Så er der sat dato på Aktiv Fritids populære konkurrence – Kystcup 2026, der i år afholdes den 20-22 marts.
– Der må fiskes fra konkurrencens startdag, som er fredag d. 20 marts kl. 00.01 til indvejningen slutter søndag d. 22 kl. 13.00, fortæller Kristian fra butikken. – Der er masser af fede præmier inklusiv et gavekort på 20.000 kroner til Aktiv Fritid, et vadesæt fra Simms til en værdi af 17.900 kroner samt et Shimano kystsæt med et Stella FK hjul og en Lesath stang til en værdi af 12.800 kroner.
– Kun havørreder fanget på spin eller fluefiskeri fra kysten kan deltage. Trollingfiskeri samt kastefiskeri fra småbåde, flydering, kajak eller kano m.v. er ikke tilladt. Der må fiskes fra kysterne; herunder hele Sjælland, Falster, Lolland, Møn og tilknyttede øer omkring disse områder. Du må også fiske på Agersø, Omø og de øvrige øer der har færgeforbindelse til fiskeområdet.
– Der er indvejning hos Aktiv Fritid på Torvet 19 i Køge i gården ved siden af butikken både fredag og lørdag 08.00 – 18.30 samt søndag 08.00 – 13.00. Der er præmieoverrækkelse umiddelbart efter konkurrencen er slut kl. 14.00, og præmieoverrækkelsen vil finde sted i gården lige uden for Aktiv Fritid Køge. Det er et krav, at fiskerne på placeringerne i top-6 er til stede ved præmieoverrækkelsen – ellers udgår præmien.
Tilmeld dig til Aktiv Fritids Kystcup 2026 her. Der vil løbende blive opdateret med flere præmier og detaljer om konkurrencen.







