Edin Adulovic slår sin tidligere havørrederekord på 8,2 kilo. Denne gang med en flot fisk på 9,2 kilo taget på en Wolly Bugger. EDIN ADULOVIC fisker igennem på den vestsjællandske kyst og er vant til store fisk. Hans tidligere rekorder lyder på 7,7 og 8,2 kilo, men den 2. april kl. 9:15 om aftenen fik han noget af et hug på sin sorte Wolly Bugger flue, da han gik og aftenfiskede ved Frølunde. Hans klasse 7 stang krøllede sammen og linen strøg af hans fluehjul. Først troede han havde fejlkroget et af de marsvin han havde set tidligere, men så sprang en gigantisk havørred fri af vandet to gange. Han var godt bekymret for sit 0,25 mm flourcarbon forfang og fisken gik godt ind i baglinen, men til sidst lykkedes det han kammerat at kane fisken på land, da de ikke havde et net med. Hjemme i huset blev fisken fotograferet og vejet til 9,2 kilo. Fisken er tilmeldt rekordfisken for næste måned.