Landets lystfiskere brugte alene 2,4 mia. kr. i 2009, og jægerne betaler årligt 91 mio. kr. til jagttegn uden at løsne et skud.INGEN KENDER DET nøjagtige tal, men alle er enige om, at jægere, lystfiskere og den del af outdoorfolket, der holder af at vandre i naturen, samlet udgør en milliardindustri. Om det er fire eller fem milliarder der er det rigtige tal ved ingen umiddelbart.

Tal fra Fødevareministeriet viser at danske lystfiskeres samlede forbrug i 2008/09 var på 2,4 mia. kr. Naturstyrelsens opgørelser fortæller, at landets 173.000 jagttegnberettigede jægere betaler 91 mio. kr. for at være forsikrede og have lov til at gå på jagt – og det inden det første skud er afgivet.

Jægerne bruger skønsmæssigt et par hundrede millioner på vildt- og revirpleje, og salget af jagtrejser opgøres i flere hundrede millioner kroner. Hertil kommer de trofæer, der hænger på væggen i mange hjem. Ja, den pil der bruges til buejagt kan let koste mellem 500 og 1.000 kr.

Danmarks Statistik ligger ikke inde med talmateriale, men i detailhandelen anslår man at butiksomsætningen i sportsbranchen ligger på mellem 700 og 800 mio. kr. kun til jægere og lystfiskere.

Konkurrencen i specialbutikkerne er stor, og derfor er mange tilbageholdne med blot at komme med estimater, men at det er et område i hastig vækst og med stigende publikums interesse er alle enige om.

Derfor er det ikke overraskende, at Odense Congress Center kan melde om rekordstor tilslutning til landets største natur og fritidsudstilling "Jagt & Outdoor 2012" i dagene fra den 13. til 15. april. I de tre dage vil jægere, lystfiskere og fritidsfolk fra alle egne af landet drage til Odense for at se det nyeste på en udstilling, der bl.a. i sin standopbygning, kan måle sig med de største internationale messer.

Det er i Odense, man finder alt i safari- og jagtrejser, henter viden om naturpleje og naturformidling, jagthunde, anskydning af vildt, ser knivmagerne smede knive, får viden om revirpleje og kan følge Danmarksmesterskabet i fluebinding.

Bag udstillingen står Odense Congress Center, Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Knivforening, DM i Fluebinding, Danmarks Våbenhandlerforening og foreningen af Danske Buejægere.

BigGame Magazine er også klar med en hyggelig lille stand, hvor danske jægere kan se nogle af vores mange fine abonnementstilbud, samt modtage et gratis blad, hvis man ikke skulle være abonnent i forvejen.

-Vi har lagt vægt på at skabe en fagmesse, hvor både den erfarne og den nysgerrige kan hente værdifuld viden og inspiration, siger messe- og eventchef Krista Kristensen.

For to år siden blev udstillingen besøgt af 11.000 gæster, og det tal bliver formodentlig større i år. Interessen for at gå på jagt er stigende, og antallet af jagttegnsberettigede er øget med 10.000 til 173.000 siden 2007. Mens det tidligere typisk var landbefolkningen, der løste jagttegn, har byboerne for alvor fået interesse for jagt. Det imødeses at ville smitte positivt af på interessen for jagtrejser, samt køb af udstyr og beklædning.

Et besøg på Jagt & Outdoor 2012 er en fantastisk visuel oplevelse og en super god mulighed til at finde det udstyr du mangler. Her er det meste samlet på ét sted, og alle foreninger og udstillere står klar til at give dig en kompetent og faglig korrekt information.

For evt. yderligere information kontakt:

Messe- og eventchef Krista Kristensen, Odense Congress Center, tlf. 65 56 02 85 eller

Pressekoordinator Jens Michael Damm, tlf. 20 60 46 57

Fakta

Udstillingen Jagt & Outdoor 2012 i Odense Congress Center har åbent:

Fredag den 13. april kl. 14 – 19

Lørdag den 14. april og søndag den 15. april kl. 9 – 17.

Entré 100 kr. – børn under 12 år har gratis adgang

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This