uforglemmelig tur i Nordnorge for at fiske stortorsk, eller skrei, ved Sørøya.
Og netop fra den lokalitet vælter det ind med den ene store torsk efter den anden. Denne her er oven i købet et på kilo tungere end den Jesper Larsen tog.
Fiskeriet er i verdensklasse, fortæller Erik, som tog adskillige torsk over 20 kilo og ikke mindst denne torsk på hele 35,5 kilo med en længde på 146 centimeter.
Simon Jul er i sit radioprogram, Halløj i betalingsringen, der hver dag bliver udsendt på Radio 24syv, taget med på Fisk & Fri’s årlige redaktionstur på Bornholm. Sammen med Gordon P. Henriksen udforskes øens fiskeri, og her skal der blandt andet trolles laks på Østersøen, fiskes efter havørred på kysten, og sidst, men ikke mindst skal fangsterne tilberedes – og det er Simon ganske ferm til – selvom nogle måske skulle få tankerne ledt hen på Pølles køkken.
En komplet reportage fra turen, hvor du også kan se billeder af al den lækre mad, der tilberedes, bringes i maj-nummeret af Fisk & Fri.
Her er beviset – en flot fluedebutørred på ca. to kilo som Danny tog i Ladegårdssøen.
08-04-2012 – NÅR MAN ER LYSTFISKER kan man godt lige gode tilbud. Det kan de fleste nikke genkendende til.
Specielt Danny Larsen fra Frederiksværk. Han havde købt en stang med en kasse fluer, hjul og line for 150 kroner. Den stang tog han med til Ladegårdssøen for at se om den form for fiskeri var noget for ham.
Og det var det. En flot to-kilos debutørred på huggede på en gul flue. Sådan skal det gøres!
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.