Vælg en side

Kystfluens placering og især gang i vandet, spiller i mange situationer en væsentlig rolle i om du fanger fisk eller ej. Der er mange måder at styre dette på, og en af dem er ved fluestikket. Her får du giver nogle retningslinjer til hvor, hvordan og hvornår du skal belaste dine fluer.

Af Andreas Aggerlund

Nogle ting er bare lettere at styre med en flueline og fluens vertikale placering er en af dem. Med en flydende- samt en intermediate-line er du godt dækket ind.

Nogle ting er bare lettere at styre med en flueline og fluens vertikale placering er en af dem. Med en flydende- samt en intermediate-line er du godt dækket ind.

FLUENS GANG OG PLACERING i vandet er næst efter pladsvalg, vejrforhold og årstid nogle af de vigtigste faktorer som afgør, hvorvidt du får det eftertragtede hug. Heldigvis er det faktorer som du selv styrer, hvilket giver dig en kontrol, du bør udnytte på det groveste.

Selvom havørreden er en opportunistisk jæger, der sjældent går af vejen for et let måltid, er der alligevel ret store udsving i fangst­raten blandt landets kystfiskere. En stor del af udsvinget skal tilskrives hvorvidt den enkelte fisker formår at være det rette sted på den rette tid, men fluevalget og ikke mindst fisketeknikken står også for en stor del af kagen.

Når man fluefisker efter havørreder på kysten, gælder det om at præsentere den flue for fisken, der på dagen, giver bedst mening. Nogle gange er det en letsvævende rejeflue, som dårligt synes, mens det andre dage kan være en voldsomt jiggende og hurtigt fisket provokationsflue, som på larmende vis suser gennem vandet. Der er ikke noget facit for, hvornår det ene er bedre end det andet, men alligevel er der en rød tråd. Tit er en mere afdæmpet og jævn gang at fortrække på rolige dage med klart vand, mens en gang med større bevægelser kan være udslagsgivende i oprørt vand. De fleste pladser har en tendens til at fiske bedre med nogle metoder og fluemønstre frem for andre, så prøv dig frem og find det rette set-up til dine yndlingspladser.

Der er mange måder at belaste fluer på og man kan med god samvittighed have et bredt arsenal af »vægte«, hvis man vil have en alsidig flueboks. Coneheads, beatheads og kuglekædeøjne er fortræffelige til let- og hurtigt belastning af dine fluer. Denne form for vægttilførsel giver en gang, hvor fluen dykker mellem indtagningerne.

Der er mange måder at belaste fluer på og man kan med god samvittighed have et bredt arsenal af »vægte«, hvis man vil have en alsidig flueboks. Coneheads, beatheads og kuglekædeøjne er fortræffelige til let- og hurtigt belastning af dine fluer. Denne form for vægttilførsel giver en gang, hvor fluen dykker mellem indtagningerne.

DET RIGTIGE INDTAGNINGSMØNSTER er ofte nøje forbundet med fluens gang. Tager man fx den hurtigt synkende og rasende effektive flue, Jiggy, fisker den bedst i relativt højt tempo med korte pauser mellem indtagningerne.

En ubelastet og palmerhacklet flue fisker omvendt glimrende i meget langsomt tempo. Ja, på en flydeline kan den sågar være god at lade hænge i 5-10 sekunder. De fleste moderat belastede fluer kan fiskes i et rimeligt bredt spekter af hastigheder og indtagningsmønstre, hvilket gør dem til gode afsøgningsfluer. Deres alsidighed gør, at de kan fiskes på mange måder og på den måde kan du finde dagens rytme. Hvis der viser sig et specielt mønster for, hvad der tirrer fisken til at tage, kan man herefter skifte til en flue, som er skabt til lige netop dette fiskeri. Grå Frede, Wolly Bugger og Glimmerrejen er alle gode eksempler på afsøgningsfluer med gangen i mente.

