11 håbefulde stør-fiskere var mødt op til sæsonens næstsidste stør-heat i Ny Thorup Fiskepark på en smuk solrig morgen.

Der var dog allerede fra morgenstunden udbredt bekymring for, om sommerens varme skulle få indflydelse på heatet ved at påvirke fiskenes villighed til at hugge. Men Jacob fra søen havde været forudseende og sørget for hele tre cirkulationspumper, som sikrede iltning af vandet. Det viste sig at af have en stor effekt.

Som sædvanligt startede dagen med velkomst og klargøring af udstyret før jagten på topplaceringerne kunne begynde. Fiskeriet startede som lyn og torden, og konkurrencen var ikke mange sekunder gammel før den første størfight var i gang. Her kunne Klaus Hoff træk sig sejrrigt ud, med en af søens flotte Beluga stør på 18,55 kg, og derefter tog det til.

På 3 timers fiskeri have deltagerne fanget 8 stør, så på trods af tidligere bekymringer om varmen, tegnede dagen sig til at blive fremragende med massevis af fisk.

Desværre døde fiskeriet ud ved middagstid, og meget få stør blev landet i de sidste 8 timer som konkurrencen varede.

Det blev i alt til 12 fisk på land, med en total vægt på 200,96 kg.

Slutstillingen blev som følgende:

  1. Daniel Andersen: 55,96 kg
  2. Steen Andersen: 51,17 kg
  3. Klaus Hoff: 37,74 kg

Et stort tillykke med første og anden pladsen til brødrene Andersen, som deltager i finalen d. 15/16 september.

Det næste og sidste heat finder sted d. 18. august i Loch Nees.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This