Brasen i heavyweight klassen

Poul Stolling med en flot forårsfed brasen på 7,1 kilo. 22-04-2008 – POUL STOLLING, som er en af de danske konsulenter for Prologic, varmer op til en forhåbentlig god specimen- og karpesæson. Poul har mange flotte fisk på samvittigheden, blandt andet en gedde over 14 kilo og en sandart over 8 kilo. Nu kan han også skrive en 7,1 kIlos brasen på listen over kæmpefisk. På hjemmelavede DD boilies bestående af fishmix & Creambanana, tilføjet Soluble fiskeprotein og insekthuice, kunne Poul lande en rigtig flot forårsbrasen i en klasse helt for sig selv. Pladsen som Poul fiskede på, var fodret op med Crustacean Feedermix, elips pellets og et par halverede boilies. Ikke så dårligt for en dags arbejde ved søen.

Se i øvrigt et kort indslag om havørredfiskeriet lige nu med Kent Bille fra Salmonfly her i aften på DR 1, Aftenshowet kl 18.00.

Hvidovre Sporrt

Specimensæsonen er startet

Sten Knudsen med en ny pr. En rigtig forårdfed rudskalle på 1514 gram. 21-04-2008 – ROVFISKESÆSONEN er slut for denne gang, er det atter tid til at få støvet medegrejet af og komme lidt ud i det lunefulde danske forårsvejr. Steen Knudsen fra Pure Fishing, fik en sms fra Mads F. fra jyskspecimen.dk, der ville høre, om ikke han var frisk på en lille aftentur efter blandede fredfisk.

– Jeg var let at overtale, så det var bare med at få pakket feederstangen og komme af sted, fortæller Steen Knudsen til Fisk & Fri. – Vi ankom til pladsen i det dejligste milde forårsvejr og fik hurtigt rigget grejet til. Jeg havde valgt at fiske med feederkurv med sensa 3000 rouge, mikset med lidt majs og en rest carpzoom black carp. Som krogagn valgte jeg 5 sprøde dåsemajs, og så var det ellers bare at få smidt tacklet i vandet. De små gråskaller var hurtigt på pletten, men som aftenen skred frem, kom der flere pæne fisk på land, fortsætter Steen Knudsen.

– Mads havde lige landet en rimelig rudskalle, da jeg fik et forsigtigt og langtrukket hug, som jeg først troede, var en brasen, der havde snuppet de gyldne korn. Jeg satte resolut krogene og var ikke i tvivl om, at jeg havde fat i en af søens pænere fisk. Mads var klar til at assistere mig med pandenettet og dømte også hurtigt brasen, da fisken første gang brød overfladen. Men da den kom til overfladen igen, gik det op for os, at det var en gigant rudskalle. Gummiknæ og let rystende hænder, bliver så en meget naturlig reaktion. Fisken gled perfekt i pandenettet. På måtten kunne vi konstatere, at det var en rigtig fin fisk, som dog ikke helt havde fået den vom som den burde. Længden blev målt til hele 45 centimeter og vægten fald i hak på 1545 gram hvilket var ensbetydende med ny PR. Senere på aftenen lykkedes det mig at få ny PR i gråskalle, da jeg landede en på 37 centimeter og 925 grem. Alt i alt en herlig forårsaften, slutter Steen Knudsen.

Hvidovre Sporrt

6,7 kilos kystørred

Jonas Juul Hansen fra fiskeklubben Rokkerne med en gudeskøn havørred fra de sydsjællandske kyster. Fisken vejde 6,7 kilo.

17 – 04 – 2008 – JONAS JUUL HANSEN er lige så skrap til det med fedtfinnerne, som han er med karper og specimenfiskeri. Her på det seneste har han fisket en del efter havørred langs de sydsjællandske kyster, og har som flere andre af sine klubkammerater fra www.rokkerne.dk haft stor succes. Hans største fisk blev fanget i sidste uge. – Det flotte dyr, som vejede fantastiske 6,7 kilo, målte 76 cm i længden og var 51,5 cm i omkreds, fortæller han. – Fisken blev fanget på en gennemløber. Aftenen gav desuden en enkelt på 1,5 kg, og så fik min makker fik en lige over målet, slutter en glad Jonas sin beretning til Fisk & Fri.

Fisk & Fri har masser af meldinger om suverænt havørredfiskeri fra alle egne af landet, så det er bare med at komme ud.

Læs om et spændede nyt tredelt kystblink her.

Hvidovre Sporrt

Helsingør Statshavn

Foto: kulturhavnkronborg.dk UTALLIGE GANGE har der været sat tidsfrister for hvornår ombygning af havnen skulle gå i gang. Indtil videre er den seneste frist også blevet udskudt, men nu skulle det være ganske vist. Sommeren 2008 går projektet i gang og i 2012 skal det være færdigt. Til den tid skulle der være etableret cirka 150 meter kajplads til lystfiskerbåde. Hvad der sker med de mange lystfiskerskibe i den mellemliggende periode, hører vi nok nærmere om. Hvis du vil vide mere om projektet, findes det på hjemmesiden www.kulturhavnkronborg.dk

Hvidovre Sporrt

Storåen rykker

Michale Hansen kom efter havørreder, men fik i stedet denne 95 centimeter laks. 18-04-2008 – MICHAEL H. HANSEN var for første gang i år et smut til Storåen, for at se om der var kommet friske havørreder op. Det blev i stedet til denne blanke laks på 95 centimeter. Laksen blev taget på spinner og det må betragtes som en ganske god sidegevinst, nu når det var havørreder han var kommet efter. Fighten varede 10-13 minutter med et udløb på næsten 100 meter opstrøms, hvor den pludselig vendte om og strøg ned mod Michael H. Hansen igen. Den gik herefter dybt i åen resten af fighten og da fisken endelig blev landet på brinken, blev den skånsomt genudsat efter endt fotografering.

