– Lørdag morgen den 20 juni tog jeg til vestkysten i håbet om at fange en havbars, fortræller han. – Vejret havde været utrolig varmt i disse dage med temperaturer på op mod 30°C, og jeg kendte stedet, hvor jeg fiskede, da jeg havde besøgt det mange gange før. De største fisk, som jeg har fanget der tidligere, var ikke mere end 3 kg. Omkring middagstid, tog blæsten til, og bølgerne blev højere. Under disse forhold måtte jeg ændre taktik og bevæge mig fra stenhøfderne til selve kystlinjen. På et tidspunkt bemærkede jeg et plask i overfladen, hvilket er typisk for en stor fisk. Jeg kastede min kystwobler i retning af plasket et par gange, og fem minutter senere mærkede jeg et kraftigt ryk fra noget meget stort i den anden ende af linen.
– Efter et par minutters intens kamp fik jeg øje på denne sølvfarvede skønhed i overfladen, og snart efter var den sikkert landet. Det var virkelig en trofæhavbars – et møde, som jeg vil huske i mange år fremover. Havbarsen, der var 84 cm lang og vejede 6 kg, blev fanget på kysten imellem Langerhuse og Thyborøn, slutter han og tilføjer, at kystwobleren, som drømmefisken huggede på, var sølvfarvet og vejede 24 gram.
Den gældende danske rekord er pt 5,426 kilo og er fanget af Rene Morgenweck ved Agger den 31. august 2024. Længderekorden er pt 73,0 centimeter fanger af Franz Dieter Kleinkapel ved Børsmose Strand d 22/10 2012.
Oleksandr´s fantastiske havbars er tilmeldt på Westin Cup 2026, som slutter den 30 juni kl 24 – samt fiskedrømmerejselodtrækningen om en GT-tur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

Oleksandr Tskhvitava med sin fantastiske havbars, som er over den gældende danske rekord.

Oleksandr målte den enorme havbars til 84 cm, hvilket er 9 cm over den danske længderekord.











