DTU AQUA & MALLERNE: Introduktion (del 1)

I vinters fik Fisk & Fri ændret mallens status til hjemmehørende, hvilket betyder, at Danmark jfr Rio Konventionen og de 20 Aichi biodiversitetsmål fra 2010 er forpligtet til at gøre noget for at ophjælpe bestanden i sit oprindelige udbredelsesområde.

Af Jens Bursell

De danske lystfiskere betaler hvert år millioner af kroner til driften af forskningsinstitutionen DTU Aqua – og kan derfor med rette forvente en kompetent og saglig rådgivning omkring, hvad der skal til for at ophjælpe vores fiskebestande samt skabe nogle sunde, naturlige akvatiske økosystemer i Danmark. Spørgsmålet er – hvad får vi egentlig for pengene? Er DTU Aquas rådgivning til lystfiskerne objektiv og tegner den et retvisende billede af mallens historik i Danmark – samt de potentielle positive og/eller negative effekter af en udsætning? Netop denne sag vil vi i den kommende uge tage op til diskussion på www.fiskogfri.dk, og der vil være mulighed for alle – uanset hvilken holdning man har – til at give sit besyv med på Fisk & Fris facebookside.

Danmarks Sportsfiskerforbund har bedt seniorrådgiver Søren Berg fra DTU-Aqua om at komme med deres bud på scenariet omkring en eventuel re-introduktion af europæisk malle til Danmark, hvilket der er kommet en artikel i DSFs blad Sportsfiskeren 3/2018 ud af, som du kan læse her: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2018/06/mallen-gammel-og-ny-fisk-i-vore-soeer.

Spørgsmålet er – tegner artiklen det rette billede af mallens sameksistens med andre arter? Er konklusionerne baseret på fakta, der kan underbygges af valide forskningsresultater – og er de antagelser DTU Aqua foretager fagligt velfundrede? – eller – kan man som kritiker argumentere for, at det virker som om at institutionen har en politisk agenda – tilsyneladende identisk med DSFs holdninger, som på den måde artiklen formidles – manifesterer sig i et misvisende skræmmebillede af mallen som en fiskeart, der kan have store negative konsekvenser for økosystemerne?

Sidst, men ikke mindst, rejser alle disse spørgsmål om maller et vigtigt spørgsmål, der har kæmpestor principiel betydning for det fremtidige samarbejde mellem danske lystfiskere, DSF og DTU Aqua: Følger DTU Aqua og DSF en konsekvent linje, hvor man bruger samme retorik og dokumentations principper til at afgøre hvilke fiskearter man ønsker hvor – uanset hvilke fiskearter der er tale om?

Kort opsummeret er det derfor oplagt at stille spørgsmålstegn ved følgende fire af DTU Aquas hovedpointer i artiklen fra Sportsfiskeren – som DSF tilsyneladende ikke selv forholder sig kritisk til, eftersom de ikke har villet besvare spørgsmål vedrørende artiklen.

  • DTU Aqua konkluderer, at mallen kun bør udsættes i det sjællandske Suså-system med udgangspunkt i et tilsyneladende udokumenteret og ikke sandsynliggjort postulat, der går på, at de naturligt forekommende maller på resten af Sjælland og Fyn ikke er uddøde på grund af menneskelige påvirkning, men udelukkende af naturlige årsager – og at de derfor ikke bør genindføres. Denne konklusion – og validiteten af den, er af afgørende betydning for fremtidige malleudsætninger. Årsagen er, at såfremt DTU Aqua vitterlig har ret – så kan man fra myndighedernes side afslå ansøgninger om udsætninger her, fordi – at hvis en arter er naturligt uddød, så kan der argumenteres for, at det er naturens gang – og at den derfor heller ikke skal reintroduceres. Dette emne tager vi op i den anden del af debatten.
  • DTU Aqua fremdrager eksempler på negative konsekvenser ved udsætning af maller i lande, hvor mallen ikke er naturligt hjemmehørende og hvor de lokale arter samt økosystemer derfor selvfølgelig heller ikke er gearet til prædation og konkurrence fra denne rovfiskeart. På den måde, som det præsenteres i artiklen, kan der fra kritikeres side argumenteres for, at formidlingsformen fordrejer dette billede – og blokerer for en fagligt velfunderet diskussion om re-introduktion af arten til sit naturlige udbredelsesområde, hvor de øvrige fiskearter og økosystemet som helhed gennem årtusinder netop er gearet til mallens tilstedeværelse. Dette emne tager vi op i det tredje debatoplæg om maller på www.fiskogfri.dk
  • DTU Aqua mener tilsyneladende ikke, at maller vil kunne gøre et væsentligt indhug i de bestande af skaller og brasen, som DTU Aqua og DSF gladelig bakker op om, at man bruger millioner af kroner på at biomanipulere væk fra danske søer – på trods af at de kan dokumenteres, at maller spiser både skaller og brasen. Dette emne tager vi op i det tredje debatoplæg om maller på fiskogfri.dk
  • DSF bakker op om DTU Aquas holdning om hvor mallerne bør og ikke bør udsættes – hvilket åbner op for en spændende debat omkring sagsbehandlingsprodecurerne ved udsætning af forskellige arter – fx malle og ørred.