– Super start på min første fisketur til Storåen i år, fortæller Michael H Hansen til Fisk & Fri.

Hvidovre Sporrt

9,2 kilos sjællandsk sølvtøj

Edin Adulovic slår sin tidligere havørrederekord på 8,2 kilo. Denne gang med en flot fisk på 9,2 kilo taget på en Wolly Bugger. EDIN ADULOVIC fisker igennem på den vestsjællandske kyst og er vant til store fisk. Hans tidligere rekorder lyder på 7,7 og 8,2 kilo, men den 2. april kl. 9:15 om aftenen fik han noget af et hug på sin sorte Wolly Bugger flue, da han gik og aftenfiskede ved Frølunde. Hans klasse 7 stang krøllede sammen og linen strøg af hans fluehjul. Først troede han havde fejlkroget et af de marsvin han havde set tidligere, men så sprang en gigantisk havørred fri af vandet to gange. Han var godt bekymret for sit 0,25 mm flourcarbon forfang og fisken gik godt ind i baglinen, men til sidst lykkedes det han kammerat at kane fisken på land, da de ikke havde et net med. Hjemme i huset blev fisken fotograferet og vejet til 9,2 kilo. Fisken er tilmeldt rekordfisken for næste måned.

Hvidovre Sporrt

Postkort fra det Skotske

19-04-2008 – JERK SÖNNICHSEN har været en tur i Skotland. Et land der har en fantastisk historie og en endnu mere fantastisk natur. Mange danske laksefiskere drømmer om at komme til den skotske River Dee, som er kendt for sin tidlige opgang af forårslaks og ørreder. Her foregår fiskeriet på bankerne af floden med fluestangen som sin trofaste ganger, mens den traditionsrige tweedklædte ghillie (guide), fortæller om alle de fantastiske fisk, der i historien har gjort lystfiskere klar til at stille træskoene.

Trods vanskelige ods, i en uge hvor vandstanden har været høj, lykkedes det alligevel Jerk Sönnichsen at lande otte flotte laks, med den største på 14 pund, samt en enkelt havørred på 3 pund. To af de nyopstegne laks havde stadig havlus på sig, så der er tale om fisk, der stadig havde saltvand i gællerne. Jerk benyttede flere forskellige laksefluer og anvendte, pga. den forhøjede vandstand, synkende spids for at nå ned til fiskene. Det er bestemt ikke sidste gang Jerk har været i Skotland, han tager nemlig til River Dee igen i uge 20. Vi ser frem til endnu et postkort og ønsker ham knæk og bræk.

Hvidovre Sporrt

Stor hornfiskekonkurrence

ROSKILDE SPORTSFISKERKLUB OG LYSTFISKER HJØRNET byder velkommen til årets store fjordkonkurrence den 1. maj på Kristi Himmelfartsdag fra 7-13. Det må fiskes efter hornfisk og ørred og der uddeles præmier for de 6 største hornfisk, samt den største ørred. Samlet præmiesum for over 6000 kr.

Deltagerkort kan købes i Lystfiskerhjørnet i Roskilde eller på dagen fra kl.6.30 til 7.00 ved vikingeskibsmuseets øst-parkering på strandengen.

Prisen vil være 100 kr. og inkludere 3 blink til en værdi af ca. 90 kr.

Kilk her for at læse mere om konkurrencen.

Hvidovre Sporrt

Kondomer i Storåen

Arne Overby er blevet en stor tilhænger af kondom-spinneren. Denne 95 centimeters laks faldt netop for den kontroverselle spinner. ARNE OVERBY fangede den 11. april en laks på 95 centimeter på en kondom-spinner. En spinner, der er blevet meget populær blandt lystfiskerne i Storåen. Selvom åens havørreder ikke har vist sig fra den rigtige gode side endnu, så har laksen derimod givet lystfiskerne en rigtig god oplevelse. – Jeg havde ikke fisket meget mere end 200 meter, da jeg kom til en af de hotte steder, fortæller Arne Overby til Fisk & Fri. – Jeg så ikke laksen, men mærkede noget der pillede ved spinneren et par gange, og til sidst troede jeg, at jeg havde fået lidt grøde på. Men det blev pludselig noget meget levende grøde. Laksen var utrolig stærk og gik meget dybt i starten, men blev heldigvis i området, idet det ikke var muligt, at gå nedstrøms pga. et stort piletræ. På et tidspunkt valgte den at gå opstrøms, hvor den forsøgte at komme over i et pilekrat, som var væltet ud over vandet. Arne blokerede resolut bremsen og håbede på, at fisken ville stoppe sit udløb. Det gjorde den heldigvis og vendte om imod Arne igen. – Afkrogningen forløb i god ro og orden og det lykkedes min svoger at få et dejligt billede af den flotte laks, slutter Arne Overby.

Det er ikke kun kondomspinneren der kan fange fisk. Klik her for at læse om det nye 3-delte Swing-Tail blink fra Innovative Lures.

Hvidovre Sporrt