– Her den anden dag var jeg en tur ude for at tjekke et par nye søer, fortæller Alfred Weinholt:
– Først kørte vi rundt i søgen efter fede fiskepladser, og lige pludselig så vi en sø, der så mega fed ud. Vi tog ned til den med to små flådstænger og begyndte at fiske. En lokal sagde, at der var blevet fanget mange karper og karusser i den sø, og lidt efter han var gået, gik mit flåd under et par gange. Jeg mistede fisken tre gange, men endelig sad den på, og det var en meget fin karusse på 370g. Den huggede på en halv regnorm og en størrelse 10 krog. Jeg så også en fisk, der lignede en gylden fodbold, som svømmede rundt i søen. Det var nok en stor guldgræskarpe, slutter han og tilføjer at beretningen både skal tilmeldes Westin Cup 2026 og fiskedrømmerejselodtrækningen.










