GLADE MALLEDAGE VED EBRO

Den svenske specimenfisker Niklas Graberg og hans venner har netop været 13 dage ved Ebrofloden i Spanien for at fiske maller med Pontous Ingvarsson, der er en af de mest erfarne malleguides i Europa. Som du sikkert har hørt, har det regnet mere end, hvad godt er i dele af Spanien. Ebro fik også sin del af vandet fra oven – om end i meget mere moderat omfang end Valencia området:

– Der var højt vand i floden, allerede da vi kom, men mens vi var der, steg den yderligere tre meter, fortæller han. – Faktisk kunne vi regne ud, at vandet var cirka 9 meter højere, end da vi var her sidst. – Selvom den sidste del af turen bød på meget regn, endte vi på trods af svære forhold alligevel med at have et godt pellet-fiskeri med mange gode fights med store maller, fortsætter han. Totalt fik vi omkring 75 maller på turen med 24 over 50 kilo, hvoraf otte var over de 70 kilo.

– Nu har vi også godt lange arme, ømme skuldre og værkende rygge, så nu er det også tid til at tage hjem til Sverige igen. Et gigantisk tak til Pontus, som arbejdede benhårdt under de svære forhold for sikre gode fangster, slutter han.

Se hvordan Pontus fisker med Pellets og bundtakler i denne fede video af Jens Bursell fra marts 2024.

Floden svinger utrolig meget i vandstand – og da Jens Bursell fik sin 234 cm malle på spin i Ebro var vandstanden hele 20 meter+ lavere end nu.

Fisk & Fris Youtube kan du se en del film om mallefiskeri.

 

Westin Cup 2026

 

 

Når man fisker med Pontus, foregår overnatningerne på et godt hotel i byen Casspe, hvor der hverken mangler "aftercat-øl" eller god morgenmad.

Når man fisker med Pontus, foregår overnatningerne på et godt hotel i byen Caspe, hvor der hverken mangler “aftercat-øl” eller god morgenmad.

 

Friluftsland

PUT AND TAKE: RUSK I LINEN VED STORE ROSENBUSK

– Forleden tog jeg til St. Rosenbusk Put and Take, fortæller Peter Busk. – Der var kun én anden fisker, som havde masser af erfaring og var super hyggelig at snakke med. Der var lige blevet sat fisk, og de mange fisk gav meget aktivitet.

– Det tog kun tre kvarter for mig at fange de første to fisk på det lille blink Fidusen. Derfra tog jeg det mere roligt, og prøvede nogle forskellige blink samt gik lidt rundt for at prøve forskellige pladser. Min nye ven fortalte, at jeg godt måtte lave C&R, hvis jeg behandlede fiskene ordentligt.

– Heldigvis blev fiskene dog lidt sværere at fange. I løbet af den næste time fangede jeg en, som jeg satte ud igen. Jeg prøvede også at kaste til guldørrederne, men de var totalt ligeglade. En af dem styrede tydeligvis uden om min line, som var hvid. Det fik mig til at tænke, at fiskene måske var forfangssky, så jeg lavede et fluorcarbonforfang på en meter. Det nye set-up gav øjeblikkeligt hug af en fisk, der røg af. Lidt efter fangede jeg en ordentlig krabat, som jeg nakkede. Dermed havde jeg opfyldt min kvote, så jeg lagde fiskene op i bilen og gik en tur om søen for at tjekke det hele ud i ro og mag.

– Det var meget hyggeligt at prøve P&T, som er et godt alternativ til kystfiskeriet, når man får nok af “den storslåede naturoplevelse” og trænger til at få lidt mere rusk i linen på bekostning af en lidt mindre naturoplevelse. Det er min fornemmelse, at jeg var heldig med dagen med nye fisk, der var nemme at fange. En grundlæggende forskel i forhold til kysten er, at det handler mere om at få fiskene til at hugge end om at finde dem – og det har også sin charme.

Få et godt bud på hvordan du lettest fanger guldørrederne i Store Rosenbusk i denne video med Casper Larsen på Fisk & Fris Youtube.

 

Tradera

Friluftsland

ET SOLIDT HUG PÅ DEN NYE 3D PERCH RTF

– I går var jeg lige taget på en hurtig tur med nogle kammerater efter nogle sandarter og gedder, fortæller Tobias Skyt Frederiksen. – Efter lidt tid, hvor vi havde prøvet lidt af hvert efter gedderne uden det store held, besluttede vi os for lige at prøve et sidste spot. 

– Her smækkede jeg en af de nye 3D Perch RTF softbaits fra Savage Gear på, og så fik den ellers bare ganske få kast, før der var flex på min SG8-klinge. Efter fighten fik vi lige taget et par hurtige billeder, og så vendte den fine madamme retur igen, hvor den kom fra, slutter han.

