Den 22. september er der høringsfrist for den nye Vildskadebekendtgørelse, der kommer til at udgøre fundamentet for reguleringen af skarver i de kommende år. Som du har kunne følge med i her på fiskogfri.dk, så hviler narrativet om mellemskarven som en naturlig del af den europæiske nartur på et nærmest ikke eksisterende fagligt grundlag. Med afsæt i dette har Fisk & Fri afsendt følgende høringssvar til bekendtgørelsen:
Til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – høringssvar til ny bekendtgørelse af vildtskader.
Skarvforvaltningen – og dermed skarvreguleringsdelen af den kommende nye Vildskadebekendtgørelse – hviler på et udokumenteret udsagn om, at mellemskarven er en hjemmehørende art i Danmark og Europa. Faktatjekker man eksisterende forskning på området står det klart, at der er betydelig bedre dokumentation og videnskabelig evidens for, at mellemskarven er indført og potentielt invasiv – end der er for, at den skulle være en oprindelig del af den Europæiske natur.
Baggrunden for dette er forklaret og dokumenteret i detaljer med komplet oversigt over videnskabelige kilder i nedenstående tre artikler:
https://fiskogfri.dk/er-mellemskarven-hjemmehoerende-i-danmark-del-1-af-3/
https://fiskogfri.dk/er-mellemskarven-hjemmehoerende-i-danmark-og-europa-del-2-af-3/
https://fiskogfri.dk/er-mellemskarven-indfoert-og-invasiv-i-europa-del-3-af-3/
Der er altså med ovenstående tre artikler fremlagt solid evidens for, at mellemskarven sandsynligvis er indført i Europa. Det har selvsagt stor betydning for den fremtidige tilgang til forvaltningen – inklusiv det lys, som den nye Vildtskadebekendtgørelse bør ses og udarbejdes i.
Indtil disse nye teorier og vinkler på skarvdebatten er blevet afprøvet og fagfællebedømt videnskabeligt, kan der argumenteres for et forsigtighedsprincip, hvor rettidig omhu her og nu – baseret på best available science – vil være at nedregulere bestandene af mellemskarv kraftigt, men reversibelt.
På denne måde kan man relativt hurtigt få nedsat det voldsomme prædationstryk, der lige nu er på de europæiske fiskebestande, samtidig med, at man altid kan lade populationen af europæiske mellemskarv brede sig igen, hvis det med senere studier skulle vise sig, at den faktisk er en oprindelig del af den europæiske natur. Vi har siden firserne set, hvor hurtigt mellemskarven kan ekspandere, hvis den får lov til det. Så længe vi bibeholder en population af mellemskarv, der akkurat er stor nok til, at den med sikkerhed kan klare sig, vil der oplagt være mere at vinde for naturen ved denne tilgang – end det modsatte.
FOTO: LARS LAURSEN
