– Jeg var i går afsted til Filskov Put and Take, fortæller Knud Farley.
– Planen var, at der skulle fiskes efter nogle af de super flotte fisk, som de har dernede, men fiskene var ikke særlig medgørlige. Der skulle virkelig kæmpes, og jeg måtte mange spoons igennem, før det til sidst lykkedes at få en fin regnbue på en Fidusen i grøn/orange. Dagens store vinder blev dog en super flot guldørred, som jeg spottede ude midt i søen. Jeg kastede til den, hvorefter den vente i et snuptag og inhalerede mit blink, som her var en Rapture Prisme i pink/grøn. Guldørreden gav en virkelig god fight, og fem minutter senere kunne jeg lande den fine fisk, som du ser på fotoet, på hele 2,5 kg.
Tjek alle vores artikler om UL-spin i put and take her.
Fisken deltager i både Daiwa Open 2026 og vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.