Du kan læse meget mere om de nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF softbaits fra Savage Gear under Fisk & Fris Grejnyheder lige her.

Følg Tobias på Instagram her.

 

Hvidovre sport - hornfisk
Friluftsland

FANTASISTA NANO: NYE LÆKRE STÆNGER FRA ABU

– Den nye Fantasista Nano fra Abu Garcia er selve indbegrebet af ultimativ følsomhed, lethed og kontrol, lyder det fra ABU. – Denne unikke stang-serie er en teknisk og æstetisk oplevelse, der skiller sig ud fra mængden. Med sin fjerlette konstruktion, ultra sensitive og ekstra hurtige Nanotechnology-klinge leverer Fantasista Nano en oplevelse ud over det sædvanlige.

– Fantasista Nano’s dybe azurblå klinge kombineret med mørke metaltoner og matsorte metal-komponenter skaber et elegant og harmonisk udtryk. AAA-kvalitets korkgreb fuldender designet og tilføjer et element af ro og finesse, mens stangens raffinerede design og detaljer gør den til noget helt særligt. En stang, der er unik i enhver fiber.

  • 40T Carbon + T1100G-klinge: Sikrer en ekstra let og stærk stang med enestående følsomhed og præcision.
  • Ekstrahurtig klinge-aktion med ultrahurtig reaktionstid: Giver en intens og responsiv oplevelse for selv de mest krævende fiskere.
  • Fuji rustfri SiC ”anti-tangle” ringe: Optimal linekontrol og maksimal holdbarhed.
  • Special-tilpasset hjulholder med anti-slip belægning: Øget kontrol og komfort under fisketuren.
  • AAA-kvalitets kork håndtag: Klassisk og komfortabelt greb, der matcher stangens elegance.
  • Minimalistisk letvægts-krogholder: Praktisk og diskret.

Fantasista Nano fås i hele 17 forskellige spinne- og casting-modeller i længder fra 6,6 til 9 fod, og med kastevægte der dækker området fra det helt lette UL-fiskeri til fiskeri med tungere kastevægte op til 80 gram.

De vejledende priser ligger fra 1799 kroner. Oplev Fantasista Nano-stængerne allerede nu hos førende forhandlere landet over, eller tjek www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Abu Garcia-sortimentet.

For yderligere info om Fantasista Nano kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com.

 

Westin Cup 2026

Friluftsland

FLOTTE, STORE ØRREDER FRA BJERRELY FISKESØ

Tyske Ricarda Langius er helt vild med at fiske i de mange idylliske danske put and take søer, og en af dem, som hun er aller mest vild med, er put and take´en Bjerrely Fiskesø ved Herning. – Med sit krystal klare vand og de mange imponerende fisk er dette sted lige noget for mig, fortæller hun.

– Jeg foretrækker helt klart at fiske med bombarda og et stykke powerbait fisket lige under overfladen. Det er især de mørke farver, der har virket godt for mig her i denne sø. Jeg fisker dog også i andre dybder samt afstande og med forskellige typer og densiteter af bombardaflåd er det let at variere teknikken efter de aktuelle forhold. Fiskene er store, fiskeriet er godt – og jeg har haft utallige gode fiskedage i Bjerrely Fiskesø, slutter hun.

Læs meget mere om put and take fiskeri samt de mange forskellige fisketeknikker i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Tradera

 

 

Tyske Ricarda Langius er helt vild med at fiske i de mange idylliske danske put and take søer, og en af dem, som hun er aller mest vild med, er put and take´en Bjerrely Fiskesø ved Herning

Tyske Ricarda Langius er helt vild med at fiske i de mange idylliske danske put and take søer, og en af dem, som hun er aller mest vild med, er put and take´en Bjerrely Fiskesø ved Herning. Her  ser du hende med en ud al flere flotte fisk, hun har fået på det sidste.

Friluftsland

NYT FRA SAVAGE GEAR: 3D PERCH RTF OG 3D ROACH RTF

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer og skaller – og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

– Aborrer og skaller er nogle af de vigtigste byttefisk for store rovfisk og findes i stort set alle europæiske vande. Derfor har Savage Gear udviklet disse RTF-agn (Ready to Fish), som kombinerer Photo Chrome-Skin-print og tilsat DNA-duft for at skabe den mest naturlige agn. Med en kombination af hurtig synkehastighed, blød PVC-konstruktion samt en stor, let paddeltail med en integreret raslekugle, er disse agn designet til at være ultra-effektive – både i lavt vand og på dybere vand, hvor de store rovfisk holder til.