At gå i dybden med disse meget vigtige spørgsmål er et stort og komplekst emne. Vi har derfor valgt at fokusere på disse spørgsmål som en artikelserie af flere dele, der vil blive publiceret på www.fiskogfri.dk samt uddybet og perspektiveret i en stor artikel om ørred, maller og udsætningspolitik generelt i september udgaven af Fisk & Fri. Både i forbindelse med vores debat på nettet og i bladet har både DTU Aqua og DSF fået muligheden for at forsvare samt underbygge og dokumentere baggrundene for deres synspunkter. I første omgang afslog DTU Aqua at besvare spørgsmålene, men i kølvandet på, at Fisk & Fri publicerede augustnummeret med lederen ”DTU Aqua – vildledning eller vejledning?” – besluttede institutionen sig for at besvare (nogle af) spørgsmålene. DSF har ikke ønsket at besvare spørgsmål vedrørende de potentielt fagligt kritisable aspekter i artiklen fra Sportsfiskeren.

Følg med på Fisk & Fri de næste par dage og læse debatoplæggene – samt give din mening til kende på Fisk & fris facebook.

drømmerejse iFish Travel

SIDSTE CHANCE: Nakskov Torskefestival tæt på udsolgt

Nakskov Sportsfiskerforening kan melde så godt som alt udsolgt til Nakskov Torskefestival 2018, som afholdes søndag d. 19. august på Honnørkajen, Nakskov Havn.

I skrivende stund har foreningen kun få ledige pladser tilbage, så er man hurtig kan man stadig nå at deltage i Nakskov Torskefestival 2018. Tjek derfor foreningens hjemmeside www.nsf-nakskov.dk eller kontakt Søren Andersen på tlf. 50 49 51 06, for yderligere information.

Godt 70 mand har tilmeldt sig til Nakskov Torskefestival 2018. Disse bliver fordelt på 6 lokale turbåde som sejles af lokale skippere, der til dagligt sejler med lystfiskere i Langelandsbæltet. Her skal der dystes om at fange den største torsk, og de 6 skibe kommer som sagt fra lokalområdet, nemlig fra Nakskov, Tårs, Onsevig og Spodsbjerg.

Flotte præmier på spil

Der vil være præmier til de 26 største torsk, og vinderen vil få overrakt Nakskov bys vandrepokal fra 1952. Pokalen har fuldt Nakskov Torskefestival igennem de sidste 67 år, og fangeren af den sjældneste fisk, vil som traditionens foreskriver, få overrakt en lagkage med det hele.

I alt er der i år en præmiesum på ikke mindre end kr. 30.000,- fordelt på 6 pokaler og 26 præmie placeringer. Flere af disse med dobbelte præmier, samt et graveret båd emblem til den turbåd hvor på vinder torsken bliver landet.

Den store præmieuddeling sker kl. 17.00 i havnens gamle værksteder på Honnørkajen, og bliver foretaget af formanden for Nakskov Sportsfiskerforening Søren Andersen.

Program for Nakskov Torskefestival 2018

Kl. 6.30 Morgenkaffe og rundstykker, samt øl og vand m.m. kan købes på havnen. Foreningen er vært v. et glas Nord Bitter, sponsoreret af Spritfabrikken Danmark, mod forevisning af gyldigt deltagerbevis.

Kl. 7.00 Salg af is til at holde dine fisk og drikkevarer kolde kan købes på havnen.

Kl. 7.00 -7.30 Skippermøde

Kl. 7.00-07.50 Registrering af deltagerne – ved ombordstigningen.

Kl. 7.55 Nakskov Sportsfiskerforening byder velkommen.

Kl. 8.00 Bådene afsejler fra Nakskov Havn.

Kl. 15.00 De første både forventes at ankomme Nakskov Havn, Øl, vand og grill boder åbnes på havnen. Indvejningen begynder når de første både anløber Nakskov Havn.

Kl. 16.00 Bådene SKAL have passeret det gamle færgeleje i Nakskov Havn.

Kl. ca. 17.00 Præmieuddeling på Honnørkajen, Nakskov Havn.

drømmerejse iFish Travel

STØRCUP: Forrygende start i Ny Thorup

11 håbefulde stør-fiskere var mødt op til sæsonens næstsidste stør-heat i Ny Thorup Fiskepark på en smuk solrig morgen.

Der var dog allerede fra morgenstunden udbredt bekymring for, om sommerens varme skulle få indflydelse på heatet ved at påvirke fiskenes villighed til at hugge. Men Jacob fra søen havde været forudseende og sørget for hele tre cirkulationspumper, som sikrede iltning af vandet. Det viste sig at af have en stor effekt.

