GEDDER PÅ DET LETTE FLUEGREJ

– Geddefiskeri med det lette fluegrej giver ofte en langt større oplevelse, både med fluekastet, hugget og fighten. Sådan lyder det fra Henrik Haupt fra Team Arctic Silver.

– Ved brug af mindre fluer, der er rigget op med releasefly connector, er der ikke noget der tilsiger at man absolut skal bruge traditionelt tungt geddeflue grej som #8 og#9 for at kunne sætte krogene. Prøv i stedet at eksperimentere med #6 og #7 og oplev hvor meget større følelse det lettere grej giver med fiskeriet. Det løfter i hvert fald min fornøjelse med geddeflue fiskeriet til en helt anden højde.

– Jeg benytter de helt nye Arctic Silver Switchflex stænger – mere specifikt modellen Fjord i #6 og#7, som egentlig er en serie kniv skarpe graphene kyststænger. Jeg giver dem en line i den tungere ende, da jeg ikke har brug for de smalleste linebuer som på kysten. Til #7 stangen en CompactBEAST S2/S4 i klasse 8 og til #6 stangen en Compact 2 intermediate i klasse 7. Brug hertil et kort og kraftigt forfang på ca. 2 meter og oplev hvad man kan få ud af det lettere geddeflue fiskeri.

 

Friluftsland

 

 

Henrik Haupts fine gedde taget på det lette fluegrej.

En af Henrik Haupts fine gedder taget på det lette fluegrej.

drømmerejse iFish Travel

MASSIVE GEDDER FRA RØDEKRO FISKEPARK

– Jeg har lige holdt ferie, og den startede jeg ud med en tur til Rødekro fiskepark, fortæller Michael Røge. – Det er et fantastisk område med fem søer omgivet af skov og plantage med et rigt dyreliv.

– Søerne har en bestand af gedder, som for lov at vokse sig store, og det var dem, der var målet. De er ikke nødvendigvis lette at fange, men det gik nu ganske godt. Men jeg tilbragte også tre dage i området, så der er lagt mange timer og rigtig mange kast i projektet. Alle fisk blev fanget på Mygs Gummi, og største fisk vejede 11 kilo rent, og den var kun 103 cm, slutter han.

Du kan læse meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet her.

Fanger du selv en flot fisk, så kontakt gerne redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

BOATSHOW BLIVER TIL MARITIME DAGE 21-23/2 OG 28/2-1/3 2025

Hele kulturen omkring store messer har ændret sig en del over det sidste årti, og det har også betydet ændringer for det traditionelle Boatshow, der hvert andet år gennem lang tid har løbet af stablen i Fredericia. – Vi tilpasser os markedet i 2025 og introducerer et nyt koncept, der omfavner hele det maritime miljø og den maritime branche, lyder det fra arrangørerne. – Messen hedder derfor nu Maritime Dage.

– Maritime Dage samler sejlerbranchen over to weekender, hvor fokus ændres fra de helt store både til udstyr, trailerbåde, klimaforandringer, fællesskaber, sejlerdrømme, vidensdeling og aktiviteter for både familier og entusiaster. Messen er skabt med respekt for den maritime branche inden for lystbådssejlads og livet ved og på vand. Vi glæder os derfor til at se dig til Maritime Dage i Fredericia den 21. – 23. februar & februar – 2. marts 2025.

– Afsæt 2 minutter og deltag i en kort spørgeundersøgelse, der hjælper os med at styrke den maritime oplevelse for både udstillere og besøgende. Ved at tage dig tid til at svare på spørgeskemaet, bidrager du til at skabe en endnu mere relevant og inspirerende maritim messe.

På forhånd tak for din tid og dit engagement – vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Maritime Dage 2025 her.

Deltag i spørgeundersøgelsen her og spar 30 % på billetten her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

DØD ABORRE PÅ FLÅD GAV TUNGT GEDDEHUG

– I går besluttede jeg mig for at tage ned og fiske lidt efter gedder med nogle døde aborrer, fortæller Mads Broch. – Jeg ankom til søen ved en 10-tiden, og fik hurtigt smidt en aborre ud.

– Efter lidt tid gik mit flåd under, men da jeg satte krogen, var min aborre blevet pillet af krogen, og jeg stod tilbage med en stor klump grøde. Efter en times tid ankom en af mine gode venner, og han smed også en død aborre ud. Vi ventede et par timer mere, men der skete ingenting. Men så pludselig forsvandt mit flåd, og jeg kunne sætte krogen i en velpolstret gedde. Den gav en super god fight, og blev derefter landet sikkert. Resten af dagen skete ikke noget, men det var stadig en rigtig god dag, slutter han.

Se mere om fiskeri med død og levende agn under flåd til gedder i denne video på Fisk og fris YouTube her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

ABORRE MED HÅNDEN I GIPS

– For 7 uger siden brækkede jeg mit håndled og håndrodsknoglen, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Dette har betydet, at mit fiskeri de seneste syv uger har været ikke eksisterende. Det har været meget frusterende, da især aborrefiskeriet er på sit højeste i disse måneder, og netop det fiskeri er noget, jeg holder meget af. 

– Jeg har fortsat gips på og burde nok holde mig fra fiskeriet lidt endnu. Men jeg blev simpelthen nød til at komme ud og give det et forsøg! Og heldigvis skulle der ikke mange kast til, før denne 40cm+ aborre indhalerede min 7,5 centimeters Stanley The Stickleback, som jeg havde monteret på et klassisk 7 grams jighoved. 

– Fisken fik naturligvis sin frihed igen efter et par billeder, ligesom alle de andre aborre, jeg fanger. Dette tog lige toppen af min fiskefeber. Nu ser jeg blot frem til at få gipsen af og starte på genoptræning, så jeg igen kan komme i gang med fiskeriet for alvor!

Læs om aborrefiskeri med gummiorm i denne artikel af Jörgen Larsson.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

10-KILOS REGNBUEØRRED PÅ LILLE BLINK

– Her forleden havde jeg set, at søejeren ved Filskov Fiskesø havde lukket nogle store fisk ud, så jeg valgte at stå tidligt op næste morgen, fortæller Flemming Bjerrum. – Vejret var flot, og undervejs så jeg et par rådyr, der gik og hyggede sig.

– Jeg startede ud med et Tasty blink på 5,6 gram, men der skete ikke noget. Så prøvede jeg 5,6 grams Tasty i en nye farve, nemlig sort/orange, som jeg fiskede dybt. Lige pludselig mærkede jeg et forsigtigt hug, som jeg fulgte op med et spin-stop. Så fik jeg et reelt megahug fra en fisk, der gav en fantastisk god fight. Den tog nogle gode udløb, og lige pludselig kunne jeg se, at den var mega stor. For at være helt præcis, kunne den næsten ikke være i mit net, men jeg fik den da op, og op hold da kæft en stor bamsedreng på 91 cm med en omkreds på 61. Vægten stoppede ved 10,0 kilo, som du kan se på billedet.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

DEMO: VI SLÅR RING OM BORGEN

Det er meget lidt, der slipper ud omkring forhandlingerne i Den Grønne Trepart, men indtil videre ser det bekymrende sort ud for vore vande. Faktisk om muligt endnu mere bekymrende, end inden man startede de forhandlinger, der oprindeligt var sat i søen for at forbedre forholdene for blandt andet vores vandmiljø. Præcis derfor havde DSF i samarbejde med bl.a. Jægerforbundet og Greenpeace arrangeret demonstrationen ”Vi slår ring om miljøet” på Christiansborg Slotsplads her i dag kl 12 i et sidste forsøg på at råbe politikerne op, inden Trepartsaftalen forhandles helt på plads.

Efter arrangørernes taler gik politikerne på podiet med nogle velvalgte ord, efter de hver især havde fået overleveret flasker med forplumret vand medbragt til demoen af demonstranter fra hele landet.

– Der er ikke et flertal på Christiansborg for at gøre det, som vi godt ved burde blive gjort. Hverken når det omhandler en grøn omstilling af landbruget eller beskyttelse af vores fjorde, vandmiljø og klima. Vi kunne sagtens foretage det på fem år, hvis vi ville, men der er ikke flertal for det – desværre. Sådan lød det fra Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre, som var en af de partier, der ud over Enhedslisten og Alternativet var på talerstolen. – Den gode nyhed er, at der trods alt er flyttet store hegnspæle – og vi kæmper med næb og kløer for at få et forlig, der er markant bedre end det, som regeringen har spillet ud med, fortsatte han. Og så må vi ellers forsøge at løfte niveauet, når der forhåbentlig kommer et grønt flertal efter næste valg, sluttede han.

Som afslutning på demonstrationen gik de frustrerede lystfiskere og naturelskere i optog om til Ministeret for Grøn Trepart, der ligger på bagsiden af borgen, for at slå ring om ministeret med masser af tilråb, der næppe burde være til at misforstå: Det er simpelthen ikke godt nok! Eller som Torben Kaas afsluttede sin opsang til politikerne: I får ikke fred for os. Vi er rigtig mange, vi er top frustrerede – og vi har simpelthen fået nok! Se hele Torben Kaas tale nedenfor i videoklippet.

