Flashfluer er og bliver en sikker vinder i en enhver geddeflueæske. Her får du lidt inspiration til brugen af forskellige bindeteknikker, flashmaterialer og ikke mindst diverse gejl du kan bruge til at lave din flashflue ekstra attraktiv. Eller sagt på en anden måde – der er rig mulighed for at sætte sit personlige præg på de traditionelle flashfluer.

Af Gordon P. Henriksen

DER ER NOGET HELT SÆRLIGT over det pulserende og skinnende materiale, som virkelig kan drive gedderne til vanvid. At det tilmed gør fluerne lette samt mere strømlinede i luften, og dermed en fornøjelse at kaste med, er bare endnu et plus.

Foto-BDEN TRADTIONELLE FLASHFLUE, som består af en flash hale og en krop med flash spundet i en dubbingløkke og klippet til, holder 100%. Morten Valeur populariserede denne flue, der har gjort det lettere og sjovere at være geddefluefisker. Men er man typen, der godt kan lide at eksperimentere lidt selv, er der rige muligheder for at top-tune og forfine dem til forskellige situationer.

DER FINDES MANGE TYPER FLASH i butikkerne nu til dags. Til vinterens fisker i koldt vand er der ikke meget, som slår den traditionelle softflash, der pulserer voldsomt ved helt langsom indtagning. Fluen ligner ikke synderligt en tro kopi af en fisk, men det stopper ikke gedden. Skal fluen fiskes i høj fart, som jo nogle gange er, det der skal til for at udløse hugget, har det bløde flash det med at folde sig lidt for meget sammen. Et stivere flash materiale som fx Guidelines Angelhair er perfekt til disse fluer. Det kan bindes ind via en dubbingløkke og presses tilbage samt klippes til, så fluen får en fiskeprofil. Man kan også binde det ind via fx Bob Popovics 3D-bindemetode og klippe det til i en ønsket fiskeprofil.

 

Jans Lystfiskershop

 

Pro Soft Sonic Disc fås i et stort udvalg af farver og kan udskiftes ved vandet.

Pro Soft Sonic Disc fås i et stort udvalg af farver og kan udskiftes ved vandet.

Ønsker man en høj, men slank fiskeprofil, der minder om skaller, karusser, brasen og andre fredsfisk, som gedden holder af at jage, kan man med fordel bruge ekstra stive flashmaterialer som fx Guidelines Angelhair HD og binde ind via Bob Popovics Spread Fly metode. Afslut med et par øjne, og så har du noget, der ligner en traditionel fiskeimitation i syntetisk materiale, men som har flashmaterialets egenskaber, når det gælder synlighed. Disse er helt suveræne fluer, når der skal fiskes igennem vandet i høj fart, samtidig med, at fluen skal holde sin facon og ligne en svømmende fisk.

 

Blyfrie hoveder som fx Fish-Skulls eller mindre coneheads får flashfluen til at dykke, og er ideelle til strømvand, hvor man vil hurtigt ned.

Propeller: Prøv dem fra Savage Gear. De kommer i pakker med blandende størrelser, hvor de to største modeller kan bruges til geddefluerne.

PLASTICHOVEDER er fede, hvis du ønsker en flue, der skubber meget vand, og svæver godt i vandet ved strippauser. Jeg kan godt lide MagicHeads samt Pro SoftDisc og Pro Soft Sonic Disc. Det giver flashen yderligere liv og skaber noget turbulens under vandet. Nogle af disse hoveder kan endda skiftes ude ved vandet, så man ikke behøves at lægge sig fast på om fluen fx skal have et provokerende rødt hoved eller et diskret klart et.

VIL MAN PIMPE sin flashflue, er der nærmest uanede muligheder. Skal fluen virkelig se funky ud og lave lidt larm, så er det værd at sætte en propel på foran. Prøv det – det virker. Men vær opmærksom på, at flashen kan filtre sig ind propellen. Flash’en skal derfor klippes kort forrest på fluen bag coneheaden.

Er man typen, der holder af udtrykket store agn til store fisk og gerne vil fiske med fluer i str. XXL, er flash et genialt bindemateriale, fordi det har så meget fylde i forhold i forhold til vægten. Flashtypen afhænger af, om man vil fiske hurtigt eller langsomt, men jeg kan anbefale at binde et tandem krog-rig, så man både kan binde flash på den forreste og bagerste krog. Igen er et Pro Soft Sonic Disc er ideelt til at give de store fluer ekstra liv i vandet, og gør også, at de skubber lidt mere vand og dermed kræver opmærksomhed fra gedden.

Mulighederne er uendelige. Leg selv videre…

Her er der endnu en gedde, der faldt for en fristende flashflue.

Her er der endnu en gedde, der faldt for en fristende flashflue.

Nyttige links og materialer

Bindetråd: Kevlartråd eller tynd fletline er det bedste, når fluen skal kunne modstå geddens tænder.

Flash: Der findes et væld på markedet. Jeg har gode erfaringer med Fly Co. Flash og Softflash samt Guidelines nye Angelhair og Angelhair HD.

Propeller: Prøv dem fra Savage Gear. De kommer i pakker med blandende størrelser, hvor de to største modeller kan bruges til geddefluerne.

Fish-Skulls: De møgtunge fiskehoveder sælges så vidt jeg ved ikke i DK endnu nogle steder. De kan bestilles fra USA på www.flymenfishingcompany.co

Discs: Du kan se mere om Magic Heads, og diverse Soft Discs på www.petitjean.com og www.proflytyer.com

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This