Der bliver landet mange flotte havørreder rundt omkring i åerne lige nu. En af dem, der har haft succes, er Peder Kirkegaard:

– Så lykkedes det endelig at bryde femkilos-grænsen for havørred for mig, fortæller han. – Jeg var taget en tur til Brede Å, og som sædvanlig var det med en FC-Spinner for enden af linen. Her gik jeg på et stræk af åen, hvor jeg faktisk ikke har fanget noget ved før. Jeg kunne dog huske, at da vandstanden var lav, var der et hul bag noget grøde i åen. Og den plads skulle da lige prøves efter, at der var faldet en del regn.

– I tredje kast huggede en stor havørred hårdt på spinneren, og efter en ret rolig fight gled den i nettet, hvorefter jublen brød løs. Endelig gik en 35år gammel drøm i opfyldelse, eftersom femkilos-grænsen endelig var brudt med en fantastisk havørred på 83cm og 6,3 kg.

Den flotte fisk deltager naturligvis i Daiwa Open 2026, hvor vinderen hver måned får en 4.000 kr+ Morethan AGS kyststang sponsoreret af Daiwa Scandinavia. Og – som alle andre rapporter deltager Peder i lodtrækningen om vores drømmerejse til Egypten for to efter GT sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This