Carlssøen anno 1899. For 112 år siden var en rigtig lystfisker ulastelig klædt og naturligvis iført bowler hat. I dag har LF fiskeret til 16 sjællandske søer med råderet over 70 både.
I denne måned fylder Lystfiskeriforeningen 140 år. LF, som i dag er en moderne forening med et stort antal faciliteter, har således dybe rødder i en tid, hvor lystfiskeri var noget, der foregik med høj hat og spadserestok. Følg med tilbage til dengang, hvor tip-tip oldefar var ung.
TEKST: PER EKSTRØM, FOTOS: LF-ARKIV
– FOR AT DRIVE FISKERSPORT i Moser og Søer i Kjøbenhavns Nærhed agtes oprettet en selskabelig Forening bestående af et begrænset Antal Herrer, som nærer virkelig interesse for denne Sport. Det var de indledende ord i en lille annonce fra d. 16. februar 1886. Annoncen var indrykket i det københavnske borgerskabs foretrukne avis – Nationaltidende.
Skønheden og udyret – er den rette betegnelse for dette billede fra 1938. Den søde unge pige er Susanne Simmelhag, hvis far fangede denne 125 centimeter lange, men kun 8,5 kilo tunge gedde, i Furesøen.
Lystfiskeriforeningen stiftes i marts 1886 af Rasmus Schandorff Ingwersen
Manden bag annoncen var Rasmus Schandorff Ingwersen, og annoncen skabte åbenbart interesse. Den 17. marts blev der afholdt et indledende møde i forlystelsesetablissementet »National« på Axeltorv. Opbakningen var stor og allerede d. 15. april, blev der afholdt en stiftende generalforsamling. Og så var Lystfiskeriforeningen en realitet. Medlemsskaren bestod af 31 personer – alle mænd. »Herrerne« var primært direktører, grosserere eller selvstændige inden for det private erhvervsliv samt personer, der i højere offentlige stillinger. Et årligt kontingent på 10 kroner satte desuden en naturlig begrænsning for, hvem der havde råd til at blive medlem.
Hvad de 31 herrer satte gang i for 140 år siden, har næppe været noget, som de i første omgang tænkte nøjere over. De var fremsynede foregangsmænd, som gav sig tid til at gøre notater og ikke mindst gemme disse for eftertiden. Derfor har vi i dag et godt billede af, hvordan de fiskede, hvilke planer de lagde, og hvilke initiativer de tog for at komme ud at fiske.
En båd er også egnet til at rumme damer. Det var et af kravene, da man skulle anskaffe både. Og datidens damer i store munderinger fyldte meget i en båd.
De brave lystfiskere afholdt også fiskekonkurrencer. Her fra Jægerhusets bro ved Furesøen 6. juni 1920. Største gedde vejede 7,5 kilo og blev fanget af grosserer Lykkeberg – manden med brillerne.
Glæden ved lystfiskeri var den samme for 140 år siden
Fornøjelsen over fiskeriet adskilte sig ikke fra nutidens lystfiskere. Trangen og lysten til fiskeri var den samme, men mulighederne var begrænsede. Den eneste transportmulighed til og fra fiskevandet var med toget til den jernbanestation, som lå nærmest. Derefter foregik transporten enten med hestevogn eller til fods. Udvalget af fiskevande var derfor begrænset. For eksempel blev et fiskevand som Sjælsø ved Hørsholm fravalgt, da søen lå for langt væk fra en station, og prisen på leje af søen var alt for høj. Frederiksborg søerne – Teglgårdssøen, Carlssøen og Tørkerisøen – var Lystfiskeriforeningens første fiskevande. Det var i første omgang de eneste fiskevande, den nye forening havde mulighed for at opnå fiskeret i. Mange større søer var på daværende tidspunkt private, og der blev drevet erhvervsfiskeri i en stor del af dem. Hvad mere var, hvem ville have en flok tossede lystfiskere rendende? Det til trods lykkedes det Lystfiskeriforeningen at opnå fiskeret i en del søer.
Lystfiskeriforeningen på Sjællands store søer
I de efterfølgende år var det Furesøen, Lyngby – og Bagsværd Sø samt Søndersø for at nævne de første større fiskevande. Vejlesø og Furesøen ved Holte var meget populære, da jernbanestationen lå tæt på, men i takt med bilens udbredelse blev fiskeretten udvidet til andre søer længere ude på Sjælland.
Tystrup-Bavelse og Tissø fik man først fiskeret på efter 2. Verdenskrig. I 1940’erne var der rationering af benzin, hvilket betød, at man ikke lige satte sig ind bilen og kørte fra København til Vestsjælland. Ganske vist kunne man tage toget til Sorø, hvis man for eksempel ville fiske i Tystrup Sø, men så skulle man enten tage cyklen med toget eller indgå en aftale med en lokal vognmand om afhentning på stationen. Så det var ikke lige til. En fisketur var noget, som skulle planlægges.
I 1889 udkom det første nummer af Lystfiskeri-Tidende. Det er verdens ældste fiskeblad. Og det udkommer stadig. Du kan finde pdt´er af bladet på lystfiskerforeningen.dk
Lystfiskeri-Tidende – verdens ældste fiskeblad
Det første medlemsblad kom på gaden blot tre år efter foreningens etablering, hvor med Lystfiskeri-Tidende var skabt. Det så dagens lys d. 9. maj 1889, og er dermed verdens ældste eksisterende fiskeblad. Det var dog først efter 40 år, at udgivelserne blev regelmæssige. I jubilæumsåret 2011 udkommer der 10 numre, og antallet af udgivelser når i april 2011 op på 1.197 blade, mens det samlede sideantal nærmer sig 17.000. Det kan vi takke de gode »Herrer« for. Oplysninger og kendskab til fiskeriet skulle naturligvis formidles. Og det bliver de stadig.
Lystfiskeriforeningen, i daglig tale LF, har gennemgået en løbende og rivende udvikling siden Det 20. århundredes teknologiske fremskridt skabte en helt ny verden, og den udvikling har LF indrettet sig under. LF er derfor i jubilæumsåret en fuldt moderne forening med en hjemmeside og masser af faciliteter, som medlemmerne kvit og frit kan benytte.
Læs mere om Lystfiskeriforeningen her.
Artiklen blev oprindeligt publiceret ved Lystfiskeriforeningens 125 års jubilæum i 2011 – i Fisk & Fri 3/2011.
Udsætningsarbejde er det også blevet til. Her fra omkring 1930, hvor der er ankommet en sending geddeyngel til udsætning i Furesøen.
