Foråret er en fantastisk tid for størfiskerne, for fiskene er på finnerne, og det er nu dejligt varmt til at nyde bivylivets mange glæder ved bredden. En af dem, der har været ude bag størstængerne, er Thomas Ratzlaff:
– Camilla og jeg havde en travl aften hos Simons i går, hvor vi i løbet af tre timers fiskeri landede seks fine stør op til 203 cm. Vi brugte små bundfiskede fileter på gliderigs og huggene var vilde samt brutale, og det kan mærkes i armene i dag.
Den fine fangst er tilmeldt majheatet af Westin Cup 2026. Afgørelsen på aprilheatet, hvor der var virkelig mange flotte fisk tilmeldt, får du i morgen. Beretningen er naturligvis også tilmeldt vores fiskedrømmerejselodtrækning, der er sponsoreret af iFish Travel. Turen har en værdi at 33.000 kroner, og det gælder om at holde fast, for det er GT fiskeri direkte fra koralrevene i Det Røde Hav.

Når man har set Thomas fighte store maller, så ved man, at når først han har ondt i armene – så er de ved at være ret lange. Øverst Camilla med en af de flotte belugastør fra Simons Put and Take.









