Blandt tun – delfiner & aber

Det smalle stræde mellem Gibraltar og Marokko, der er skillelinien mellem Middel- og Atlanterhavet byder på et fantastisk fiskeri efter blåfinnet tun. Følg med Fisk & Fri’s Johnny Jensen til farvandet ud for den legendariske klippe på tærsklen mellem Europa og Afrika

Tekst: Johnny Jensen Foto: Johnny Jensen & Danny Gabay

– JEG FÅR ET KÆMPE CHOK, da der pludselig lyder et kæmpe brøl tæt på mit venstre øre, så jeg er lige ved at skvatte ned af fight-stolen. Det er skipperen, Danny, som udgyder sin begejstring over, at den store tun, jeg har kæmpet med i cirka en time, endelig er fikseret med to gaf. Jeg har ikke selv set fisken endnu, men jeg har ikke været i tvivl om, at det er en stor fisk. Det er i hvert fald den hårdeste fight, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har endda kæmpet med fisk på omkring 800 kilo…

MINE ØJNE er ved at poppe ud af hovedet, da jeg endelig får set denne metalblå fartdjævel af en fisk, og det tager mange timer før, det rigtig går op for mig, at jeg virkelig har fanget en stor, smuk, atlantisk blåfinnet tun på ikke mindre end 150 kilo – en legendarisk fisk, som jeg egentlig aldrig havde forestillet mig selv at komme til at fange. Og slet ikke i den kaliber

Hjemme hos mig selv i mit fiskekammer har jeg en danskbygget splitcane-tunstang, som jeg tit har kigget på og funderet over, hvad den mon har været med til – og om jeg selv nogensinde ville få chancen at dyste med denne klassiske biggame-fisk. Nu har jeg svaret…

VI BEFINDER OS I GIBRALTAR­STRÆDET, mellem Marokko og Spanien, hvor Europa er tættest på Afrika. Atlasbjergene nær Tanger i Marokko og den dramatiske klippetop, Gibraltar kaldes Herkules’ Tinder, og disse imponerende højderygge flankerer smukt det snævre stræde. Selve Gibraltar-halvøen, der er på størrelse med Hven, har siden 1713 tilhørt Storbritannien, og har været et vigtigt militært strategisk stykke land. I dag er der vel ikke den helt store militære gevinst, men til gengæld er Gibraltar et vigtigt handelscentrum, som nyder skattefrihed. Gibraltar er især kendt for sine historier om sørøvere, som brugte grotterne til gemmested for deres skatte. I dag er det mere berberaberne, som er et tilløbsstykke, og ikke mindst det herlige sydeuropæiske klima, hvor temperaturen kun yderst sjældent kommer under seks grader.

GIBRALTARSTRÆDET forbinder Atlanterhavet med Middelhavet, og netop her samler der sig ufattelige mængder af småfisk. Delfiner, hvaler og selvfølgelig rovfisk elsker at mæske sig i disse. Der findes alt fra hestemakreller til hvidhajer, men den helt store lystfiskerattraktion er klart den gigantiske blåfinnede tun, som kan blive tæt på 700 kilo.

DEN ATLANTISKE BLÅFINNEDE TUN, Thunnus thynnus er den største tunfisk i verden, og den findes kun i Atlanterhavet. Til gengæld har den en ret stor udbredelse fra Canada til Brasilien, og fra Lofoten i Nordnorge til Syd­afrika – samt fra den Mexicanske Golf til Kanarieøerne, Middel­havet og Sortehavet. Arten fandtes faktisk også fanges i Danmark op til starten af 1960’erne, hvorefter bestanden stort set forsvandt. Den sidste tun der blev fanget på stang i Øresund, var i 1962

I Gibraltarstrædet har lystfiskerne haft svært ved at fange tunen indtil for cirka 8 år siden, hvor EU forbød netfiskeri efter dem. Siden da er bestanden øget markant. Tunen drager ind i Middelhavet for at gyde i april/maj, og i disse måneder fisker de lokale ikke efter dem. Det er først når tunen er på vej ud igen i juli/august at fiskeriet går løs.

