Sten Knudsen med en ny pr. En rigtig forårdfed rudskalle på 1514 gram. 21-04-2008 – ROVFISKESÆSONEN er slut for denne gang, er det atter tid til at få støvet medegrejet af og komme lidt ud i det lunefulde danske forårsvejr. Steen Knudsen fra Pure Fishing, fik en sms fra Mads F. fra jyskspecimen.dk, der ville høre, om ikke han var frisk på en lille aftentur efter blandede fredfisk.
– Jeg var let at overtale, så det var bare med at få pakket feederstangen og komme af sted, fortæller Steen Knudsen til Fisk & Fri. – Vi ankom til pladsen i det dejligste milde forårsvejr og fik hurtigt rigget grejet til. Jeg havde valgt at fiske med feederkurv med sensa 3000 rouge, mikset med lidt majs og en rest carpzoom black carp. Som krogagn valgte jeg 5 sprøde dåsemajs, og så var det ellers bare at få smidt tacklet i vandet. De små gråskaller var hurtigt på pletten, men som aftenen skred frem, kom der flere pæne fisk på land, fortsætter Steen Knudsen.
– Mads havde lige landet en rimelig rudskalle, da jeg fik et forsigtigt og langtrukket hug, som jeg først troede, var en brasen, der havde snuppet de gyldne korn. Jeg satte resolut krogene og var ikke i tvivl om, at jeg havde fat i en af søens pænere fisk. Mads var klar til at assistere mig med pandenettet og dømte også hurtigt brasen, da fisken første gang brød overfladen. Men da den kom til overfladen igen, gik det op for os, at det var en gigant rudskalle. Gummiknæ og let rystende hænder, bliver så en meget naturlig reaktion. Fisken gled perfekt i pandenettet. På måtten kunne vi konstatere, at det var en rigtig fin fisk, som dog ikke helt havde fået den vom som den burde. Længden blev målt til hele 45 centimeter og vægten fald i hak på 1545 gram hvilket var ensbetydende med ny PR. Senere på aftenen lykkedes det mig at få ny PR i gråskalle, da jeg landede en på 37 centimeter og 925 grem. Alt i alt en herlig forårsaften, slutter Steen Knudsen.