feb 27, 2008 | Nyheder

02-03-2008 – ROSKILDE OG OMEGNS LYSTFISKERKLUB (ROLK) afholder ørredfiskekonkurrence i Roskilde fjord søndag den 30. marts 2008 fra 07.00 – 16.00. Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at være med i konkurrencen, du skal blot have gyldigt fisketegn og tilmelde dig konkurrencen. Så har du mulighed for at vinde fede præmier til dagens tre største fisk. Deltagerkort kan købes for kr. 70 kroner hos Jan & Bo Lystfiskershop og Lystfiskerhjørnet fra den 3. marts 2008 og på selve konkurrencedagen mellem kl. 7.00-8.00 på P-Pladsen øst for Vikingeskibsmuseet.
Læs mere om arrangementet på ROLK’s hjemmeside.
feb 26, 2008 | Nyheder

Niclas Nilsson med sin fantastiske 16,5 kilos storgedde taget på Big Bandit C100 i Blekinge. Foto: Fredrik Stjärnqvist NICLAS NILSSON – en af skandinaviens hårdeste specimenfreaks – skrev sig ind i Skandinavisk jerkbait historie, da han krogede denne fantastiske Blekinge krokodille lørdag eftermiddag den 23/2 på kun 1 meters vand. Gedden vejede imponerende 16,5 kilo og målte 121 centimeter. Fisken indhalerede en Strike Pro Big Bandit Shallow Runner i farven Tånglake C100. Med i båden var hans gode kammerat Fredrik Stjärnqvist, som på rutineret vis afsluttede fighten med et sikkert gællegreb, hvilket han har god træning i, idet han gennem tiden har landet flere gedder over 16 kilo – bl.a. flere af sine egne giganter fra Lödde Å og Lomma Bugten. Et stort tillykke fra Fisk & Fri med den yderst velfortjente fisk – Niclas og Frederik har brugt utallige timer på jerkbaitfiskeri de seneste par år.
Frederik og Niclas var iøvrigt de suderpionerer, der i sin tid opdagede og opdyrkede legendariske Antorpa Sjön, der har produceret suder op til over 5 kilo.
feb 26, 2008 | Nyheder

STRUER KYSTFISKERFORENING arrangerer Limfjordens Ørreddage 2008 den 12. og 13. april 2008.
Der kan vindes præmier for mere end 25.000 kr. fordelt i kategorierne største havørred, bedste kondition, deltagerbeviset eller i joker kategorien, som er reserveret til specielle situationer. Derudover er der indlagt en fotokonkurrence for bedste/sjoveste billede taget under Limfjordens Ørreddage. Sæt kryds i kalenderen allerede nu, så kan du opleve et par spændende dages fiskeri ved Limfjordens smukke kyster.
Du kan læse mere om arrangementet på Struer Kystfiskerforenings hjemmeside her.
feb 26, 2008 | Nyheder

En glad Thomas Holm med en 10,4 kilos gedde fanget på sardin-boostet sild.26-02-2008 – GEDDEFISKERIET KAN, som fiskeri efter andre fiskearter, være særdeles effektivt i de tidlige morgentimer. Til tider er det kun om aftenen eller lige inden solnedgang, at man fanger fisk. Nogen mener, at månen spiller en rolle, andre mener det er en kombination af månens faser, temperaturer, vandforhold og mange andre ting. Men en ting er i hvert fald sikkert. At fiske om morgen, kan være uhyre effektivt, som Thomas Holm kan berette. – Jeg ankom til søen kl. 8.00 og var færdig med at pakke ud 8.45, fortæller Thomas Holm – Jeg havde det helt store setup med i form af bidmeldere, diverse stænger og en stor spand med sild. – Efter et kvarters fiskeri, hylede min ene bidemelder. -Da jeg fik kontakt til fisken, kunne jeg mærke at det var en fin fisk, og efter en kort fight, og lidt tovtrækker frem og tilbage, kunne jeg håndlande en super flot gedde på 104 centimeter og 10,4 kilo. -Fisken blev fanget med en stor sild, boostet i starbaits sadinolie, slutter Thomas Holm.
feb 25, 2008 | Nyheder

I weekenden var Fisk & Fri’s stand velbesøgt. Her er det Jens og Carsten fra redaktionen, der taler med et par ivrige læsere af bladet. Bemærk den oppustelige kajak i baggrunden. 25.02.08 – Så er det igen blevet tid til Både i Bella, og Fisk & Fri er som sædvanlig med. På Vores stand kan vi tilbyde kølige fadøl og hotte abonnements tilbud. Fx kan du få en oppustelig fiskekajak og et års abonnement for 3000,– Redaktionen er derude og vi vil meget gerne høre dine kommentarer til bladet, så vi kan gøre det endnu bedre.
Udover Fisk & Fri’s stand er der en masse andet for lystfiskere. Atlantik Travel præsenterer fiskerejser, Hvidovre Sport har gode tilbud på grej, og Garmin, Raymarine, Humminbird og Lowrance viser det nyeste elektronik frem. Enhver kan vel regne ud at der er rigeligt med både og motorer at kigge på for enhver smag.
Bådmessen er åben frem til søndag den 2. marts.
Se mere på Både i Bella.
Vi ses derude.
feb 22, 2008 | Nyheder