Som sædvanligt startede dagen med velkomst og klargøring af udstyret før jagten på topplaceringerne kunne begynde. Fiskeriet startede som lyn og torden, og konkurrencen var ikke mange sekunder gammel før den første størfight var i gang. Her kunne Klaus Hoff træk sig sejrrigt ud, med en af søens flotte Beluga stør på 18,55 kg, og derefter tog det til.

På 3 timers fiskeri have deltagerne fanget 8 stør, så på trods af tidligere bekymringer om varmen, tegnede dagen sig til at blive fremragende med massevis af fisk.

Desværre døde fiskeriet ud ved middagstid, og meget få stør blev landet i de sidste 8 timer som konkurrencen varede.

Det blev i alt til 12 fisk på land, med en total vægt på 200,96 kg.

Slutstillingen blev som følgende:

  1. Daniel Andersen: 55,96 kg
  2. Steen Andersen: 51,17 kg
  3. Klaus Hoff: 37,74 kg

Et stort tillykke med første og anden pladsen til brødrene Andersen, som deltager i finalen d. 15/16 september.

Det næste og sidste heat finder sted d. 18. august i Loch Nees.

drømmerejse iFish Travel

VERDENS MINDSTE GENNEMLØBER: Præsten Micro

SUPER TILBUD: Tegn et halvårs abonnement på Fisk & Fri, og bliv en af de første der får de unikke dansk designede nye mikro-gennemløbere til put and take fiskeri fra Viking Lures.

– PRÆSTEN MICRO – verdens mindste og letteste gennemløber på blot 1.8 gram – er et ultra giftigt blink til især sommersløve regnbueørred, hvor det bare ikke kan blive for småt.

Den revolutionerende lille nye gennemløber kan fiskes med ultralet UL grej på nærdistancen – eller bruges til lange kast og dybt fiskeri med bombarda – alt efter, hvad situationen kræver. Selvom blinket er designet specielt til fiskeri i putten, vil den med garanti også være en uimodståelig godbid til kystens ørred.

Ved ultra langsom indspinning vrikker blinket med en nærmest hypnotisk lokkende monoton gang, der er helt uimodståelig for selv den mest apatiske sommerørred i putten.

Du får:
1 halvårsabonnement                                                  285,-
2 x 2 Præsten Micro i sort/orange og sort/gul              180 ,-
Din Pris                                                                        285 ,-

DU SPARER                                                                 180 ,-

NB: Dette tilbud gælder kun for dig, der ikke allerede er abonnent på bladet.

BESTIL DIT ABONNEMENT KLIK HER!

drømmerejse iFish Travel

STRØMVANDSCUP: Laks fra Sneum Å

Da der har været meget varmt og tørt gennem længere tid, har det ikke været optimalt at bevæge sig til åen, fortæller Allan Lorentzen fra Esbjerg i sin rapport til Strømvandscuppen. Han fortsætter:

– Men efter den omgang uvejr der kom i søndags med en masse af vand, skulle det have et forsøg. Min far og jeg drog derfor af sted  til Sneum Å i går, for at forsøge at få en fisk med hjem.
Det lykkedes med denne smukke han laks på 85 cm der tog en blank Meps spinner. Om et stykke tid skal den et smut til Hvidesande og røges.

Røget hjemmefanget laks er nu en fantastisk spise! Tillykke med den flotte laks, fra os på  redaktionen.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED HOTSPOTS: DEJLIGE DJURS

Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.

SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.

Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge.

LÆS HELE HISTORIEN I AUGUST-UDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

DUFT & SMAG i SALTVAND: LOK FISKENE TIL DIN AGN

Ved medefiskeri i ferskvand er forfoder og duftstoffer en helt essentiel del af fiskeriet. Helt modsat forholder det sig ved medefiskeri i saltvand. Men – ved at lade sig inspirere af fiskeriet fra ferskvand, kan man optimere sit fiskeri, når den naturlige agn dyppes i det salte vand

VED MEDEFISKERI I FERSKVAND er den grundlæggende idé at lokke fiskene til ens fiskeplads og holde dem der, så man kan gøre store fangster. Medefiskere slæber ofte store mængder foderblandinger og forskelligartede duftstoffer med på fisketur, og det kan virke som en hel videnskab at have styr på, hvordan alle disse ingredienser skal blandes for at give det bedste udbytte.

Ved medefiskeri i saltvand, hvad enten det foregår fra båd, kyst eller havne, er der ikke tradition for at bruge lokkestoffer herhjemme. Her er det duften i agnen, som er den eneste lokkeeffekt ud over mulige kunstige attraktorer på forfanget.

LÆS HELE HISTORIEN I AUGUST-UDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: MED GULP-TOBISER PÅ KYSTEN

GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.

DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser.

Vandet er nu faldet en del siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.

LÆS HELE HISTORIEN I AUGUST-UDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel

MAKREL I HAVNEN: THE ZEN MOMENT

Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.

FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul.  Dette er den fedeste måde at fiske makrel på.

Det super geniale ved makrelfiskerier er, at du skal stå tidlig op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.

LÆS HELE HISTORIEN I AUGUST-UDGAVEN AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel