Jesper Larsen har netop fået sat targabøjle på sin gummibåd med diverse stangholdere, og har givet den gas efter de flade på det nordlige Øresund tæt på Kattegat her på det sidste. På den første tur fik han 50 flotte fladfisk på blot tre en halv times fiskeri. Og her i dag er han – som du læser dette- ude, samt tæt på at løbe tør for orm:
– Så kom jeg ud med gummiræseren igen, og det giver virkelig nogle muligheder, for den er nem at søsætte overalt, og de 5hk gør det faktisk ret godt. Til dagen havde jeg købt 1/2 kilo orm, og de bliver flået væk af en en jævn strøm af rødspætter – isinger og skrubber. Der var få kun ret få orm tilbage i bøtten, da den store kilos spætte, som du ser på billedet, huggede på cirka fem meter vand. Turen var allerede en kæmpe succes, men denne fine spætte løftede bare det hele lidt mere op. Det er virkelig dejligt, når alt bare spiller, og der er hug på hug. Næste gang må jeg købe flere orm, slutter han fra det nordlige Øresund. Mens han snakkede i telefon med redaktøren, måtte han til sidst smide på, fordi der var fisk på alle fem stænger…
Se hvordan du fanger fladfisk i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Tjek også hvordan man flår og fileterer fladfisk i denne video.
Læs mere om Westin Cup 2025 her – og tjek hvordan du ved at indsende fangstrapporter kan deltage i lodtrækningen om en drømmefiskerejse sponsoreret af iFish Travel her.