En rigtig glad Brian Videnborg med sølvtøj på 2,85 kilo23-02-2008 – BRIAN VIDENBORG fra Rødovre var stået tidligt op for at overliste havørrederne på Stevns Klint på Sydsjælland. Med kyststangen rigget til ved solopgang, gik Brian i gang med at affiske kysten.- Det var en super flot februardag på Stevns, hvor vinden var perfekt, fortæller Brian Videnborg. -Efter en lille times fiskeri var der et rigtig godt hug, men den smuttede desværre, lige inden jeg kunne nette den, fortsætter Brian. -Jeg fiskede dog videre og omkring klokken ti var der igen et super godt hug på mit rød/sorte gennemløbsblink og denne gang lykkes det at få fisken til at hænge ved. Jeg kunne efter en god fight lande en pæn havørred på 2,85 kilo. En rigtig lækker dag ved Stevns, slutter Brian Videnborg.
feb 22, 2008 | Nyheder

En rigtig glad Poul Stolling med en af de 4 glupske kæmper. Dette flotte eksemplar vejede 11,5 kilo. DE SIDSTE PAR ugers fiskeri i det jyske har været super, fortæller Poul Stolling, der gennem en årrække har fange store mængder af imponerende fisk – bl.a. uofficiel dansk rekord for skælkarpe på intet mindre end 20,4 kilo i 2007. – Her på det sidste er det blevet til 4 gedder over 10 kilo: 10,2 – 10,5 – 10,6 og 11,5 kilo. Alle fisk er fanget på store skaller fisket højt i vandet, på forfang bestående af 2 meter Prologic Spectrum FC og 3 stk. str. 4 Prologic MP kroge. Udover 10´erne er det også blevet til en god stak fisk mellem 8 og 10 kilo, slutter en optimistisk Poul, der nok snart skal ud og lufte geddestængerne igen.
Er du også interessere i geddefiskeri, så tjek Jens Bursels artikel om GEDDESPIN FOR ADRENALINJUNKIER.
feb 21, 2008 | Nyheder

En glad lokalredaktør med en flot torsk på 18,2 kilo. 21-02-2007 – FISK & FRI’s egen Per Ekstrøm var lørdag den 16. februar på en hurtigt improviseret tur med Sundets, Josef Hochmut og Per B. ombord på båden "Gismoe". – Vejret var perfekt uden ret meget vind, hvorfor der også der var en masse småbåde på vandet. På et tidspunkt mindede det om Bellevue strand på en varm sommerdag. Et rent "fluepapir", fortæller Per Ekstrøm.
– Ekkoloddet viste en masse fisk, primært oppe nordpå ved Ørkenen og Cowboy-kanten. – En kraftig nordgående strøm og en lidt besynderlig bundflod gjorde det dog lidt vanskeligt. -Men når man har hjælp af en skipper i verdensklasse, er man godt hjulpet på vej, fortsætter Per Ekstrøm. -For mit vedkommende blev det til en torsk på 9 kilo, samt den på billedet på 18,2 kilo og nogle mindre torsk. Skipper selv tog en på 17,3 kilo, der dog ikke kan måle sig med, den torsk han fangede den 12. februar på 25,6 kilo. Mig bekendt er årets største i Danmark til dato, slutter Per Ekstrøm.
Vil du også bidrage med masser af flotte firsk og spændende historier til Fisk & Fri’s hjemmeside, så send en tekst med vedlagt billede til Fisk & Fri’s på cs@fiskogfri.com eller ring på eller 33 11 14 89. Alt har interesse, uanset hvilket fiskeri du er til.
GREJNYT – check det seneste her.
feb 20, 2008 | Nyheder

En overordentlig glad Andreas Holm Nielsen poserer for kammeraten med sin midtjyske gedde på hele 12,1 kilo. ANDREAS HOLM NIELSEN har haft stor succes i en midtjysk sø, hvor han fik flere gedder i båden. – Jeg havde pakket og gjort alt grejet klar hele natten, så nu var det jo bare om at komme af sted. Stængerne blev rigget til, og mens jeg de næste 25 minutter konstant gik og tjekkede grej, inhalerede en monstergedde pludselig en af de levende agnskaller. De første fem minutter gik med at sejle frem og tilbage, uden at have styr på gedden. Der var ingen tvivl om, at det var en af søens sværvægtere. Men gedden kom i båden og Andreas forventninger blev indfriet, da vægten viste 12,1 kilo. Denne flotte gedde fik Andreas til at tage tilbage til søen dagen efter, hvor det blev til en gedde på 9,7 kilo samt en række mindre mellemfisk. De jydske søer har helt generelt givet rigtigt godt på det sidste, og der er landet adskillige 10 kilo+ fisk fra forskellige vande.
GREJNYT – se det senste gear her.