– Forleden var jeg en tur i min favorit sø, fortæller Alfred Weinholt. – Vi forventede ikke så meget, siden fiskene derovre er blevet lidt sky, men det gik dog godt.
– Det startede med, at jeg fik et par brasen på lige under kiloet på feederfiskeri med orm, men lige pludselig fik jeg et bedre hug, og det var en brasen på 1760g – en meget fin fisk. Jeg gik derefter over til mit favorit spot ved søen og fangede en masse fine skaller, hvor vi også satte én ud som levende agn. De gav kort efter hug fra en giga fisk, hvor stangen var ved at ryge i vandet. Men – da jeg løftede stangen, var fisken smuttet – øv… Ud over min brasen fik vi dog ikke noget særligt denne gang, men det blev også til en lille aborre.
Fisken er tilmeldt Westin Cup 2026 og vores store fiskedrømmerejselodtrækning sponsoreret af iFish Travel.











