Niclas Nilsson med sin fantastiske 16,5 kilos storgedde taget på Big Bandit C100 i Blekinge. Foto: Fredrik Stjärnqvist NICLAS NILSSON – en af skandinaviens hårdeste specimenfreaks – skrev sig ind i Skandinavisk jerkbait historie, da han krogede denne fantastiske Blekinge krokodille lørdag eftermiddag den 23/2 på kun 1 meters vand. Gedden vejede imponerende 16,5 kilo og målte 121 centimeter. Fisken indhalerede en Strike Pro Big Bandit Shallow Runner i farven Tånglake C100. Med i båden var hans gode kammerat Fredrik Stjärnqvist, som på rutineret vis afsluttede fighten med et sikkert gællegreb, hvilket han har god træning i, idet han gennem tiden har landet flere gedder over 16 kilo – bl.a. flere af sine egne giganter fra Lödde Å og Lomma Bugten. Et stort tillykke fra Fisk & Fri med den yderst velfortjente fisk – Niclas og Frederik har brugt utallige timer på jerkbaitfiskeri de seneste par år.
Frederik og Niclas var iøvrigt de suderpionerer, der i sin tid opdagede og opdyrkede legendariske Antorpa Sjön, der har produceret suder op til over 5 kilo.