– I den seneste tid har jeg fået brugt karpegrejet og rent faktisk fået fanget fisk, fortæller Kaspar Juel-Wendelin. – Mange års fiskeri uden fangst er gået og en masse arbejde med at fodre op. Og – jeg tør ikke en gang gætte på antallet af forbrugte kilometers transport.

– Men i sidste uge skete der så to nye ting. For det første fik jeg oplevet taffelænder på foderet. De er en ret speciel oplevelse, for det er nataktive ænder, der holder en temmelig vågen… Men hov – midt i alle bippene fra ænderne, der ramte linerne, kørte baitrunneren en smule – og en karpe omkring 3 kg, havde taget min fodermajs – og blev kort efter landet. Ja tak – klokken var 04.00, og alt arbejdet var lykkedes. Jeg ville egentlig have været taget hjem ved ni-tiden, men få minutter før, var der igen en karpe, der huggede – denne gang på den stang, som fiskede med en boilie. En tur i grøden fik dog ikke stoppet mig, hvorefter en fin 10,0 kilos karpe blev landet. Fantastisk – men så går det nok et par år før den næste…

Den fine karpe er tilmeldt Westin Cup 2026 – samt vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getawaytur for to til Egypten til en værdi af 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This