Denne grove sommerfisk lod sig narre, af en velbalanceret tobisflue bundet på rør. Sådanne fluer betaler sig ofte at fiske på relativt hurtigt synkende liner, da de fungerer bedst med fart over feltet.

Denne grove sommerfisk lod sig narre, af en velbalanceret tobisflue bundet på rør. Sådanne fluer betaler sig ofte at fiske på relativt hurtigt synkende liner, da de fungerer bedst med fart over feltet.

Hører man til den nøgterne del af imitationsfluebinderne, vil man sikkert gerne have, at fluens gang afspejler det efterstræbte byttedyr, hvilket betyder at fx en rejeflue ikke skal belastes hårdt eller fiskes hurtigt. Den skal snarere nøkkes langsomt ind med et forførende svæv. Personligt tror jeg ikke på, at det generelt giver flere fisk, men jeg kan godt sætte mig ind i princippet.

DER ER MANGE GODE GRUNDE til at belaste en flue og lige så mange måder at gøre det på. Mange belaster deres fluer for at få dem til at gå lidt dybere, hvilket er helt ok. Personligt fortrækker jeg et anvende forskellige linedensiteter til at styre fiskedybden og belaster hovedsageligt mine fluer for at styre deres gang eller orientering i vandet, men der er selvfølgelig også tilfælde, hvor fluen er så tætdresset, at belastning er en nødvendighed for at den ikke skal flyde.

Når vi snakker gang i vandet, vil man ved at lægge belastningen tættest på øjet få den mest udtalte gang, hvor fluen nærmest jigger ind. Kombinere man denne form for belastning med en løkkeknude fx en Rapalaknude, kan man få en meget hoppende og forførende gang. Flytter man belastningen ind mod midten af krogskaftet vil fluen, alt efter mængde af belastning, nærmest dale mod bunden mellem indtagningerne. Denne form for belastning kan være meget effektiv og ses ofte på rejefluer så som Pattegrisen. Sidst men ikke mindst er der de »røv­tunge« varianter. Denne form for belastning ser man især på upside down-fluer, hvor det er nødvendigt at have kontravægt til krogbøjningen, samt på fluer, der er tætdresset nær krogbøjningen.

Skumfidusen og en Nattobis – to effektive fluer til sommer­nattens ørreder.

Skumfidusen og en Nattobis – to effektive fluer til sommer­nattens ørreder.

BELASTNINGSMATERIALERNE er mangfoldige, og der er således noget for enhver smag. Jeg anvender alt fra en kobbertråd som rib til de lette belastninger over i tungstensgummi og store cone­heads til de større og hurtigt synkende fluer.
Coneheads og beadheads er nok de letteste samt mest konsistente belastningsformer at arbejde med. De vejer det samme hver gang, og placeringen af dem er også nem at få ens, men de har også deres begrænsninger.

Tungstensmaterialer som fx tungstensgummiplader er meget alsidige, men kræver lidt øvelse at anvende. Det relativt porøse materiale kan skæres over af bindetråden og det ligger også i den dyrere ende af skalaen. Sidst men ikke mindst har vi wire i forskellig materialer og tykkelser. De er gode til mange mønstre og kan tjene flere formål så som rib og farvetilførsel.

Fire forskellige vægtfordelinger på rør. Fra toppen: En Jiggy med conehead og UV-lim, en ubelastet tobis, et Pro Flexitube centralt belastet med en Pro Raw Weight og sidst men ikke mindst et klassisk US-kobberrør foret med et inderrør af plast.

Fire forskellige vægtfordelinger på rør. Fra toppen: En Jiggy med conehead og UV-lim, en ubelastet tobis, et Pro Flexitube centralt belastet med en Pro Raw Weight og sidst men ikke mindst et klassisk US-kobberrør foret med et inderrør af plast.