– Uanset, om der er stram line eller ej, vil agnen altid bevæge sig naturligt i vandet. Den store paddelfinne får agnen til at vugge forførende, mens raslekuglen i halen udsender lokkende kliklyde, der kan tiltrække nysgerrige rovfisk, selv i uklart vand.

3D Perch RTF fås i tre størrelser på hhv. 12,5 cm, 17,5 cm og 20 cm, og i fem forskellige naturlige samt provokations-farver. 3D Roach RTF fås i 3 størrelser på hhv. 12 cm, 15 cm og 18 cm, og i hele otte forskellige naturlige samt provokations-farver.

De vejledende priser ligger fra 79,95 kr. Oplev de nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF allerede nu hos din nærmeste Savage Gear-forhandler. For yderligere info om Savage Gears produkter kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Friluftsland

 

 

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF (øverst) – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer og skaller - og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF (øverst) – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer samt skaller – og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

Friluftsland

MOR TRYLLER NY PR-ABORRE OP I NETTET

– Da vi tog ud for at fiske forleden eftermiddags sagde min mor – “I dag slår jeg personlig rekord i aborre”, fortæller Frederik Eritsian-Hansen. – Jeg ved ikke om det var kvindelig intuition eller blot god gammeldags heksekunst, men fakta er, at det gjorde hun. Og hvilket eksemplar af en aborre hun fik. Den var nemlig 1,8 kg fordelt på 48 cm.

– Fisken huggede på en lille ShadTeez Slim fisket med en Westin W6 Streetstick med kastevægt på 1-7 gram, så den lille lette stang fleksede godt igennem, da den store aborre huggede, slutter han.

Du kan læse meget mere om predatorfiskeri og aborrer i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

Har du selv fanget en flot, stor eller smuk fisk, så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller på sms til 30 70 02 36. Har du en kort videostrimmel på 5-10 sekunder, så medsend den gerne.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Friluftsland

ART NR. 300: EN UHELDIG HELTLING

– Så lykkedes det endelig! Sådan lyder det fra den fynske artsfisker David Nielsen, der over årene har skrevet en masse gode artikler til Fisk & Fri. – Det har efterhånden krævet en del ture over de sidste år, og heltlingen var tæt på at opnå status som en “myte” hos mig. Men i tirsdags lykkedes det.

– Endnu en gang gik jagten på heltling i godt selskab med Lars Henrik Radant. Først smed jeg en heltling i overfladen. Sørens også – men så fik jeg da syn for sagen. De findes virkelig! Lidt efter var der endnu en fisk, som huggede, men den stod hurtigt af. Den tredje fisk blev dog hængende, og da den kom til overfladen, stod Lars klar med et fangstnet.

– Tusind tak Lars, for at hjælpe mig med at få denne art på CV´et. Fisken er i øvrigt min art nummer 300; hvilken jubilæumsfisk. Og så er den med sine 25,1 cm også potentiel DK rekord. Fiskene huggede på et Hegene Rig – en slags “sildetakel med nymfer”. Det var helt specifikt dette takel Renken Hegene Black Thorax, der blev brugt.

Tjek David Nielsens hjemmeside specineers.dk her.

 

Garmin

 

Både heltling og helt kan fanges som takler som dette Hegene Takel.

Både heltling og helt kan fanges på rigs som dette Hegene Takel. Det er almindeligt brugt i hele centraleuropa, når disse fisk fanges på de store søer.

Friluftsland

DA JOKEN OM DRØMMEABORREN GIK I OPFYLDELSE

– Forleden besluttede en gammel kammerat og jeg os for at tage på aborrejagt, fortæller Sebastian Nielsen. – På vejen lavede vi sjov med, at vi ville få en stor aborre – og snart ankom vi til åen.

– Vi begyndte at fiske tidligt, og fik øjeblikkeligt kontakt til nogle mindre aborrer. Jeg besluttede at flytte lidt rundt for at finde nogle aktive fisk, og jeg havde masser af agn med mig for at prøve forskellige teknikker samt måder at præsentere agnen på. Snart fandt jeg smørhullet, men det var kun en masse mindre fisk, der nappede, så jeg ræsonnerede, at jeg var nødt til at skifte agn for at få en langsommere og måske mere selektiv præsentation.

– Jeg kastede ud og lod jiggen synke til bunds. Ventede et par sekunder, og pludselig blev jeg bare smadret af det vildeste adrenalinsus, idet jeg satte krogen i en stor fisk og fightede med den i omkring et minut. Snart indså jeg, at den sjove joke om kæmpeaborren i bilen på vej til åen var blevet til virkelighed: Aborren var 46,5 cm, slutter han.

 

Tradera

Friluftsland