– Forleden tog jeg til St. Rosenbusk Put and Take, fortæller Peter Busk. – Der var kun én anden fisker, som havde masser af erfaring og var super hyggelig at snakke med. Der var lige blevet sat fisk, og de mange fisk gav meget aktivitet.

– Det tog kun tre kvarter for mig at fange de første to fisk på det lille blink Fidusen. Derfra tog jeg det mere roligt, og prøvede nogle forskellige blink samt gik lidt rundt for at prøve forskellige pladser. Min nye ven fortalte, at jeg godt måtte lave C&R, hvis jeg behandlede fiskene ordentligt.

– Heldigvis blev fiskene dog lidt sværere at fange. I løbet af den næste time fangede jeg en, som jeg satte ud igen. Jeg prøvede også at kaste til guldørrederne, men de var totalt ligeglade. En af dem styrede tydeligvis uden om min line, som var hvid. Det fik mig til at tænke, at fiskene måske var forfangssky, så jeg lavede et fluorcarbonforfang på en meter. Det nye set-up gav øjeblikkeligt hug af en fisk, der røg af. Lidt efter fangede jeg en ordentlig krabat, som jeg nakkede. Dermed havde jeg opfyldt min kvote, så jeg lagde fiskene op i bilen og gik en tur om søen for at tjekke det hele ud i ro og mag.

– Det var meget hyggeligt at prøve P&T, som er et godt alternativ til kystfiskeriet, når man får nok af “den storslåede naturoplevelse” og trænger til at få lidt mere rusk i linen på bekostning af en lidt mindre naturoplevelse. Det er min fornemmelse, at jeg var heldig med dagen med nye fisk, der var nemme at fange. En grundlæggende forskel i forhold til kysten er, at det handler mere om at få fiskene til at hugge end om at finde dem – og det har også sin charme.

Få et godt bud på hvordan du lettest fanger guldørrederne i Store Rosenbusk i denne video med Casper Larsen på Fisk & Fris Youtube.

 

Hvidovre Sport

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This