MATERIALERNE har relativ stor indvirkning på fluens massefylde og det er vigtigt at have for øje, når man sidder ved stikket og kreerer den nye dræberflue. De forskellige materialer har også stor indflydelse på fluens gang samt placering i vandsøjlen. Med andre ord vil en meget fyldigt dresset flue af fx syntetiske materialer sandsynligvis gå enormt højt i vandet eller i grove tilfælde sågar være flydende. Omvendt vil en sparsomt dresset flue med glat struktur ofte tordne mod bunden – især hvis den er bundet på en kraftig krog. Med en grundlæggende viden om materialernes egenskaber, kan man altså bruge sit materialevalg til at styre hvor og til dels hvordan fluen går i vandet.

Mange syntetiske materialer suger ikke vand til sig, samtidig med at de kan være ret fyldige. Dette er en meget eftertragtet egenskab, når fluerne skal kastes, men det kan skabe visse problemer, når fluen er i vandet. Oftest er det rigeligt at fiske sådanne fluer på en hurtig intermediate line, men det kan være nødvendigt at afbalancere fluen med en smule velplaceret tungsten eller lignende.

Streamerkroge er alsidige i deres anvendelsesmuligheder og kan med stor succes belastes på mange måder. Ved at flytte vægten frem eller tilbage kan man styre fluens gang, og kompensere for eventuelle fyldige materialer.

Streamerkroge er alsidige i deres anvendelsesmuligheder og kan med stor succes belastes på mange måder. Ved at flytte vægten frem eller tilbage kan man styre fluens gang, og kompensere for eventuelle fyldige materialer.

Krogen er oftest det tungeste element i fluen og bør derfor udvælges nøje . Mange fluebindere har en favoritkrog, som dækker 90% af deres binderi, men ligger denne krog i den tunge ende giver det nogle åbenlyse restriktioner i styringen af fluens gang. Omvendt skal en tyndgodset krog have forholdsvist meget og i nogen tilfælde fyldig belastning for at blive tung nok, hvilket kan gå ud over fluens udseende og gang.

Krogens udformning har stor betydning i de enkelte fluemønstre. Nogle kroge egner sig godt til rejefluer, mens andre er gode til at binde upside down på. Der er i dag et væld af lækre krogtyper på markedet, som opfylder de fleste af fluebinderens behov. Hvis man skal forenkle det lidt kan man dele dem op i tre grove kategorier:

Et sortiment af upside down belastninger. Læg mærke til hvor lidt belastning der skal til på den underhængte kølflue og ikke mindst det smarte tungstens­gummirør nederst i billedet, som bare skal trækkes på krogen.

Et sortiment af upside down belastninger. Læg mærke til hvor lidt belastning der skal til på den underhængte kølflue og ikke mindst det smarte tungstens­gummirør nederst i billedet, som bare skal trækkes på krogen.

DEN KORTSKAFTEDE KROG eller karpe/specimen krogen er fin til ubelastede baitfishimitationer. De har i forhold til dens størrelse et stort kroggab og de fleste moderne fx tobisfluer benytter sig af et meget lille indbindingspunkt, hvilket betyder der ikke er behov for langt krogskaft. Kortskaftet kroge egner sig også glimrende til tangloppeimitationer og andet småtteri. Sørg for at have et udvalg i med forskellig wiretykkelser og gerne nogle i meget små udgaver – tobisfluer i størrelse »tændstik« kan være enormt effektive.

STREAMERKROGEN og den i dag meget populære stingerkrogtype må betegnes som allroundkrogen. Det er krogen du skal bruge, når du binder reje-, kutlingimitationer, provokationsfluer eller klassikere som Magnus og Juletræet. Den langskaftede krog er nem at belaste, hvad end du bruger coneheads, kobbertråd eller tungstensplade. Den kan belastes så den går up side down, men der findes andre krogtyper, som egner sig bedre til dette. De fleste krogproducenter har et godt udvalg af streamerkroge, så der er meget at vælge imellem på hylderne.

Blyfri tin- eller kobberwire kan bruges på mange måder og giver ofte en elegant udseende flue. Desuden kan man få wire i mange spændende farver, der kan være med til at give fluen det rette udseende.