DET HELE STARTEDE sidste år, hvor jeg var inviteret af min gode ven, Graham, der bor i Gibraltar. Vi besøgte den lokale grejbutik, som ejes af Bernard, der sammen med Graham havde sørget for, at jeg kom ud og fiske på molerne efter multer og havruder. Vi snakkede om, hvad jeg ellers kunne fange i strædet, og da Bernard sagde, at der både var tunfisk og hvidhaj i strædet på det tidspunkt, var jeg lige ved at spytte kaffen ud i hovedet på ham

Sådan begyndte den del af eventyret, hvorefter jeg selv samme eftermiddag befandt mig ombord på Polo IV mellem Afrikas og Spaniens kyster blandt hundredvis af jagende delfiner. Vejret havde været rigtig dårligt med så kraftig vind, at bådene ikke turde gå ud, men nu var der gang i tunjagten igen, og jeg kunne imponeret se til, alt imens besætningen gjorde klar til aftenens biggamefiskeri. Danny

 

 

Gabay fortalte mig om fiskeriet, og at der stort set altid befandt sig byttefisk i strædet, hvilket holder tun og andre store rovfisk i området temmelig længe. Fiskene opholder sig især over et plateau på 500 meters dybde, hvor den omkringliggende dybde er på ca. 1.000 meter

Da fiskeri med levende agn ikke er tilladt i spanske farvande, stod menuen på store, trollingfiskede Yo-Zuri woblere, som er specielt designede til biggame

fiskeri. Kunstagn er muligvis ikke er helt så effektive som naturlig agn, men de giver alligevel en fisk per tur i gennemsnit i de gode uger. Det sker jo, at vind og vejr ikke er optimale, men når der for eksempel er kraftigt højvande ved solnedgang i juli og august, så siger Danny, at der nærmest er hug-garanti

Normalt ligger tunene på 100-150 kilo, med den største på Polo IV indtil videre på 275 kilo. Den største, som gutterne i Gibraltar har set, vejede 490 kilo, og blev fanget af en spansk fisker, der normalt besøger Bernards butik

Vi fiskede med fem stænger, hvor agnene blev fordelt mellem 70 og 150 meter fra båden. Grejet er i absolut topklasse: 130 lbs og 80 lbs Shimano & Penn Interna­tional hjul.

FORUDEN TUNFISKERIET har Gibraltar et usædvanligt attraktivt hav- og kystfiskeri. Hver gang jeg besøger stedet, fisker jeg både på molerne og på havet lige i nærheden af den betagende klippe. De mest spændende ture på havet har været med Charlie Lara, som er en kendt fisker i EFSA sammenhæng. Når vi fisker med Charlie, starter dagen altid med at vi fanger agn i havnen, nær den engelske flådes afspærringer. Første gang syntes jeg, at vi fiskede lige lovlig tæt på et flådefartøj, men Charlie sagde, at han altid fiskede der, og at flådepersonalet vidste lige præcis hvor han var, og at de garanteret genkendte ham og hans båd. Meget betryggende, hmm..

Under alle omstændigheder fik vi godt med hestemakreller til dagens fiskeri, og en enkelt tiarmet blæksprutte. Selve havnen er britisk territorium og fiskeri med levende agn er derfor tilladt. De levende hestemakreller blev sat på en cirkelkrog uden anden form for flåd eller bly, og sluppet ud bag båden, hvor de hurtigt blev opdaget af en flok bonitoer, som kæmpede med imponerende styrke på det kraftige spinnegrej. Det er klart en af de sjoveste fisk, jeg længe har kæmpet med

Op ad formiddagen, da Charlie mente strømforholdene var optimale, ankrede han op over et rev med bratte kanter. Har firede vi agn ned på cirka 30 meters dybde og fangede flere forskellige arter af havruder og havbarser, foruden de flotte og vanvittigt tandbesatte muræner. Som prikken over i’et satte vi min levende blæksprutte på to små trekroge og sænkede den ned på skrænten, cirka 60 meter nede. Det tog ikke mange minutter, før knarren på hjulet vrælede aggressivt og den kraftige havstang bøjede helt rundt. Jeg tog stangen og prøvede at give tilslag, men det var stort set umuligt, da stangspidsen forblev, hvor den var, selvom jeg hev og sled bagud i båden. Pludselig virkede det som om noget sprang, og jeg troede et øjeblik, at jeg havde mistet fisken, men kort efter kunne jeg mærke den igen og bragte langsomt et havuhyre til overfladen; en havål på cirka 15 kilo

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvor uhåndterlig sådan et bæst må være, og disse fordomme blev indfriet til fulde, da monstret lå og klaskede rundt på den trange plads i båden. Jøsses for en ballade; men det var det hele værd, for at få nogle herlige billeder. Jo en fisketur til Gibraltar kan i den grad anbefales.

Gibraltarstrædet vrimler med liv, og især de legesyge delfiner er en fornøjelse at betragte, mens man venter på at tunfisken tager agnen.

Gibraltar er kendt for sine berberaber, som er nogle rigtige banditter. Det er interessant at se dem, men man skal passe på sine ting, ellers stikker de af med dem.