– Jeg var i går taget på en lille smut tur med min makker Daniel, fortæller Kasper Pedersen:

– Vi satte kurs mod søen og fik sat båden i, lige inden det blev helt mørkt. Snart var vi ude på spottet og begyndte at lede efter nogle fisk på Livescopet. Der skulle ikke gå længe, før vi fandt et par fine fisk, men det skulle dog vise sig, at gedderne ikke rigtig var i hughumør. Vi fandt dog en fin gedde, som vi startede med at fiske på, men den var ikke rigtig interesseret. Men – så stod der pludselig en fisk lige et par meter bag gedden, så den fik da lige chancen, nu hvor agnen i forvejen var placeret rigtig til den første fisk. Og lige da den så agnen, fløj den hurtigt frem og huggede hårdt til agnen!  Og oppe ved overfladen kom snart en flot sandart til syne på omkring 70cm. Så var turen ligesom i gang efter blot 30 minutter på vandet! 

– Efter et par timers fiskeri uden det store held, selvom vi havde haft et par gode følgere fra et par fine gedder på 100+cm, lykkedes det ikke at få dem til at hugge. Vi var så småt ved at skulle sejle i land, meeeen vi skulle da lige fiske rundt langs den sidste skrænt. Inden længe kom vi faktisk et godt stykke op på skrænten over lidt lavere vand, og pludselig kom en fisk svømmede hurtigt ind under båden, hvor vi begge hurtigt blev enige om, at det lignede en rigtig god sandart! 

– Vi fik vendt båden ikke helt optimalt med siden til vinden, men nok til jeg kunne lave et hurtigt kast ned til fisken! Kastet blev godtog agnen kom perfekt ned til fisken – smask!!! Det var et rigtigt hårdt og voldsomt hug fra en rigtig god fisk! Efter en kort fight med nogle rigtig gode hovedryst, der meget mindet om en sandart, var Daniel hurtigt klar med nettet, og en pandelampe. Da fisken kom til syne, gik det op for os, at det var en kæmpesandart, der heldigvis kom sikkert i nettet.

– Sandarten kom en hurtig tur op og blive målt og vejet, hvorefter vi fik taget et par hurtige billeder, inden fisken igen svømmede afsted mod dybet i nattens mørke. Fisken var ny PR på 91 cm og cirka 7 kg, slutter han.

Fisken blev taget på en Westin TwinTeez Pelagic V-Tail i farven Black Mamba. Tillykke med fisken, der er tilmeldt Daiwa Open 2026 samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to sponsoreret af iFish Travel.

Se alle vores artikler og videoer om sandartfiskeri her.

 

Friluftsland

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This