Blyfri tin- eller kobberwire kan bruges på mange måder og giver ofte en elegant udseende flue. Desuden kan man få wire i mange spændende farver, der kan være med til at give fluen det rette udseende.

SPECIALKROGE favner meget bredt. Krogtyper som offset ormekrog, dropshot kroge, diverse jig­kroge og spinkroge som Owner S-61 falder ved fluestikket, alle ind under denne kategori. Ingen af krogene er udviklet til fluebinding, med de udfylder et tomrum med deres forskellige egenskaber. Kigger man på offset ormekroge og jigkroge er de skabte til at gå up side down og kan anvendes til et væld af forskellige varianter. I og med at øjet ligger centralt på krogens x-akse skal der mindre eller slet ingen belastning til, for at få fluen til at gå snorlige med krogspidsen pegende opad. De populære S-61 kroge er gode til mange kystfluer, især fyldige fluer,, hvor man ønsker et stort kroggab. Størrelse 2 er den mest anvendelige til havørredfluebinding, da de større modeller er ret tykke i wiren.

Afsøgningsfluer er tit effektive på grund af fluens farve, men hvis man har fluens gang for øje skal disse fluer kunne fiskes på mange forskellige måder. På den måde kan man finde dagens hastighed. Her ses en moderat belastet Wolly Bugger, som er en af mine favoritfluer til at afsøge med.

Afsøgningsfluer er tit effektive på grund af fluens farve, men hvis man har fluens gang for øje skal disse fluer kunne fiskes på mange forskellige måder. På den måde kan man finde dagens hastighed. Her ses en moderat belastet Wolly Bugger, som er en af mine favoritfluer til at afsøge med.

Flydende fluer
Flydende fluer har bestemt også sin berettigelse langs vores kyster. Både i de lyse og mørke tider af døgnet kan en flue, der bryder overfladen, vise sig produktiv. Fluer som Skumfidusen og Cigaren er begge kendte natfluer, men også mere utraditionelle fluer som Nattobisen har vist deres værd på de lune sommernætter. Midt på dagen kan deciderede tørfluer også fange de salte ørreder. Selvom dagene, hvorpå dette enormt spændende fisker kan dyrkes er få, bør du altid have et par skummyrer eller lignende i boksen. Du vil fortryde det grueligt, hvis du står uden, den dag du støder på en stime tokilosfisk, der cruiser rundt og tager tørt. Sidst men ikke mindst kan en flydende flue fisket på en hurtigt synkende line også have sin berettigelse. Dette set-up muliggøre kontrolleret fiskeri helt nede ved bunden samt et bevægelsesmøn­ster med omvendt fortegn, da fluen vil stige mellem indtagningerne.

Når vandet er koldt, kan en flue med et meget neutralt svæv, gøre forskellen. Her ses Allan Overgaard med en fin overspringer, der ikke kunne stå for hans Kobberbasse.

Når vandet er koldt, kan en flue med et meget neutralt svæv, gøre forskellen. Her ses Allan Overgaard med en fin overspringer, der ikke kunne stå for hans Kobberbasse.

Belastede rørfluer
Rørfluer har absolut sin berettigelse på kysten. Den udskiftelige krog medvirker til, at fluen holder væsentligt længere og man kan lege med balancen i fluen og tilpasse dens krogningsegenskaber til forhold og fisk. Du kan læse meget mere om rørfluefiskeri på kysten i Fisk & Fri’s nye bog – »Havørred – Refleksioner på kysten« – som bl.a. kan købes på www.fiskogfri.dk i de førende grejbutikker samt i boghandlerne.
Når rørfluer skal belastes, gælder nogenlunde samme regler som ved almindelige krogfluer. Men grundet rørets udformning, monteres belastningen ofte som det sidste led i fluen i form af et afsluttende conehead. Der er dog alternativer, hvormed man kan binde enten en køl-belastning ind eller skyde et beathead ind mellem kropsmaterialerne for at få et mere dalende stop i fluen. Eller sågar binde på forskellige metalrør.