Med afsæt i de tre seneste skarvartikler på fiskogfri.dk har brancheforeningen Dansk Lystfiskeri med Jens Bursell som projektleder igangsat en undersøgelse af, hvorvidt mellemskarven er en hjemmehørende art i Danmark og Europa. Projektet er finansieret af Lystfisker Danmark.
Arbejdet bygger videre på ovennævnte artikler, hvor Jens i samarbejde med de to andre biologer Niels Jepsen fra DTU Aqua og Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum vil researche emnet yderligere med henblik på at publicere en analyse af mellemskarvens status i Europa som en peer reviewed videnskabelig artikel. Formålet er at skabe et bedre oplyst fundament for den videre forvaltning af mellemskarven i hele Europa.
Bag projektet er en følgegruppe, der ud over de tre biologer udgøres af Arne Kvist Rønnest – Lystfisker Danmark, Lars Rasmusssen – Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert – Danmarks Sportsfiskerforbund, Peter Lyngby – Dansk Lystfiskeri, Lars Erlandsen Brun – Dansk Lystfiskeri og Jan Kappel – European Anglers Alliance og EFTTA.
Mellemskarvens autencietet i Europa har stor betydning for forvaltningen
Skarven (Phallacrocorax carbo sp.) har to underarter – storskarv (carbo ssp.) og mellemskarv (sinensis ssp.), hvoraf det især er sidstnævnte, der via et massivt prædationstryk gør stor skade på en lang række europæiske fiskepopulationer samt bidrager til forringet biodiversitet plus store økonomiske- og socioøkonomiske tab i milliardklassen. Det er opsummeret i EIFAAC (FAO) rapporter fra 2025 og 2026.
Hvorvidt en art/underart er naturligt hjemmehørende eller ej har stor forvaltningsmæssig betydning, da det sætter rammerne for, hvordan man kan regulere bestanden. Et faktatjek på mellemskarvens autenticitet, dokumenteret i de tre artikler på fiskogfri.dk viser følgende hovedpointer:
- Indtil 15-1700 –tallet har det alene været storskarven (carbo ssp), der fandtes i Østersøregionen. Der er pt hverken subfossil eller genetisk dokumentation for, at mellemskarven har været i Danmark og Europa før.
- Tværtimod kan det modsatte sandsynliggøres: Et nyt litteraturstudie på fund af forhistoriske subfossile skarv i Europa og Asien viser, at skarven har været opdelt i to geografiske populationer i hhv Europa og Kina/Japan – adskilt og opretholdt af en 5-6.000 kilomenter bred impassabel naturlig barriere i millioner af år. Disse to populationer kan oplagt være forfædrene til hhv storskarv i vest og mellemskarv i øst. I dag findes mellemskarven i hele Eurasien – men eftersom manglen på forhistoriske fund af skarv i Vest-Centralasien viser, at den i millioner af år ikke har passeret den centralasiatiske spredningsbarriere på naturlig vis, er der oplagt kun én måde mellemskarven kan have været spredt vestpå i historisk tid – nemlig via mennesker.
- Det, at der først observeres skarv/mellemskarv i Vest-Centralasien ret sent i historisk tid sandsynliggør yderligere, at spredningen af mellemskarven vestpå er sket som følge af domesticering og handel med kinesiske fiskeskarv (mellemskarv), der allerede er startet før år 0.
- Spredningen kan være sket diffust i tid og rum over århundreder både via Silkevejens netværk af landlige og maritime handelsruter – og/eller senere via europæiske handelsruter i 15-1700 tallet. Selv uden konkret skriftlig dokumentation for målrettet import af fiskeskarv til Europa fra Fjernøsten før 1880 er det sandsynligt, at mellemskarverne kan være spredt via lokal og regional handel til et punkt lige vest for den centralasiatiske spredningsbarriere. Herfra kan den selv have spredt sig ”naturligt” vestpå til Europa og gennem århundreder nordvestpå op igennem Europa. Meget taler for, at det kan være årsagen til netop det udbredelsesmønster, som vi ser i dag.
- Netop sidstnævnte kombination af spredning via mennesker – efterfulgt af naturlig spredning videre vestpå mod og op igennem Europa, er præcis den måde, som den ikke-hjemmehørende og invasive mårhund er kommet til Europa på. Mårhunden kommer oprindeligt fra næsten eksakt samme område i Fjernøsten som det opråde, der meget vel kan have været mellemskarvens naturlige udbredelsesområde. Hvis det viser sig at holde stik, så er der rent forvaltningsmæssigt klar præcedens for den fremtidige forvaltning af mellemskarv, hvis den på basis af ”best available science” pt omklassificeres til ikke-hjemmehørende og eventuelt invasiv.
Med afsæt i et ønske om bedst mulig evidensbaseret forvaltning, er der således behov for et studie, som definitivt afklarer mellemskarvens fremtidige status jfr. ovenstående. Læs de tre artikler samt komplet referenceliste, der underbygger ovenstående her:
Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark? – del 1 af 3
Er mellemskarven hjemmehørende i Danmark og Europa? – del 2 ad 3
Er mellemskarven indført og invasiv i Europa? – del 3 af 3
Foto: AdobeStock