Treparts aftalen skal falde på plads inden for et par dage – så vi må håbe, at demonstrationen har bidraget til at forskyde det endelige resultat i en retning, der er mere gunstig for vores vande, fiskebestande og naturen som helhed.

Se Torben Kaas/DSFs tale:

 

Kenneth Brask kræver handling fra politikerne – NU

drømmerejse iFish Travel

 

Alle politikerne fik overleveret et glas überforurenet vand - her Franciska Rosenkilde fra Altrnativet. Disse glad skal så videre ind på borgen - og i særdeleshed Ministeriet for Grøn Trepart,

Alle politikerne fik overleveret et glas überforurenet vand – her Franciska Rosenkilde fra Altrnativet. Disse glad skal så videre ind på borgen – og i særdeleshed Ministeriet for Grøn Trepart, Måske kan de gøre indtryk…

 

Efter talerne på Christianborgs Slotsplads gik demonstranterne ned og lagde ring om Ministeriet for Grøn Trepart.

Efter talerne på Christianborgs Slotsplads gik demonstranterne ned og lagde ring om Ministeriet for Grøn Trepart.

 

Gordon P. Henriksen var konferencier til dagens demo ved Christiansborg.

Gordon P. Henriksen var konferencier til dagens demo ved Christiansborg.

 

Vi slår ring

drømmerejse iFish Travel

STORE GEDDER TAGER OGSÅ SMÅ AGN

I går efter mørkets frembrud, tog jeg ud og fiskede sammen med et par af mine gode venner, fortæller Johannes Jørkov. – Vi gik målrettet efter at fange nogle aborrer og havde derfor ganske små jigs på. Efter et par kast fik jeg et kraftigt hug. – Nu har jeg en virkelig stor aborre, tænkte jeg. Men det var ikke nogen aborre. Det var en rigtig stor gedde. 

– Jeg var meget spændt på, om vi ville lande fisken, fordi jeg kun havde et tyndt aborreforfang på, og da vi endelig fik den i nettet, opdagede vi, at der var hul. Det fandt gedden også ud af, for den møvede sig ud af hullet, og svømmede ud i vandet igen. Nu stod jeg lige pludselig og kæmpede imod gedden med linen igennem nettet…

– Da gedden var blevet godt træt, fik vi den håndlandet sikkert. Fisken var 96 cm og meget tyk, men desværre havde vi ingen vægt med, så vægten står hen i det uvisse.

Husk, at vi har ,masser af gode og lærerige artikler om geddefiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

ROSKILDE FJORD: EN HEFTIG HAVØRREDFIGHT

– Her den anden dag tog jeg til en plads i Roskilde Fjord, som jeg har en ganske særlig forkærlighed for, fortæller Tim Theilgaard. – Jeg havde faktisk også besøgt den en uges tid i forvejen, og havde her fanget en rigtigt fin hunfisk på 62 cm, der var mega tyk.

– Da jeg kom frem til pladsen, så jeg nogle der fiskede, og de lignede bare ikke nogen, der havde haft heldet med sig. Jeg begyndte derfor bare at gå og fiske i det hele lave vand med min flue. Her gik jeg i vand til støvlekanten og kastede i vifteform og fremad. Lige pludselig løftede der sig en bølge efter fluen, og få sekunder efter huggede den min flue så hårdt, at jeg vidste, at det var en god fisk.

– Havørreden væltede rundt i vandet omkring 25 meter fra mig, så jeg skyndte mig at sænke stangspidsen mod overfladen, men så vendte fisken bare rundt og gik ud af, mens den trak 5-10 meter skydeline op af vandet på få sekunder.

– Herefter vendte fisken efter et langt udløb, hvorefter den svømmede lige imod mig. Jeg kunne nærmest ikke nå at få linen ligeså hurtigt op på hjulet, som den kom i mod mig. Derefter sprang den ud af vandet, og væltede lidt rundt igen. Så begyndte fisken at gå tungt ind imod mig, hvor jeg så til sidst kunne lade fisken stille og roligt. Straks efter gik jeg ind på det lave vand for at sætte den fri igen – og forhåbentligt få et billede af fisken. Den var meget medgørlig, og jeg fik taget en video samt sat den fri igen. Den svømmede hurtigt mod dybet igen, hvorefter jeg kunne sætte mig ned og nyde resten af aftenen. Fisken var 4 kg og 68 cm lang, slutter han.

Læs mere om efterårsfiskeri i fjorden med fluestangen i denne artikel på fiskogfri.dk.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel